”My work is really about the feeling of beauty and freedom that you experience in landscape….my respons to nature is really a response to beauty.”

– Agnes Martin

 

Agnes Martin blev født d.22 marts 1912 i Machlin, Canada og hun døde d.16 december 2004 i Taos, New Mexico, USA.

Hendes malerier, “grids” bestående af tynde blyantsstreger og lavmælt farvede bånd på transparent farvelagte lærreder, har altid været en stor inspirationskilde for mig. I mange år har jeg studeret hendes liv og maleri. I en formel kunsthistorisk optik kan hendes værk ses som en videreudvikling af den abstrakte ekspressionisme. Værkernes asketiske enkelhed og brugen af gentagne geometriske strukturer påvirkede også flere minimalistiske kunstnere i Martins samtid. Hun var praktiserende Buddhist, og maleriet var hendes praksis. Maleriets potentiale som medie for transcendente oplevelser og som værende nært forbundet til naturen, var det hun hele sit liv var optaget af.

I 2015 var jeg i London og så på Tate en udstilling af hendes værker. Det var en stor retrospektiv udstilling. Da jeg trådte ind i et af de meget store udstillingssale, blev jeg mødt af omkring 15 meget store kvadratiske malerier. 3×3 meter. De var alle malet i hvide nuancer. I lag på lag på lag. Tynde lag. De nærmest sitrede. De fremstod transparente og lette, men på en meget stoflig og taktil måde. Det var overvældende.

Det er svært med ord at beskrive hvad det er der sker når vi har den form for møder med kunst. Det var en transcenderende oplevelse for mig. Det er ikke hverdagskost. Det møde med Martins værker blev en slags før og efter oplevelse og for mig. Jeg blev forandret. Noget resonerede dybt i mig, og der var en følelse i mig af at høre til. Være hjemme. Der var ikke noget sentimentalt i oplevelsen. Snarere en råhed og noget smukt – og en klarhed.

“Agnes Martin drew grid that somehow both softens the firm lines of geometry and seems to open onto a space far wider than the human spere. Her art, she said,”is about what is known forever in the mind”- perfection, the transcendent reality spoken of in Eastern religions. For her, the grid evoked not a human measure but a supernaturall one, a boundless order. The experience Martin said she wanted from a painting was,”the simple, direct going into a field of visions as you would cross an empty beach to look at the ocean”

– Moma Highlights, The Museum of Modern Art New York, 2004

Jeg stod helt stille og lod mig omslutte af malerierne. Det var en kontemplativ oplevelse. Tårerne løb fra mine øjne, og det var som at være i en anden form for virkelighed. En virkelighed af en slags kendsgerninger. Jeg følte mig meget i live og følte samtidig et nærvær med visheden om det livsvilkår det er at vi skal dø. Som om liv og død mødtes lige dér – og jeg mærkede en ubegrænset ro og accept i det. Hele stemningen var nøgtern og rummede samtidig en umiddelbar skønhed som for mig er forbundet med en æstetik der er frataget enhver form for pynt. Men ikke på en kold måde. Mere var det som om et varmt, nøgent lys omsluttede mig. Jeg satte mig på en af de stole der stod midt i rummet. Dér blev jeg siddende meget længe.

 

Film fra udstillingen på Tate:

 

“Agnes Martin’s restrained yet evocative paintings came from her belief that spiritual inspiration rather than intellect created great work. In this film, which features rare archive footage of the artist in her studio in New Mexico, her art dealer and confidant Arne Glimcher remembers Martin’s philosophical ideas about her work and her rigorous process in developing her paintings. Tate curator Frances Morris also reveals the mathematical precision behind Martin’s abstract masterpieces, and the intense experimentation which led to her signature grids.”

– Tate 2015

---

 

Links til videre udforskning af Agnes Martins kunst:

⋙ Agnes Martin: With My Back to the World

⋙ Gabriel, Agnes Martin: Between the Lines

 

Fotogengivelse med tilladelse fra Tate, London: © Estate of Agnes Martin / Foto © Tate (Andrew Dunkley)

---

Kirsten Rotbøll Lassen Cand.pæd. i didaktik (materiel kultur). Diplomuddannelse i billedkunst ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kunst og kulturlederuddannelsen, Scenekunstens Udviklingscenter. University College Sjælland. Bachelor i psykomotorik fra Ingrid Prahms seminarium. Kirsten arbejder som billedkunstner, underviser og konsulent og er siden 2015 projektleder på ”JEG KAN SKABE”– et projekt om undervisning i design og kreative processer for sårbare børn og unge. Fra 2012 til 2020 har hun ledet Designskolen på Designmuseum Danmark. Hun underviser i Projekt Indre Styrke, et samarbejdsprojekt mellem Human Practice Foundation og Foreningen Børns Livskundskab.

Kirsten har en mangeårig meditativ praksis og en dansepraksis. Deltager jævnligt i kurser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning.