AT FINDE IND I EN GOD SIDDESTILLING
af PRAXIS | 23. november 2024
|På Kontemplations retreats får vi tit spørgsmål om siddestillingen.
Ikke sjældent har vi så i pauserne én eller flere små sessioner med deltagere hvor vi sammen justerer deres siddestilling. Det er på denne baggrund jeg i det følgende vil forsøge både at videregive nogle basale instruktioner om siddestillingen og formidle noget af baggrunden for instruktionerne.
Da jeg blev afspændingspædagog, sagde Ingrid, som var grundlægger af den skole jeg gik på, og som var en viis, ældre og erfaren kvinde; ”Skelettets dele kan stå i sig selv, uden anstrengelse og næsten uden brug af muskelkraft”. Når vi mediterede, og når vi lavede kropsøvelser, eksperimenterede vi nysgerrigt med hvordan det var muligt at bruge kroppen på en uanstrengt måde. Denne tekst er tænkt som en brugstekst og som en invitation til at undersøge hvordan du bruger kroppen når du sidder. Forslaget er at du, når du læser eller lytter, forsøger samtidigt at følge instruktionerne.
Jordforbindelsen – hofter højere end knæ
Find ind i en siddende skrædderstilling.
Det er bedst hvis du sidder på en pude der er så høj at dine knæ er placeret lavere end hofterne.
Det er vigtigt at dine knæ er i kontakt med underlaget. Hvis de, når du har sat dig, ligesom svæver i luften over jorden, kan du lægge nogle puder under dem som de kan hvile ned mod. Din ende og lår og knæ danner nu en skrå trekant som giver dig en god understøttelsesflade.
Armenes og hændernes stilling
Mærk nu dine arme. Lad dem hvile langs siden af kroppen, og lad hænderne hvile på lårene eller være foldet foran på kroppen. Eksperimentér med hvor langt fra eller tæt på kroppen hænderne skal hvile.
Mærk efter hvad de forskellige måder at hvile hænderne på gør i og for din krop. Spænder du op i ryggen for eksempel, hvis hænderne hviler tæt på kroppen? Forsøg at finde det sted hvor hænder og arme kan hvile så afspændt som muligt.
Bevidsthed i og om rygsøjlen
At finde ind til en meditationsstilling kan sammenlignes med at bygge et hus. Vi sikrer os at vi er i kontakt med underlaget. Det er vores fundament. Herfra kan rygsøjlen stige fra korsbenet og op med lændehvirvlerne, brysthvirvlerne og halshvirvlerne.
At etablere fundamentet giver os mulighed for at sidde uden at anstrenge os. Dette vil gøre det nemmere af afspænde musklerne, og det vil kunne opleves som at læne sig ind i stillingen.
Mærk nu ind i din krop. Kontakt dine sædeknuder. Se om du kan give efter og spænde af i sædemuskulaturen. Vip lidt frem og tilbage. Læg mærke til om du sidder lige meget på hver sædeknude. Om du har en stabil base. Foretag justeringer hvis du mærker at du skal sidde anderledes. Læg også mærke dit hoved. Det sidder på toppen af rygsøjlen på den øverste halshvirvel. Halsen starter ved den syvende halshvirvel, som markerer overgangen fra brysthvirvlerne til halshvirvlerne. Du kan bevæge halsen og hovedet lidt og finde det sted hvor du oplever at det hviler bedst. Min yogalærer sagde altid ”straight spine, straight mind”. Jeg forstod det som dyb visdom. Det at den rette rygsøjle har forbindelse til en klarhedsdimension i os.
Plads til åndedrættet
Undersøg om du, som du nu sidder, kan trække vejret helt ned til bunden af kroppen. Og når du ånder ud, kan du lade bunden af kroppen give yderligere efter nedad mod underlaget? Igen kan du med opmærksomheden følge rygsøjlen fra korsbenet op gennem midten af kroppen til hovedet og mærke efter om den føles nogenlunde ret. Er der steder i din krop hvor du spænder op og holder dig væk fra underlaget? Når du ånder ud og giver efter nedad mod underlaget kan du lægge mærke til om dette giver impulser til at spænde mere af i resten af kroppen. Der kan komme en oplevelse af mere plads i kroppen og et friere åndedræt.
Vende tilbage til kroppen
Man lander ikke i den perfekte stilling én gang for alle. Der kan være perioder hvor det kan føles, som at ”glide på plads” og man sidder godt. I andre perioder kan kroppen føles stiv og ubekvem. Vi kan forsøge at opfatte et siddestræk som en organisk proces. Der kommer undertiden tanker. Undertiden er der ro. Du spænder lidt mere af. Det ene øjeblik. Så spænder du op et andet sted i kroppen i det næste øjeblik. Måske er der smerter. Eller du kommer langt ud i tanker og distraktion. Muligheden er altid at vende tilbage til kroppen. At mærke underlaget du sidder på. Igen og igen kan du skanne din krop. Følge din rygsøjle fra bunden af kroppen og op til hovedet. Trække vejret ind og ned til bunden af kroppen. Lave små justeringer. Forankre dig i din krop.
Til du sidder bedst muligt.
Foto: Jeanette Lykkegård
Cand.pæd i didaktik, billedkunstner, underviser og projektleder.
Kirsten er udøvende billedkunstner og har dans og vandring som bevægelsespraksis. Hun arbejder med projekter og undervisning der inddrager kroppen og en kreativ kunstnerisk praksis. Fokus er på udtryk, og på hvordan det er muligt at italesætte, kropsliggøre og i billedskabende processer at arbejde med vores indre verden. Hun er del af Kontemplations faste team.