Nærværspraksis – en kærlighedserklæring
Et Vækstcenterkursus med Hanneli Ågotsdatter
2.- 4. november 2018

Den største gave du kan give et andet menneske er dybden af din opmærksomhed,
siger Dalai Lama

Nærvær og hjertets samhørighedsfølelser er tæt forbundne.
Samhørighed med andre, med verden, med én selv.
Denne sammenhæng mellem vågenhed og hjertelighed kan trænes og kultiveres.
Dette kursus handler om denne kultivering, og om hvordan man opbygger og vedligeholder en meditativ nærværsomhu.

Basal meditation og stilhed
Bevidsthedsklarhed og forankring i åndedrættet er hovedveje til nuet. Derfor er basal meditation, åndedrætspraksis og perioder af fordybelse i stilhed en vigtig del af dette kursus.

Vågenhed i bevægelse
At forankre sin bevidsthed fysisk, i omsorgen for kroppen, er en anden måde at vise nænsomhed overfor sit liv på.
Vi vil på kurset derfor også fordybe tilstedeværet i bevægelse gennem nærværsyoga, som er en yogaform der passer til, og kan udføres af, alle kroppe. Som arbejder på at strække vågenheden ind i bevægelsen.
Vi vil også give plads til dans og andre mere dynamiske øvelser.

Fordybelse i menneskelig kontakt
I relationer kan vi fordybe vores kontakt ved at møde den anden med et aktivt, afspændt engagement.
Dette empatiske engagement kommer vi til at træne i par- og dialogøvelser.

Nærværspraksis kan på denne måde være en form for kærlighedserklæring, en bevægelse mod et helhjertet ja til livet, med både dets lys og dets mørke, som det udfolder sig fra øjeblik til øjeblik.

Dato:
2. – 4. november 2018

Kurset begynder fredag den 2. november kl. 10 og slutter søndag den 4. november kl. 16

Pris: DKK 2.550 / Studiepris: DKK 1.600
Forplejning: DKK 330

Sted:
Vækstcenteret, Gule sal
Rørbækvej 10
8766 Nørre Snede

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig dette kursus her på Vækstcenterets hjemmeside.

Vækstcenteret har tilmeldingsfrist den 15. august. Senere tilmelding er mulig, såfremt der er ledige pladser.

Underviser:

HanneliHanneli Ågotsdatter er cand.arch., psykoterapeut, meditations- og yogalærer. Hun leder retreats og underviser på Kontemplations 8-ugers forløb i mindfulness-baseret stressreduktion (MBSR). Derudover vejleder hun mennesker i individuelle forløb.
Hanneli er den daglige leder af Kontemplation. Hun lever i en vekselvirkning mellem et udadrettet arbejdsliv og tilbagetrækning i længere retreats, og er i sit arbejde motiveret af den dybe meningsfylde det giver at følge menneskers udviklingsprocesser.
Hun er tilknyttet Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.

 


 


 

Billeder fra Vækstcenteret:

 


 

Share Button

The Latest

  • At blive et træ
    Ved solnedgang spadserer jeg ind i skoven neden for mit hus. Naboen […]

More

www.kontemplation.dk