Brittas morgengrød

af | | 4. juli 2025

Britta_blog0625_groed_feature_FotoBrittaKarlshøj

 

Jeg elsker min morgengrød.

Jeg kan undre mig over, at det er blevet sådan.

Da jeg var i begyndelsen af tyverne og en virkelig dygtig ernæringsterapeut foreslog mig at begynde at spise grød til morgenmad, må jeg bare sige, at jeg var langt fra begejstret. Som årene er gået og jeg har øvet mig og af til givet op, synes jeg, at jeg nu har knækket koden til min morgengrød.

En del af æren må jeg tildele min spirituelle mentor, som har vist mig, hvordan grød kan gøres til et festmåltid.

Det er i hvert fald sådan, det føles for mig.

Du får den opskrift, som jeg bruger for tiden. Men leg endelig videre og find frem til din yndlingsvariant.

Til én person skal du bruge:

1 spsk. hel boghvede – placer boghveden i et decilitermål og fyld op til én deciliter med;

Grove biodynamiske glutenfri havregryn – det er efter min smag de mest vidunderlige havregryn, der findes.

2 dl vand

1 lille smagfuldt æble i tern

Sådan gør du:

Placer alle ingredienserne i en lille kasserolle og kog grøden et sted mellem 3 og 5 minutter.

Hvis du har god tid, kan du pakke gryden ind i et håndklæde og lade den trække 5 til 10 minutter. Men det er ikke nødvendigt.

Det absolut afgørende for, at jeg elsker min morgengrød er tilbehøret, som du kan variere i en uendelighed.

På billedet her har jeg plukket brombær, hindbær og jordbær fra min sensommerhave.

Derudover har jeg spiret nogle mungbønner, som jeg har stående i køleskabet, så jeg kan tage lidt hver morgen.

Det helt frække er knaset, som ikke er en hverdagsting, men som jeg nyder som en luksus af og til. Det er karamelliserede nødder og mandler.

Du kan gøre lige som, det passer dig.

Alt slags frugt er velkommen.

Hvad med banan og appelsin?

Eller måske friske figner og blåbær?

Et skvæt ahornsirup eller hjemmelavet frugtkompot er ligeledes vidunderligt.

Og som en hemmelighed kan jeg i ren fortrolighed røbe, at min spirituelle mentor har lært mig at spise flødeskum på grøden.

Du vælger.

God hjertelig morgen!


er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF fra Vedfelt Instituttet.Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har en særlig interesse for drømmearbejde i den terapeutiske proces.

Britta har desuden en passion for selvforsyning og tilblivelsen af nærende måltider.

Britta er med i teamet bag Kontemplation og er underviser på Kontemplations platform. Desuden er Britta køkkenchef ved vores retreats.

Hun sidder årligt i retreat og modtager praksisvejledning af Peter Høeg.

Læs mere om Britta HER.

Efterlad en kommentar





FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Følg på Instagram
FØLG OS PÅ INSTAGRAM
Følg på Instagram