Dr. Brené Brown er forsker ved Houston University, og forsker i skam og skyld. Hendes engagement er inderligt og inspirerende, og vækker derfor også opmærksomhed. Brown mener at skam bevæger sig som en epidemi, at vi i vesten har skabt en skamkultur, en “jeg er ikke god nok-kultur”. Hendes studier og forskningsresultater peger på mulighederne for at kunne bryde med denne kultur ved at fokusere på det, vi er, frem for det, vi ved eller kan.

I denne TED-talk fortæller hun om forskellen mellem skam og skyld. Skammen kører i to spor, siger hun. Det ene spor er “jeg er aldrig god nok”-sporet. Det andet siger: “hvem tror du, du er?” Skam har fokus på selv, skyld har fokus på opførsel. Skam siger “jeg er slem.” Skyld siger “jeg har gjort noget slemt. Hvis vi gør noget, der sårer nogen – og vi opdager vores egen andel i det – kan vi sige “Undskyld. Jeg begik en fejl?” Skyld er at tage ansvar: “Undskyld. Jeg har begået en fejl.” Skam lyder mere som “Undskyld. Jeg er en fejl.”

Brené Brown: At lytte til skam

Når skam opstår – eller er til stede i kroppen i kortere eller længere stræk – er det meget svært, måske umuligt, at relatere åbent og medfølende overfor sig selv og sine medmennesker. Hvis vi skal finde vores vej tilbage til hinanden, er vi nødt til at forstå og kende empati, for empati er modgift mod skam. Brené Brown giver os følgende billede: Hvis vi forestiller os et laboratorium hvor vi putter skam i en petriskål, så ville det have brug for tre ting for at vokse eksponentielt: hemmeligholdelse, tavshed og fordømmelse. Hvis vi tilsætter en tilsvarende dosis empati, kan skammen ikke overleve.

Se mere af Brené Browns arbejde her.

Share Button

Comments

comments

Kontakt

Individuelle konsultationer:

Rørbækvej 10
8766 Nørre Snede

Kurser i Århus:

Yrsavej 34
Åbyhøj
8230 Århus

Kurser i København:

Sattva Yoga
Vermlandsgade 75
2300 København S

Retreat ved Vesterhavet:

Østerløkke
Løkkevej 40, Trans
7620 Lemvig