Det var min tur, jeg vidste det godt og det kunne ikke være mere tydeligt.
I år havde jeg både mod og lyst til at tilbyde min faglighed, min tid og mit hjerte til at lave julemad til mennesker, der ikke selv har muligheden. Som er økonomisk trængte eller for hvem det at kokkerere til jul er en uoverskuelig opgave.

I 48 år havde jeg holdt jul på traditionel vis sammen med min familie. I år ønskede jeg at være med julens traditioner på en anden måde. At skabe mine egne traditioner.

Begyndelsen på det skulle, kunne jeg mærke, være at give mere til andre. Ved at sætte mine faglige hænder på spil i et køkken, hvor jeg kunne skabe måltider til glæde for de, der ikke har hverken et hjem eller en familie.
I juli måned skrev jeg til JUNKFOOD, og spurgte om de manglede hjælp til jul i køkkenet.
Jeg fik disse fine ord tilbage: ’Vi er så glade for at du vil hjælpe os til jul, og hvor er det dejligt at du skriver til os allerede’.

JUNKFOOD er en professionelt drevet NGO som på kort tid har skabt og doneret over 600.000 måltider til det som i gamle dage hed ’værdigt trængende.

Junkfood:
• 1 ton fødevarer bliver hver uge doneret til JUNKFOOD
• 3 kokke og 4 elever producerer 330 kuverter varm mad dagligt til udsatte borgere i København, alle ugens 7 dage.
• JUNKFOODS køkken ligger i Kødbyen i H17

Mange af modtagerne af måltiderne får kun det ene måltid om dagen. Gadens folk i København opfatter det som både kærlighed og omsorg, når de få et måltid serveret.

Bare ét varmt måltid mad om dagen kan, har JUNKFOOD’s erfaring vist, være med til at mindske vold og konflikter. Give ro i maven og en god nats søvn.
Måltiderne er med til at opfylde så basale ressourcer som tryghed, stabilitet og håb for overlevelse, og en tillid til at der er plads til alle.

Måltider skaber hjerterum.

Kort inden juleaften var jeg på besøg i køkkenet, for at se hvordan produktionen foregik.
Jeg blev mødt med et stort Velkommen og god morgen Vibeke, og dejligt at se dig – nu nærmer det sig jo, vil du ikke starte med en kop kaffe? Du skal gå sammen med Emil i dag.
Emil var 3. års elev, og sørgede for at jeg kom godt gennem dagen – fra start til slut.
Mine skuldre sænkede sig. Her var nærvær, rum til at være, en god kontakt, et smil, et god morgen – og en varm hånd at hilse på, og så følte jeg mig som en del af holdet.

Her var faglige hjerter, der brændte for at lave mad til de hjemløse i København, dedikation til råvarerne, smil i samtalerne over brød der blev formet og alvorssnakke om misbrugsbehandling og vejen tilbage – alt imens der blev skrællet kilovis af rødder til næste dags suppe.

Jeg prøvede at lytte til alle samtalerne blandt medarbejderne, mens jeg var fokuseret på dagens opgaver. Tænk sig at have fået denne mulighed for at give og dele ens hænders bevægelser til måltider, som ville bringe både kærlighed, glæde og varme – hvor er jeg heldig, tænkte jeg flere gange.

Juleaftensdag kom op, og jeg cyklede gennem den silende regn om morgenen. For første gang i 48 år en anden slags juleaftensdag.

Jeg var bekymret for om jeg var dygtig nok.

Alle kokkene hos JUNKFOOD har fået medaljer til deres svendeprøve – jeg tror jeg fik et ottetal. Og var, da jeg fik det, så alligevel den lykkeligste kvinde på 20 år tilbage i 1995. Mine år i lære var ubetinget noget af det hårdeste, krævende og til tider mest vanvittige forløb af en uddannelse jeg har være igennem. Men ville det holde her i denne sammenhæng?
Midt i brødbagningen om formiddagen, mens toner af julemusik lød i baggrunden, kom bagerne fra det lokale bageri forbi: Vi har alt for mange kager idag, vil I ikke sende dem med ud i dag ?. Selvfølgelig og tusind tak – blev der sagt i kor.
Vi var mange i køkkenet og hurtigt duftede der af den lækreste julemad. Vi sang alle med på julesangene, mens de 60 liter andesovs kogte. Og vi fik smagt den til, så den sad lige i skabet.

Vi nød et måltid sammen ved middagstid, inden maden blev pakket til herberger og varmestuer. Køkkenet blev vasket ned, og gulvet skrubbet inden kasserne med dette års julemåltid blev hentet af frivillige chauffører, der også havde dedikeret en del af deres dag til at give fra hjertet – på den ene eller anden måde.

Jeg fik mad med hjem til flere dage. Og, hvis det er ok jeg siger det: Mit hjerte var ved at bløde over af taknemmelighed. Tænk at jeg havde fået lov – til at opleve dette. Til at lade juleaften være en videregivelse denne juleaften og nat.
Og fået lov, igen, at opleve hvordan det at gøre noget for andre kan være den største julegave.