Gull-Maja og Christian deltog i Kontemplations netop afsluttede 8 ugers forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR) i København, og deler her sine erfaringer. Nu er vi kommet til 5. og 6. session, samt fordybelsesdagen.

Kunsten at tage et “pusterum” og at træne bevidsthed i ubehagelige situationer
Christian deler oplevelser og indsigter efter 5. session

Christian Addington: Psykologistuderende med samtaleterapi som hovedinteresse. Jeg er desuden meget optaget af de psykologiske aspekter af den bæredygtige omstilling. I min fritid kaster jeg mig ud i alt fra videnskabelig brødbagning til kampsport, og jeg prøver at vide en lille smule om alting.

Christian Addington:
Psykologistuderende med samtaleterapi som hovedinteresse. Jeg er desuden meget optaget af de psykologiske aspekter af den bæredygtige omstilling. I min fritid kaster jeg mig ud i alt fra videnskabelig brødbagning til kampsport, og jeg prøver at vide en lille smule om alting.

Femte uge i mindfulness forløbet lakker nu mod enden og jeg er dermed over halvvejs i forløbet. Den seneste uges tid har jeg prøvet kræfter med at tage et ”pusterum” når jeg mærker ubehagelige følelser – dette forudsætter selvfølgelig at man lægger mærke til hvornår de dårlige følelser opstår, og det er derfor ikke helt nemt. Jeg synes øvelsen har været god og hjælpsom. Når man finder sig i dårlige situationer kræver det tit noget nyt eller anderledes for at komme ud af situationen, og det er svært at være kreativ hvis man ikke er tilstede i det man laver. Jeg har derfor fundet ud af at ubehagelige situationer ofte bliver nemmere at bære hvis man bliver opmærksom på hvad situationen egentlig indeholder; hvilke følelser, kropsfornemmelser og tanker som optræder sammen med det som sker ”uden” for mig.

Det er som om at følelser som irritation, vrede og udmattelse alle bliver lettere at bære hvis man accepterer dem. I de situationer hvor det har lykkedes, har jeg nogle gange fundet det helt underholdende at være vred eller irriteret.

Stilhed og intensitet
Gull-Majas erfaringer efter 6. session og fordybelsedagen

Sikke en uge! Siden vores sidste session har vi ikke blot været til vores vanlige mandagssession, men også deltaget i en forbybelsesdag i fuld stilhed. Jeg ville lyve hvis jeg blot fortalte at fordybelsesdagen var stille og rolig, for på mange måder var den alt andet end. Selvfølgelig var selve aktiviteterne i løbet af dagen – gående meditation, yoga, kropsscanning samt åndedræts- og visualiseringsmeditation,– rolige og behagelige, men samtidig er det enormt heftigt at tilbringe en hel dag i stilhed med kontemplative øvelser. Det var udfordrende fordi mine parader falder ned og jeg ikke kan bruge de ”forsvarsmekanismer” jeg normalt benytter mig af når stilheden og kedsomheden bliver for meget. Jeg blev tvunget til at se kedsomheden, frustrationerne og trætheden i øjnene.

Gull-Maja la Cour: Psykologistuderende med en udpræget interesse for eksistentiel psykoterapi og mindfulnessinspireret terapi. Jeg er dybt fascineret af hvordan mennesker skaber mening i deres tilværelse og hvorvidt der findes universelle etiske, moralske, psykologiske samt religiøse ideer eller forestillinger. Når jeg ikke er begravet i bøgerne holder jeg meget af at løbe ture i naturen, dyrke yoga, drikke kaffe, vinterbade og klatre i træer med min kæreste. 

Gull-Maja la Cour: Psykologistuderende med en udpræget interesse for eksistentiel psykoterapi og mindfulnessinspireret terapi. Jeg er dybt fascineret af hvordan mennesker skaber mening i deres tilværelse og hvorvidt der findes universelle etiske, moralske, psykologiske samt religiøse ideer eller forestillinger. Når jeg ikke er begravet i bøgerne holder jeg meget af at løbe ture i naturen, dyrke yoga, drikke kaffe, vinterbade og klatre i træer med min kæreste.

Selvom jeg er vant til dagevis i stille meditation, fandt jeg det alligevel udfordrende at jeg ikke selv kunne bestemme. Jeg kunne ikke få lov til at bestemme tempoet, aktiviteten, pauserne eller noget. Jeg måtte blot være med mig selv og mit indre hav. Jeg tog mig selv i at længes efter en pause – men fra hvad?! Det eneste jeg jo forholdt mig til var mig selv, så det jeg egentlig havde brug for en pause fra, var mig selv. I virkeligheden ønsker jeg virkelig at blive fri, at få en pause fra mine tanker, følelser og impulser, men når jeg får foræret muligheden for det på en dag som fordybelsesdagen ønsker jeg straks noget andet. I stedet ønsker jeg at sindet blot falder til ro af sig selv, mens jeg sidder i kursusstedets køkken og nyder en kop te. Samtidig ved jeg jo godt at jeg ikke kommer nogen vegne, hvis jeg ikke tør at forholde mig til mig selv. Jeg ved godt at jeg ikke kan stikke af ud i køkkenet og vente på at intensiteten fra det meditative rum forsvinder. Derfor blev jeg – i rummet og i mig selv. Dagene efter følte jeg mig en smule desorienteret, en smule sensitiv og en smule ved siden af mig selv. Ikke på en negativ måde, men blot som om jeg i højere grad kunne se mig selv i tredje person – se mig selv udefra. Det føles faktisk godt og ikke mindst oplysende og overskueligt at se sig selv lidt udefra- det er som om man nogle gange skal lidt på afstand eller tage et andet perspektiv for at se tingene lidt mere klart.

Share Button

Comments

comments

Kontakt

Individuelle konsultationer:

Rørbækvej 10
8766 Nørre Snede

Kurser i Århus:

Yrsavej 34
Åbyhøj
8230 Århus

Kurser i København:

Sattva Yoga
Vermlandsgade 75
2300 København S

Retreat ved Vesterhavet:

Østerløkke
Løkkevej 40, Trans
7620 Lemvig