Da jeg var gravid og ventede min førstefødte, lå det mig meget nært at søge viden og finde en for mig ’rigtig’ måde at være gravid på.

Som tiden nærmede sig fødslen, sneg der sig flere og flere spørgsmål ind.

Hvordan mon det ville blive at føde?

Hvem ønskede jeg skulle være med til fødslen?

Jeg var vant til at være dygtig til de projekter, jeg kastede mig ud i, og jeg mærkede, at også dette ville kræve min dygtighed.

Ved et af jordemoderens besøg fremlagde jeg en masse af mine tvivlsspørgsmål.

Hun standsede mig blidt op, kiggede mig venligt i øjnene og sagde:

‘Sell your cleverness and buy bewilderment.’

Hun fortalte mig, at lige netop dette Rumi-citat havde hjulpet hende, da hun stod overfor hendes første fødsel.

Jeg mærkede den dybfølte imødekommenhed og i tiden op til fødslen, gik jeg med citatet i min bevidsthed.

Da fødslen satte i gang, blev det klart for mig, hvorfor hun netop havde citeret Rumi for disse ord.

Jeg var nødt til at opgive min dybt groet vane om at ville være dygtig.

Jeg var nødsaget til at lade noget større træde ind i processen, og lade mit ufødte barn og jeg blive guidet igennem fødslen.

Jeg måtte overgive mig til en form for kaotisk åbenhed, og jeg nød slippet – den totale opgivelse af kontrol.

Et barn blev født.

En spirituel længsel blev næret.

 

---

 

Denne tekst er blevet til på Kontemplations interne skriveworkshop.

Deltagerne blev bedt om, på basis af Rumicitatet Sell your cleverness, buy bewilderment, indenfor 15 minutter, at skrive et blogindlæg på højst en A4-side.