Niels Bohr Institutets 100 års jubilæumsbog, billedværket Unity of Knowledge, udkommer i disse dage på Strandbergs Forlag. Peter Høegs tekst til bogen rejser og undersøger spørgsmålet om hvordan forholdet i dag er mellem kvantefysik, videnskab og kunst, og den fortsætter med punktnedslag i fysikkens historie, med overvejelser over hvad kvantefysikkens erfaringer måske kan sige om forholdet mellem sprog og virkelighed, hvad fysik og spiritualitet kan have med hinanden og gøre og med iagttagelser af hvad der gør forskningsmiljøet på instituttet I København enestående.

Herunder bringer vi uddrag og billeder fra Unity of Knowledge:

---

 

En ven af mig fulgte som studerende Niels Bohrs forelæsninger.

Bohr mærkede den unge matematikers passion for fysik, gav ham generøst af sin tid og opmærksomhed og talte ofte med ham efter undervisningen. Engang, da han mærkede min vens andægtighed, sagde han: “Otto, vi må huske at naturvidenskaben kun beskæftiger sig med et ganske smalt udsnit af summen af menneskelig erfaring”.

I det statement hører man en videnskabsmand hvis overblik og format er stort nok til at indrømme sin egen og fagets begrænsning.

Ydmyghed er ikke selvudslettelse. Det er på én gang at kende og vedstå sin betydning og at indrømme at al forståelse altid er stykkevis og delt. Det er at være åben og respektfuld vendt mod alt det man ikke forstår.

Åbenheden og respekten går hånd i hånd med nysgerrigheden. Med interessen for andre, med viljen til dialog.

Denne bog er en del af en sådan dialog.

Den er blevet til ved at Niels Bohr Institutet har inviteret to kunstnere, billedhuggeren Rikke Raben og fotografen Anne Prytz Schaldemose, ikke bare indenfor døren, men ind i instituttets hjerte.

Bogen er en scrapbog om dette hjerte- og bevidsthedsmøde.

 

I februar 2001 bragte tidsskriftet Scientific American en artikel hvor man sandsynliggjorde at en tredjedel af den samlede globale omsætning, 30.000 milliarder dollars, var afkast af produkter og emner der hvilede direkte på kvantefysikrelateret forskning.

30.000 milliarder dollars!

Der er meget få mennesker, om nogen, på kloden i dag hvis eksistens ikke på den ene eller anden måde er påvirket af kvantefysikken. Den er en afgørende faktor bag den udvikling der gør at man i dag taler om den antropocæne tidsalder. Menneskeheden råder nu over magt til at tilvejebringe fysiske forandringer som tidligere kun naturkræfterne formåede.

Jo større magt jo større ansvar. Jo større ansvar des vigtigere bliver den etik der kræves for at løfte det ansvar.

År 1800 stablede Volta en række galvaniske celler ovenpå hinanden til den såkaldte Voltasøjle, historiens første batteri. År 1820 viste Ørsted at strøm fra Voltas batteri har en effekt på en kompasnål og etablerede dermed fundamentet under blandt andet elektromotoren. I løbet af 1832 og 33 viste den selvlærte eksperimentelle fysiker Faraday at en magnetisk feltændring skaber et elektrisk felt og åbnede derved vejen til vekselstrømsgeneratoren, kraftværker og vindmøller. I 1860 samlede Maxwell i sine ligninger disse erfaringer i elektromagnetismen, videnskaben om magnetfelters fysiske egenskaber, hvorved vejen var banet mod opdagelsen og udnyttelsen af radiobølger og al kontrolleret anvendelse af strøm. Fra 1880erne og frem gik Tesla og Edison i gang med at elektrificere verden. I år 1900 var Planck i stand til at beskrive den elektromagnetiske stråling fra varme legemer (solen) ved at antage at den er kvantiseret, i 1905 bevidste Einstein, i sin beskrivelse af den fotoelektriske effekt, at det rent faktisk forholder sig sådan. I 1913 udkommer Bohrs tre artikler der forener Plancks beskrivelse af kvantet med en model af energiforhold i atomet. Fra 1920-40 grundlægges den moderne elektronik. I 60erne opfindes laseren. Transistoren. Den industrielle udnyttelse af kernekraft, der har rødder i relativitetsteorien, tager fart. I dag taler man, blandt med den mulige udvikling af kvantecomputeren, om en mulig anden kvantefysisk revolution.

Det er sket på meget kort tid. I disse punktnedslag – samlet fra amatørens optagethed af videnskabshistorien – er endda bare nævnt nogle få af de opdagelser der, set i bakspejlet, viser sig direkte at pege mod kvantefysikken.

Min bedstemor var født i 1886, hun kunne have mødt Maxwell.

Min oldefar hvis sølvlommeur jeg arvede, var født i 1843, han kunne have mødt Ørsted.

Udviklingen er gået meget, meget stærkt.

Der er ingen grund til at tro at den fremover kommer til at gå langsommere.

Véd vi hvor vi er på vej hen?

I de afsluttende linjer af sin gennemgang af (især) den menneskelige videns historie,

Sapiens skriver historikeren Yuval Noah Harari:

’Vi har bevæget os fra kanoer til gallejer til dampskibe til rumfartøjer – men ingen véd hvor vi er på vej hen. Vi er mere magtfulde end nogensinde, men har meget lidt begreb om hvad vi skal stille op med den magt. Værre endnu, menneskeheden synes at være mere uansvarlig end nogensinde. Som selverklærede guder med alene fysikkens love til at holde os med selskab, står vi ikke til ansvar for nogen. Konsekvent nedkalder vi død og ødelæggelse over vores medskabninger og de omgivende økosystemer, uden at søge stort andet end vores egen tryghed og forlystelse, og uden nogensinde at oplevelse tilfredsstillelse. Findes der noget farligere end utilfredse og uansvarlige guder som ikke véd hvad de ønsker?’

 

Foto: Anne Prytz Schaldemose og Niels Bohr Institutet.  

Billedudvalg, kollager og tilrettelægning: Rikke  Raben

---

 

Peter Høeg er mag.art., forfatter og underviser i meditation og kreativitet. Han er en af Kontemplations faste undervisere, medstifter af Foreningen Børns Livskundskab og en del af Vækstcenterets undervisergruppe.
Peter bor i tilknytning til Vækstcenteret i Nørre Snede og modtager praksisvejledning af Jes Bertelsen.
Foto: Henrik Saxgren