Vi véd hvor vigtig en erfaring et retreat kan være for voksne.
Men kan man give børn og voksne en fælles oplevelse af bare lidt af dybden og intensiteten ved tilbagetrækning?
Det var det spørgsmål vi i Kontemplation stillede os selv frem til det familieretreat vi afholdt denne sommer på den (vidunderlige) lejrskole Over Koen ud til Limfjorden lidt øst for Hvalpsund.

Egentlig var det ikke os selv der først stillede spørgsmålet. Det var flere af vores kursister. Som gennem de sidste år er kommet til os og har spurgt: Kan man ikke give børn del i den udogmatiske træning af kropsbevidsthed, nærvær og empati som er Kontemplations hjertesag?

Når man underviser i meditation er det godt at være endog meget lydhør overfor hvad man bliver opfordret til. Som underviser prøver man jo, så godt man kan, at træde til side og give plads til det der er kollektivt nødvendigt. Og denne nødvendighed kommer ofte til udtryk som spørgsmål og opfordringer fra ens kursister.

Så vi besluttede os til at prøve at stable dette pilotprojekt på benene: Et seks-dages retreat hvor familier af enhver slags var velkomne. Store familier, skilsmissefamilier, sammenbragte familier, bedsteforældre og børnebørn.

Det lykkedes. Nu hvor dette skrives, er retreatet afsluttet.
Det er gået godt. Bedre end godt. Bedre end vi havde turdet håbe.
Vi har været omkring 40 mennesker i alt. Heraf ni i team-gruppen, syv undervisere, Martin, Mads, Celinah, Daniel, Hanne Linde, Hanneli og Peter, Mikkel og Lasse i køkkenet.
Dagene har været bygget op omkring en stabil struktur, morgenmad, morgensamling, meditation og yoga for voksne, leg og nærværstræning for børn, frokost, eftermiddagspause, eftermiddagsundervisning, aftensmad og aftensamling.

Perioder hvor børn og voksne var adskilt, har vekslet med perioder hvor vi var hele holdet sammen.
Det meste af tiden var hele børnegruppen – på 21 børn – samlet, men vi har også haft arbejdet (og leget) med dem i mindre grupper.

Vi var heldige med vejret. Vi havde, i denne, jo også foruroligende, tørkesommer, solskin fra morgen til aften og bevægende, orangegyldne solnedgange over Limfjorden.
Vi var også heldige ved at vores plan for forløbet, herunder idéen med i stræk at skille børn og voksne, fungerede.

Der er en næsten overvældende fylde af oplevelser tilbage i erindringen efter dette retreat. Det er svært her i en kort tekst at yde den fylde retfærdighed. Så det må blive en næsten skematisk opsummering af især de erfaringer som vi i teamet bringer videre:

Ja, det er muligt, på denne måde, at give familier fælles erfaringer med de muligheder der ligger i et retreat hvor børn og voksne er sammen.
Frem mod retreatets slutning blev nogle sammenfatninger spontant udtrykt: Stort set alle voksne har sagt til os at dette retreat har givet dem en glædesfyldt oplevelse af nu at dele erfaringer af nærværs- og hjertetræning med deres børn. Hanneli og Martin, som hver dag underviste de voksne i yoga og meditation, fik de tilbagemeldinger at det er muligt at gå langt ind i forløb for voksne samtidigt med at ens børn er få meter væk, når bare man har tillid til at der bliver taget vare på dem.

En anden vigtig konklusion er således den vi lagde ud med i dette lille indlæg: At det virker som en god, måske nødvendig, fremgangsmåde på denne måde at dele børn og voksne, det er en fremgangsmåde alle har udbytte af.
I forhold til børnene virker den tilgang vi valgte, altså mange slags fysisk leg, dans, forskellige former for billedkunst og sommerliv med badning, som et fint udgangspunkt for kontakt med indvævet nærværstræning.

Fra den danske højskoletradition, som vi selvfølgelig er inspireret af, kender vi en række af de kvaliteter som vi forsøgte at tage med os til Over Koen: Musikkens betydning (i teamet er både Mads og Martin, foruden at være meditationslærere, musikere, så vi havde et heftigt musikalsk input), legens vigtighed, værdien i fælles naturoplevelser. Vigtigheden af at skabe et uhierarkisk, tillidsfuldt, ikke-vurderende miljø. Værdien af dans (vi dansede hver dag). Af den demokratiske dialog.
Det vi tilføjer denne vigtige tradition, er nærværstræningen. Meditationen, yogaen, den empatiske dialog og dens og vores viden om relationskompetence. Om hvordan man håndterer konflikter.

Det er vores erfaring, bestyrket af dette familieretreat, at børn har en stor modtagelighed for nærværstræning.
For eksempel pausen. På en måde kan man sige at essensen af meditation er forståelsen af pausens betydning.
De fleste børn er uvant med pauser. Forståelig nok, kulturen har meget lille forståelse for og plads til pausens betydning.
Rigtig grebet an er pausen en dyb, regenererende afspænding i hvilken medfødte talenter for kreativitet og empati kan begynde at komme til deres ret.

Når man første gang foreslår børn at være stille bare et minut i en gruppe, begynder de at fnise. Eller de bliver usikre. Måske lidt bange.
Det skal man som underviser eller forældre ikke lade sig gå på af. Børn kender som regel kun stilhed som pinagtighed. Eller måske som straf. Men hvis man tålmodigt bliver ved, med at give dem stilheden som en foræring, som en mulighed, vil man hver dag kunne lade den vare lidt længere. Hvorefter børnene og de unge begynder at sige, som de sagde til os, at de opdager at stilheden er en lettelse. En befrielse fra den larm der er det normale, i hverdagen, skolen og samfundet. Er en mulighed for at mærke sig selv bedre.

Stilhed er ikke noget vi bare kan, hverken børn eller voksne. Vi tror at bare vi ikke siger noget, er vi stille. Men stilhed er mere omfattende end den ydre stilhed. Virkelig stilhed er en indre kvalitet. Det er at begynde at opdage hvor anstrengende tanker også er, og at man ikke behøver at være et bytte for dem. Det er at opdage at bevidstheden altid er større end selv den største tanke. At man, at vi alle, har et åbent bevidsthedsrum som tankerne kan drive igennem som skyer over himlen.

Børn skal naturligvis ikke træne meditation systematisk. Børn er meget sjældent interesseret i nogen som helst form for systematisk træning (men udtrykker de selv en sådan interesse, synes vi selvfølgelig man skal imødekomme den).
Børn skal lege og tumle og synge og danse og slå sig og græde og blive trøstede og foretage sig alle de, som oftest dynamiske, ting børn naturligt foretager sig (at det så kan knibe, med vores alt for stillesiddende og mod de mentale færdigheder vredne skolesystem, at få lov til at være dynamisk er en anden sag som det fører for vidt at tage op her).
Men ved siden af denne børnenes og de unges naturlige aktive udadvendthed har de, hvis de får lov, en dyb glæde ved stilheden. Ved ro til at mærke sig selv. Ved kropslig afspænding.
Den kan man give dem ved, i det almindelige liv, i skolen og familien, at indflette små stræk af indadvendthed.
Det var det vi eksperimenterede med på familieretreatet. Eksempelvis lavede Mads og Peter akrobatik med børnene. Og indlagde, i det fokus som det kræver eksempelvis at løfte hinanden, en opfordring til at børnene mærker og bliver bevidste om den proces af gensidig hensynsfuldhed som akrobatik fordrer. Eller vi legede forskellige former for skjul og brugte legens naturlige pauser til i gruppen at bevidstgøre pausen. Ved at spørge eksempelvis: Hvad sker der i din krop når du bliver stille?
Celinah ledede et stræk hvor børnene samlede materialer på stranden og i skoven til at fremstille mandalaer, figurer der forener den kreative glæde ved at arbejde med former og naturmaterialer med en indadvendt opmærksomhed på hvad børnene og de unge oplever som vigtige temaer eller værdier i deres liv.

Vi prøver, når vi giver børnene disse opgaver, at skabe et rum hvori der ikke er et bestemt facit. Uanset hvad de oplever ved eksempelvis pausen eller stilheden, er det interessant. Hvis det er kedsomhed eller rastløshed så er det også interessante og velkomne reaktioner. Det er vigtigt at børnene forstår at der i nærværstræning aldrig er noget der er forkert. Kedsomhed og rastløshed er almenmenneskelige reaktioner.
Og de er spændende. Kedsomhed og rastløshed er grænsefænomener. De indfinder sig når barnet – eller den voksne – står på grænsen til noget nyt. Hvis man lader barnet selv blive i kedsomheden og rastløsheden, uden at prøve at tage ubehaget fra det ved at foreslå en mulig udfrielse, så går der sjældent mere end et øjeblik, så har barnet fundet på noget nyt: En ny leg, en ny handlemulighed.
Kedsomhed og rastløshed er tynde slør bag hvilke der gemmer sig mulige kreative gennembrud.

Der forekommer selvfølgelig konflikter når 40 børn og voksne er intenst sammen i en uge på begrænset plads.
Det var nu ikke mange vi havde. Og dem vi havde løste vi sammen. Med den samme interesse og omhu som vi prøver at møde de positive oplevelser med. Konflikter rummer information, rummer meddelelser. Børn prøver altid at samarbejde. Udtrykker de lidelse eller utilpassethed, er der i deres adfærd en meddelelse, en chance for os voksne til at se på også vores andel i konflikten. I familier – og klasser og børnehaver – kommer børn ofte (måske altid?) til at bære trykket af vi voksnes ubevidsthed.

Der er også ting vi en anden gang vil gøre anderledes: Vi vil en anden gang skulle have et særskilt program for de unge, altså aldersgruppen 12 år og opefter. De vil skulle undervises i deres egen gruppe, med mulighed for aktiviteter der taler til dem. Med en eller flere voksne der tager sig specifikt af dem.
Måske kunne man indlede et sådant retreat med at samle denne aldersgruppe og spørge dem hvad de, ved siden af nærværstræningen, har lyst til at arbejde med.
Og allervigtigst: Vi må, i en annonceringstekst for et kommende familieretreat, understrege at skal familierne medtage unge over 12 år, skal disse unge virkelig have lyst til at bruge en uge på netop denne måde. De skal selv udtrykke en interesse for nærværstræning, meditation og lignende. Eller vil der komme unødige interessemodsætninger. Unge over 12 er, som vi ser det, så store at man, når det drejer sig om noget så intenst som nærværstræning, må lade dem vælge selv.

Erfaringen fra køkkenet, med Mikkel Strandbygaard som køkkenchef med især Lasse som førstekok, og tjanser til alle familierne og alle os i teamet, er et helt kapitel for sig selv der fortjener meget mere plads end det kan få her:
Det fungerede fint med udelukkende vegetarisk – og selvfølgelig økologisk – mad. Med retter som pitabrød og lasagne til aftensmad, en frokostbuffet med en suppe, nybagt brød, smør, ost og salat, har børn mulighed for at vælge.
Og vegetarisk mad egner sig nu engang bedst til retreat, det er lettere end kødmad, og det sender et signal om bæredygtighed som er en del af den naturlige holdning bag træning af nærvær og hjertelighed.
Og så lykkedes det – igen – Mikkel at lave mad så hvert måltid er delikat, kreativt, mættende og nærende ikke alene for kroppen.

Familieretreatet har været et pilotprojekt, det har vi hele tiden vidst det ville blive.
Det betyder at det har krævet omfattende ressourcer. Bare det at vi var otte voksne plus Daniel på ti år i arrangør-teamet og at dele af forberedelserne har stået på i ni måneder, siger noget om hvad det har krævet.
Men det har været det værd. Vi oplever at vi arrangører har samme oplevelser som deltagerne har udtrykt: At dette er et fænomen, en idé som fortjener en fremtid. At det er muligt for børn og voksne at mødes på en dybere måde når leg, musik, kreativitet, samvær og nærværstræning bringes sammen på denne måde.

 


Hjertelige hilsner fra teamet bag Familieretreatet:

Mads Haagen profil Mads Jakob Haagen er musiker fra Det Jyske Musikkonservatorium og hospitalsklovn og underviser børn og voksne bla Stomp, mindfulness og fællessang. Sammen med fysioterapeut Iben Iversen leder han Resonans – Leg for Liv som laver projekter for flygtningebørn der støtter børnenes evne til selvregulering gennem leg og musik.
Foto: Pia Enghild

 

Martin cut1_bwMartin Guldberg er sanger, manuskriptforfatter og komponist. Han er cand.phil. i musikvidenskab, og studielektor på Institut for Kultur og Kommunikation, Aarhus Universitet. Han har været chef for Den ny Opera, og han har skrevet en række musikdramatiske forestillinger med børn som primær målgruppe, og været engageret i flere formidlings-projekter for børn og unge. Han er uddannet yogalærer og underviser i yoga og mindfulness, stemmetræning og kommunikation.

 

Hanneli2cutbwHanneli Ågotsdatter er psykoterapeut, meditations- og yogalærer. Hun underviser på uddannelsen i Relationskompetence, leder Kontemplations retreats og forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Ved siden af sin undervisning vejleder Hanneli unge og voksne, individuelt og i grupper, i empatitræning og indre processer. Hun modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen ved Vækstcentret i Nørre Snede.

 

Peter HøegPeter Høeg er mag. art, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet. Han er medstifter af Børns Livskundskab og leder af foreningens kursusforløb i relationskompetence. Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, og er i træning hos Jes Bertelsen. Foto: Henrik Saxgren

 

 

Daniel Daniel Sebastian Høeg er ni år og “medunderviser” på Familieretreatet. Han har flere gange undervist i stagefight og kreativ leg for børn og voksne på uddannelsen i relationskompetence. Se blogindlæg om hans undervisning her og her.

 

 

Celinah Malue Jakobsen er psykomotorisk terapeut og underviser i yoga og mindfulness. Celinah er en del af teamet bag uddannelsforløbet i relationskompetence som Kontemplation arrangerer i samarbejde med Foreningen Børns Livskundskab og Ikast-Brande Kommune.

 

 

Hanne Linde er billedkunstner. Hun er tilknyttet Statens Kunstfonds huskunstnerordning og er tillige uddannet mindfulness underviser. Hun har en lang erfaring med at undervise både børn og voksne i billedkunst, nærvær og kreativitet. Hun er en del af teamet bag uddannelsen i relationskompetence for mennesker, der arbejder professionelt med børn og unge.

 

 

Mikkel Strandbygaard er arkitekt og passioneret madlaver. Mikkel er vores kok.

 

 

 

Lasse Dümke er biologistuderende og Mikkels assistent i køkkenet.

 


 

 

 

Share Button

Comments

comments

Kontakt

Individuelle konsultationer:

Rørbækvej 10
8766 Nørre Snede

Kurser i Århus:

Yrsavej 34
Åbyhøj
8230 Århus

Kurser i København:

Sattva Yoga
Vermlandsgade 75
2300 København S

Retreat ved Vesterhavet:

Østerløkke
Løkkevej 40, Trans
7620 Lemvig