I begyndelsen af 1990’erne blev jeg optaget på et af Bob Moores kurser. Arbejdet med energi-øvelser og de særlige former for meditativt arbejde, som Bob videregav, var for mig noget nyt og anderledes. Men det føltes meningsfuldt, og jeg var motiveret.

Da jeg havde fulgt Bobs undervisning i et par år, fik jeg nogle problemer med mine knæ. Jeg havde nogle lette smerter i knæene, som dog var stærke nok til, at jeg gik til lægen. Knæene blev røntgenfotograferet og undersøgt, men der var intet at se.

Kort herefter var jeg på et af de halvårlige kurser hos Bob. Energiarbejde er jo blandt andet relateret til den fysiske helse, så i en pause dristede jeg mig til at gå op til Bob for at spørge ham til råds. Jeg forklarede ham om problemerne med mine knæ og spurgte, om han havde en idé om, hvad det kunne hænge sammen med. Bob svarede: ”It’s because of your life situation” (”Det er på grund af din livssituation”). Jeg var lidt i tvivl om, hvad han mente og spurgte derfor: ”Min livssituation… Du mener min bopæl, mit arbejde, mine familiemæssige forhold…?”. Bobs svar var kort: ”Yes”. Og da det jo drejede sig om væsentlige eksistentielle forhold, aftalte vi, at jeg kunne komme til en samtale hos ham, når kurset sluttede.

I den samtale forklarede han mig blandt andet, at knæene (og benene) har relation til den måde, hvorpå vi støtter os selv i livet. I hvilken grad støtter vi os selv og bakker op omkring vores dybere behov og potentialer? Tør vi træffe de nødvendige valg i livet og handle i overensstemmelse med, hvad vi føler og tænker og længes imod? Hvis vi ikke støtter os selv nok, begrænser vi os selv. En sådan begrænsning afspejler sig i energisystemet. Energiens frie strømmen hæmmes.

I mit specifikke tilfælde havde stagnationen i min livssituation ført til en stagnation eller hæmning af den æteriske energis frie strømmen gennem knæene. Hæmningen var indtil videre kun at se i det æteriske, og derfor var der endnu intet at se i det fysiske og på røntgenbillederne. Men hvis jeg ikke tog dette alvorligt, ville det sandsynligvis på et senere tidspunkt føre til fysiske problemer med knæene.

Det var første gang, jeg for alvor og i praksis forstod, at øvelsesarbejdet hos Bob Moore ikke blot var et arbejde med energisystemet. Nej, der var tale om et dybt eksistentielt arbejde, som ikke alene rettede sig mod vores helse og det æteriske, men berørte hele eksistensen. Arbejdet med energisystemet relaterede sig direkte og konkret til mine valg i livet, mit mod til at stå ved mig selv og mit mod til at udtrykke mig selv – også gennem handlinger.

Bob gav mig nogle øvelser, der ville kunne løsne op for den stagnerede æteriske energi i og omkring knæene. Herudover talte vi mere konkret om, på hvilken måde min daværende livssituation var begrænsende, og at jeg var nødt til at træffe afgørende og forandrende valg i forhold hertil, hvis jeg tog selvudvikling og mig selv alvorligt.

Samtalen og oplevelsen førte i løbet af få år til store eksistentielle forandringer i mit liv: jeg flyttede fra den by, hvor jeg havde etableret mig. Mit arbejdsliv ændrede sig, og det samme gjorde min familiemæssige situation. Det var en skræmmende, forvirrende og konfronterende proces. Men det var også åbnende og velgørende – og førte til helt nye muligheder. Og det gav mig en større forståelse for potentialerne i arbejdet ”på puden”.

Den større selvindsigt, som arbejdet med energi-øvelser og meditation kan give, er ikke et separat anliggende. Indsigter skal omsættes i livet. Og selv om det her og nu kan være skræmmende og konfronterende, kan det på længere sigt føre til større glæde, frihed og overskud. Vi må have modet til at udfolde vores potentialer, så godt vi kan.