“Sell your cleverness
Buy bewilderment”
– Rumi

“ Hva’, er du klar til klubturneringen på lørdag?

Det bliver intenst – vi skal jo se hvem der er den bedste blåbælte i Siam!” siger Frederik drillende.

Jeg ved aldrig, om hans udsagn stemmer overens med hans faktiske verdenssyn, eller om han bare prøver at få mig ud af balance. ”Jeg kommer bare for at hygge mig” svarer jeg.

Dels fordi det er sandt, men dels fordi jeg ved, at festen på universitetet fredag aften væsentligt hæmmer mine chancer for at tage sejren.

På cykelturen hjem kører tankerne. Det er jo bare en konkurrence for medlemmerne i klubben, arrangeret for, at dem der ikke har konkurreret før, eller ikke har konkurreret så meget, kan få lidt blod på tanden. Det er da lige meget hvem der vinder. Men… der er også graduering til december. Måske vurderer coach hvem der skal have bælter ud fra folks præstation? Og hvad vil hvidbælterne tænke om min autoritet, hvis jeg taber?

Fredag aften beslutter jeg bare at vise flaget til festen og hoppe hjem efter en øl eller to. Men det er en hæsblæsende fest! Og lang historie kort: kl. 8 søndag morgen er jeg på vej til Kampsportens hus på Nørrebro med 5 timers søvn og højst sandsynligt stadig lidt promiller i blodet.

Der er god stemning til turneringen. En kamp af gangen i midten af måtten, mens alle andre sidder og hepper op af væggene – folk ruller bedre end til træning, fordi de har alle kammeraternes og publikums energi i ryggen, men også bedre end til de store turneringer, hvor adrenalinen udgør en massiv udfordring.

Min første modstander skyder en hurtig nedtagning – BAM, så ligger han ovenpå mig. Men lynhurtigt får jeg fat om hans hofte, kommer om bag ham og lukker min ene arm om hans hals, min anden bag hans hoved. Stranguleringen sidder, og han klapper. Sejren er min – vi smiler og gi’r hinanden et kram.

Anden kamp sidder min modstander ovenpå mit hoved det meste af kampen – men jeg bevarer smilet mens jeg febrilsk forsøger at få ham væk. Tredje kamp er svær, og da den endelig ser ud til at gå min vej i en hektisk dyst om at komme på toppen, ryger min skulder af led.

Frederik er dommer, og hans skulder har drillet ham mange gange før. Han ser øjeblikkeligt hvad der sker og er hurtig til at stoppe kampen. Dog lader det ikke til at være synderligt alvorligt, så jeg beslutter at kæmpe de sidste to kampe. Her har jeg totalt givet slip på frygten for at tabe – jeg er bare helt opslugt i stemningen, bevægelsen, sveden på panden. Hjertet der banker og lungerne der pruster. Hjernen der arbejder på højtryk for at finde det mindste hul i modstanderens forsvar. Det er en dans, og hvor bevidstheden sommetider føles sløv og uoplagt eller fokuseret som en laser, er der her en fuldstændig kaotisk åbenhed. Jeg hygger mig.

Der var meget god jiu jitsu den dag. Og selvom det ikke blev til nogen medaljer for mit vedkommende, vandt jeg alligevel en gratis tur til DM, for at være dagens fighter.

 

 

Ordbog:

BJJ: Braziliansk Jiu Jitsu. Kampsport uden slag og spark, hvor elementer fra brydning og judo kombineres med ”submissions” dvs. ledmanipulationer og stranguleringer.
Blåbælte: Bæltegrad i Braziliansk Jiu Jitsu. Som går: Hvid, blå, lille, brun, sort. Det tager typisk omkring 10 år at få et sort bælte.
Siam: Kampsportsklub på Nørrebro hvor der trænes BJJ og Muay Thai.

 

 

---

 

Denne tekst er blevet til på Kontemplations interne skriveworkshop.

Deltagerne blev bedt om, på basis af Rumicitatet Sell your cleverness, buy bewilderment, indenfor 15 minutter, at skrive et blogindlæg på højst en A4-side.