BOGOMTALE: KYBERNETISK PSYKOLOGI

af Britta Karlshøj | | 6. marts 2024

Jeg sidder under standerlampens gullige lysende skær. Det er blevet koldere i vejret, og jeg har fundet bøgerne frem fra bogreolen. Som jeg sidder her med en bog i hånden, bliver jeg opmærksom på den særlige varme, der kommer fra vores brændeovn. Jeg kigger hen på brændeovnen. Farven er orange i brændkammeret med lette strejf af blålige nuancer, der kommer og går.

Jeg kommer til at tænke på min tid som studerende på Vedfelt Instituttet. Det er nu over ti år siden, at jeg kom der for første gang. På kolde dage var der altid tændt op i brændeovnen.

Når jeg tænker på de fem år, hvor jeg kom der to til fem gange om ugen, mærker jeg først og fremmest en taknemmelighed rettet mod Lene og Ole Vedfelt, der stiftede instituttet. Jeg mærker varmen brede sig i min krop. Hele kroppen.

Jeg kigger ned på bogen, jeg har i hånden.

Den hedder Kybernetisk psykologi – ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdag og den er skrevet af Henrik Hass og Torben Hansen.

Bogen er en introduktion til den kybernetiske teoris landskaber og den psykoterapeutiske metode, som jeg selv blev trænet i, da jeg var studerende på Vedfelt Instituttet.

Jeg tænker, at bogen er skrevet ud fra selvsamme følelse af taknemmelighed, og at den er et værdigt forsøg på at udbrede kendskabet til en metode, der bygger på, hvad jeg oplever som et ressourceorienteret og hjertevarmt menneskesyn.

 

Kybernetisk psykologi – ubevidst intelligens i psykoterapi og hverdag’ er udgivet på forlaget Frydenlund.


er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet.Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en særlig interesse for drømmearbejde i den terapeutiske proces.

Britta har desuden en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider.

Britta er med i teamet bag Kontemplation og er underviser på Kontemplations platform. Desuden er Britta køkkenchef ved vores retreats.

Hun sidder årligt i retreat og modtager praksisvejledning af Peter Høeg.

Læs mere om Britta HER.

Efterlad en kommentar