Peter Høeg læser op fra sin nye roman Gennem dine øjne.

“Sådan stod vi. Os tre og vores forældre. Fastfrosset på hver side af en afstand af uforklarlig fremmedhed.
Så kom Maria frem mod os. Først gik hun, så løb hun, og så kastede hun sig ind til Simon. Hun tog ham i hånden og trak ham rundt foran bussen, fra gruppe til gruppe af børn og voksne.
– Det er min Simon, sagde hun, – det er min Simon!

Det brød fortryllelsen. Det genetablerede familierne. Vi genkendte vores forældre.
Men i et kort øjeblik havde vi set noget. At der under familiebåndene kan findes noget dybere. En anden samhørighed.”