Kære deltagere på ‘Indre praksis og arbejdsliv’
Vi har, under planlægningen af vores forløb – som vi kælenavnsagtigt har forkortet IPA – ofte brugt billedet med en sejlads. Forestillet os at det er en rejse vi sammen skal ud på.
Noget af det spændende ved en sejlads er netop den kombination af bevægelse ud mod det ukendte og betydningen af at bruge kendte, gennemprøvede og pålidelige procedurer.
For at blive i denne sprogbrug for opdagelsesrejsende har vi, frem mod at vi mødes, her helt kort og overskriftsagtig villet sammenfatte nogle ord om den kurs vi sammen kommer til at udstikke:
Som det også fremgår af kursusteksten, kommer vi til at rejse ad to parallelle veje – som ofte vil møde hinanden, befrugte hinanden og undertiden falde sammen: Fordybelsen og formidlingen.
Det føles her betydningsfuldt at nævne at når dette forløb overhovedet er kommet i stand, er det fordi flere af deltagerne på vores kurser og retreats gennem efterhånden en række år har efterlyst netop dette: Støtte og inspiration til hvordan man kan føre kvaliteter fra sin personlige fordybelse ud i sit virke ude i verden.
Når vi her bruger den meget åbne vending, ‘sit virke ud i verden’, er det fordi vi på dette forløb er en stor gruppe mennesker med vidt forskellige interesser og veje og måder at være i verden på. Nogle har omfattende ydre aktiviteter og projekter som berører mange mennesker, andre er primært optaget af at bringe fordybelseskvaliteter ind til deres helt nære relationer. Mange af jer er erhvervsaktive – måske endda meget aktive – andre er pensionerede og har opmærksomheden rettet mod børn og børnebørn.
Men fælles for jer – for os alle – er dels forståelsen af betydningen af en regelmæssig praksis og denne praksis’ mulighed for afgørende at forbedre, fordybe og nuancere kontakten til medmennesker.
Og en interesse i at formidle vigtige kvaliteter af denne praksis til andre. Altså en form for konkret videregivelse.
Det er jo ikke sådan at vi ikke tidligere på kurser og retreats har arbejdet med den enkeltes udtryk ud i verden. Det er en del af vores pædagogik at intentionen om at gøre noget godt for andre er en central del af ethvert dybere forsøg på at vokse som menneske.
Alligevel er der forskel på hvad vi kunne kalde den generelle, den almene, træning af hjertelighed, empati og nærvær og så at mærke behovet for at bringe disse kvaliteter til udtryk på en mere faglig specifik måde, måske i sin undervisning, i sin kreativitet, som en træning man videregiver noget af til andre, i sin måde at drage omsorg på.
Derfor bliver de projekter I vælger at fordybe jer i, rigtig vigtige både for jer selv og den fælles proces.
Nogle af jer ankommer til dette første modul med jeres projekter godt i gang – andre er helt åbne.
Vi vil på det første modul både kultivere nærvær og meditativ praksis, óg kredse om mulige projekter – både dem som er i gang, og dem som skal finde en form.
Og vi kommer, som nævnt i annonceringsteksten, til at foreslå at projekterne ligger som en naturlig forlængelse eller fordybelse af hvad der allerede nu fylder jeres hverdag – så de ikke bliver en ny vægt og belastning, men helst et løft af noget som allerede nu optager jer.
Vi glæder os til at se jer.
Hjertelige hilsner
Hanneli, Peter og hele Kontemplations team
