Filmen Breaking Boundaries handler om klodens tilstand. David Attenborough og Professor Johan Rockström som på hver deres måde igennem mange årtier har studeret klodens økologi og biosystemer, gør i filmen rede for hvordan en stabil klode er en forudsætning for menneskelig civilisation og liv. Filmen viser ved hjælp af animation og på en let tilgængelig måde hvordan menneskeheden har skubbet jorden ud over de grænser der har holdt planeten stabil i 10.000 år siden civilisationens begyndelse.

Så det er til at forstå, formidles det hvordan forskellige systemer er ved at nå de såkaldte tippping points, og hvordan det kan betyde, og allerede betyder, irreversible tilstande som vi ikke kan rette op på.

Det sammenlignes i filmen med det at køre for alt for hurtigt i et tog mod en afgrund, opdage det, men ikke kunne bremse hurtigt nok fordi toget har for meget fart på.  

Filmen er som et koncentrat af information om klodens tilstand, om hvad der er sket, og hvorfor det er som det er. Planeten har forandret sig så meget siden industrialiseringen, og der er tale om så drastiske forandringer, at vi nu er ude af den nuværende geologiske periode – kaldet Holocæn – og trådt ind den såkaldte Antropocæne periode der er karakteriseret ved at det moderne menneske er blevet den planetbestemmende faktor. Mennesket har på nuværende tidspunkt den reelle magt over hvordan jordens fysiske og levende systemer udvikler sig.

Det er hjerteskærende at se filmen. Men den er informativ og saglig, og det der bliver formidlet er umiddelbart forståeligt. Blandt andet er det til at forstå hvordan der er helt afgørende forskel på om vi går mod en stigning i den globale opvarmning på 1,5 eller 2,0. Det ser ud af så lidt, men har afgørende betydning for om vi kan nå at ”bremse toget”.

”Videnskaben er klar og er blevet kommunikeret i de sidste 30 år, og vi bevæger os stadig ikke i den rigtige retning.”

– Johan Rockström

I filmen bliver der også redegjort for hvad den rigtige retning er, og så bliver det meget konkret, og sammenhængen mellem ”privatliv” og kloden økosystemer bliver helt klar. Fordi det står klart frem hvordan vores dagligdags handlinger har betydning som ringe i vandet, og hvordan alt er forbundet.
Det er enkle løsninger der kan bringe os i den rigtige retning:

• Minimer indtag af kød, fisk og mejeriprodukter.
• Mindske udslippet af CO2 med 50% over de næste par år.
• Reducer flyvninger til et minimum.
• Invester i træplantning. Det kan man gøre via organisationer.

Det bliver formidlet hvorfor disse leveændringer vil virke, og det bliver klart hvordan det giver mening både på individplan og på kollektive og politiske niveauer.
Filmen er smuk og gruopvækkende på én gang. For mig styrkede den min følelse af at være forbundet med jorden. Det at dele og mærke i kroppen både smerten over det vi er ved at ødelægge, og samtidig glæden over livet i al dets mangfoldighed. Det er en enorm smerte og en enorm glæde som vi som menneskehed må rumme og handle på lige nu.

⋙ Filmen kan lige nu ses på Netflix ⋙

Kirsten Rotbøll Lassen

Cand.pæd. i didaktik (materiel kultur). Diplomuddannelse i billedkunst ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Kunst og kulturlederuddannelsen, Scenekunstens Udviklingscenter. University College Sjælland. Bachelor i psykomotorik fra Ingrid Prahms seminarium. Kirsten arbejder som billedkunstner, underviser og konsulent, og er siden 2015 projektleder på ”JEG KAN SKABE”– et projekt om undervisning i design og kreative processer for sårbare børn og unge. Fra 2012 til 2020 har hun ledet Designskolen på Designmuseum Danmark. Hun underviser i Projekt Indre Styrke, et samarbejdsprojekt mellem Human Practice Foundation og Foreningen Børns Livskundskab.

Kirsten har en mangeårig meditativ praksis og en dansepraksis. Deltager jævnligt i kurser på Vækstcenteret og modtager praksisvejledning.