Femte nyhedsbrev for uddannelsen i empati og nærvær.

Vi har i vores uddannelsesforløb nu afholdt det sjette modul. Denne gang underviste lærer Gitte Batz i hvordan man støtter børn i at etablere og opretholde et godt rum for sig selv og andre.

Gitte har mange års erfaring i at arbejde med empati og nærvær i forhold til børn. Hun har deltaget i Børns Livskundskabs samarbejde med Læreruddannelsen i Århus fra dette samarbejdes begyndelse. Og hun har undervist med Helle Jensen og Katinka Gøtzsche.

Foruden hun er lærer, har Gitte en uddannelse som motorikvejleder. Hendes arbejde med især mindre børn tager meget ofte udgangspunkt i kroppen. Denne mandag formede sig som en vekslen mellem hendes korte, koncentrerede oplæg og hendes instruktion i øvelser hun laver med børnene.
Hvis jeg skal sammenfatte nogle af dagens mange vinkler på arbejdet med empati og nærvær kunne det lyde sådan:
Gitte indledte og afsluttede med at understrege vigtigheden af at læreren og pædagogen er forankret i sig selv. At man har en regelmæssig egenpraksis. At det er denne indre forankring der giver den voksne den naturlige autoritet der gør at børnene åbner til denne nærværs- og empatitræning.
Vi så derefter et par bevægende filmklip hvorpå man ser børn i omkring tiårs-alderen give hinanden en fysisk behandling. Halvdelen af børnene sidder på stole, de andre står bag dem. Hele stemningen, lærerens instruktion og børnenes opmærksomt lyttende naturlighed når de giver hinanden massage efter de enkle instruktioner som de tydeligvis kender, er rolig, fordybet og ukompliceret.
Gitte fortalte om vigtigheden af tålmodighed i dette arbejde. Børn skal have tid til at vænne sig til denne gensidige berøring, til at opdage glæden ved at mærke indad.
Og glæden ved at træde frem. Èn af de øvelser vi prøvede, var at stå i en cirkel, tænke på en oplevelse fra den forgangne weekend, og så træde frem, én af gangen, og fortælle denne oplevelse til de andre.
I denne øvelse vænner børnene sig til i ro og mag at huske baglæns og finde en situation de vil fortælle, de vænner sig til at lytte til andre, og de modtager selv, fra gruppen, den lydhørhed der gør at man føler sig mødt.
Gitte fortalte om den værdi der kan være i at børnene fra de små klasser introduceres til en sådan arbejdsmåde. Der så bæres videre og kan udgøre en del af et fundament til, fra tiårsalderen og frem, at begynde at møde de større kræfter som er en del af deres modning.

Gitte fortalte at man med kun få minutters indadvendt arbejde i form at små meditationer eller berøringsøvelser som den førnævnte, kan etablere en ro og venlighed i rummet der gør faglige læringsprocesser både lettere og rarere.
Hun viste filmklip med børn hvori de, rørende, fortæller om glæden ved øvelser som disse.

Hun fortalte også om samarbejdet med kolleger. Hvordan det er muligt for en lærer eller pædagog der virkeligt har tilegnet sig denne arbejdsform, at besøge andre klasser eller at ’bytte’ klasser og der igennnem inspirere kolleger og børn (et af de spørgsmål vi, som ansvarlige for dette forløb, hyppigt møder fra skoleledere er: Hvordan er muligheden for at én eller et par ansatte som har gennemført en sådan uddannelse, kan inspirere og løfte det faglige niveau på dette område hos kollegerne?
Gitte argumenterer for at dette er muligt. Og at arbejdet med den gensidige inspireren hinanden i sig selv kan give en ekstra dimension til det kollegiale samarbejde.)

Dagen rummede også en del ’tricks’ eller værktøjsidéer: Gitte medbragte en lyserød kuffert fyldt med medicinbolde, små stykker legetøj og andre dimser der kan bruges på følgende måde: Hun lader børnene ligge på maven (så kroppens forside er ’beskyttet’ mod gulvet), og lader derefter de børn der giver behandlingen, vælge fra kufferten og med bolde eller legetøj nænsomt massere og berøre de liggende børns rygge.
Kufferten og genstandene tilføjer situationen et farverigt og kreativt element og gør det enklere at introducere denne, for børnene uvante, kontaktform.

Til mange af øvelserne bruger Gitte musik, hun forklarede hvordan musikken etablerer en lydlig rumlighed der understøtter børnenes indre og fælles rum.

Denne mandag var det som om børnene var til stede, i Gittes formidling og fordi vi nu i forløbet er langt inde i at undervise hinanden og i at dele konkrete undervisningserfaringer.

Jeg oplever at det er tydeligt for os alle at det fælles fundament, vi har etableret gennem dette halve år, nu muliggør en meget hurtig og præcis og kreativ deling af erfaringer. Vi ser Gittes øvelser, forstår umiddelbart deres pædagogiske idé, og kan uden videre mærke vores egen opfindsomhed gå i gang som en strøm af billeder af hvordan vi vil bruge netop disse øvelser til vores klasse eller til vores kurser.
Vi er et sted hvor vi kan øse ud til hinanden, lære af hinanden, stjæle fra hinanden med tilladelse fra alle til dette kreative tyveri.

Hjertelig tak til Gitte for at øse af så meget værdifuldt der er værd at stjæle!

Foto: Jeanette Lykkegård

Peter Høeg er mag. art, forfatter og underviser i meditation, empati og kreativitet. Han er medstifter af Børns Livskundskab og leder af foreningens kursusforløb i relationskompetence. Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede, og er i træning hos Jes Bertelsen.

Foto: Henrik Saxgren