En erindring.
For mange år siden.
Hjertesorg.
En kærlighedsrelation er forbi.

Forladt.

Min krop er taget som gidsel i tsunamier af følelser. De går fra vrede, sorg, raseri, afmagt, skuffelse og til kollaps liggende i fosterstilling. Det er som om mit hjerte er klemt fast i en skruetvinge. Er ude i noget jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere. Kan ikke rigtig bunde. Liggende der i fosterstilling er der en stemme i mig, som minder mig om, at dette er noget jeg kan byde op til dans.

Danse med.

Den indre stemme får mig til at rette mig ud. Et punkt i min bevidsthed ved at jeg ikke kan gå udenom eller springe over dette.

En aften samler jeg mig sammen.

Som jeg husker det kravler jeg gennem Østerbros gader til Nørrebro, hen til det sted hvor jeg ved at der foregår noget dans. Det sted hvor der er et menneske der kan hjælpe mig og min smertende krop. I danselærerens opslag på facebook citeres det kendte digt af Rumi; ”Sælg din dygtighed og køb kaotisk åbenhed”.

Det er som om det kalder på mig.
Lyder som en vej.
Som en besked til mig.
Derfor kravler jeg.

Op i danserummet.

Møder mig selv.
Akavet.
Forkert.

Musikken i rummet er blid og stille. Der sker ingenting i min krop. Modtager kun signaler om at den og mit hjerte bare gerne vil tilbage til den kendte fosterstilling.

Det gør ondt.
Ondt.
Ondt.
Tæt på at gå min vej.

Men så lyder digtet af Rumi i rummet; ”Sælg din dygtighed og køb kaotisk åbenhed”. Det er danselæreren der siger det. Højt. Her lige midt i dansen. Mit system reagerer. Får kontakt til en indre visdom der ved, at jeg skal tillade det der er. Det er vejen. Være i det. Med det der er. Danselæreren siger at nu går vi ind i kaos. Den del af 5rytmedansen hvor intentionen er at slippe.

Slippe.
Alt man har lært.
Det hele.
Danse.

Herfra kan det opleves som at ”blive” danset.

Af noget højere.

Nu er der noget i mig der vågner. Hinsides trangen til at ligge i fosterstilling.

Bevæger jeg mig.
Danser.

Mine lemmer bevæger sig på måder jeg aldrig har oplevet før. Som helt indefra rygmarven og ud. Fuldstændig tanketom føler jeg en enorm frihed og alt det der strømmer igennem min krop.

Kan være lige den jeg er.

Danser det hele og bliver danset.

Går derfra.
For at vende tilbage igen og igen.
Jeg danser mit hjerte helt.
Og finder hjem.

 

Illlustration: Mikkel Strandbygaard