Velkomstbrev til MasterClass i drømmeforståelse og meditation sessionen 11. marts 2025

Drømmene og fremtiden

Kære alle

Aftenens tema, drømmene og fremtiden, er, som alle vores temaer faktisk har været, kompliceret. 
Faktisk så indviklet at selv Jung, når han skriver om emnet, bliver meget forsigtig i sine formuleringer.
Det foreslår jeg at vi bare glæder os over. For det betyder at det igen er tydeligt at der ikke er enkle facit når det handler om drømme.

Et af de steder hvor Jung har skrevet mere udførligt om dette tema, er i sin berømte artikel fra 1928, Allgemeine Gesichtspunkte zur Psychologie des Traumes (genoptrykt i ottende bind af Jungs Gesammelte Werke.
Her skriver han (igen i vores frie oversættelse som kun er til jer):

‘Drømmenes forudsigende funktion optræder når en drøm forsøger at forberede løsningen på aktuelle problemer og konflikter ved at fremstille dem gennem forsøgsvise (fammelnd) valgte symboler.
Det er mig magtpåliggende at skelne mellem drømmens forudsigende (prospektive) og deres kompensative funktion.
Det første, den kompensative funktion, er karakteristisk ved at drømmen forsøger at bringe ubevidste indhold ind i bevidstheden, symboler som enten er fortrængte eller for svage til at nå bevidstheden. Den kompensative funktion er, på den måde hvorpå den forsøger at støtte bevidstheden med sin selvregulering, målrettet.
Den forudsigende funktion derimod er en fra det ubevidste foregribelse af fremtidige bevidste handlinger, som en forøvelse eller en skitsering, en på forhånd opstillet plan.
Dens symbolske indhold er ofte et udkast til en konfliktløsning.
(…) Det ville ikke være rigtigt at kalde en sådan drøm profetisk. Den er lige så lidt profetisk som en sygdomsprognose eller en vejrmelding. Det handler egentlig kun om en kombination af eksisterende faktorer og sandsynligheder. Som kan falde mere eller mindre sammen med hvad der så senere rent faktisk sker.
I de sjældne tilfælde hvor drømmen viser sig at rumme en nøjagtig forudsigelse af fremtiden, kan vi sige at det var en profetisk drøm. En sandhedsdrøm.’

For at gøre det konkret hvad Jung – og vi – mener med dette, tager vi en række eksempler. De er hentet fra drømme vi har fået sendt, på dette forløb og tidligere. Og de er anonymiseret.

Drøm 1:
Drømmejeget befinder sig indenfor en stor cirkel hvis periferi opleves som aggressiv. Der er en stor lettelse og glæde ved at være indenfor den aggressive omkreds. Der er fuldt af mennesker som netop er sluppet igennem periferien, mange kvinder med hvem drømmeren oplever en behagelig polaritet. Sollys. Der er en oplevelse af at det kræver maskulin aggressiv energi at slippe igennem den ligeledes aggressive periferi. Lidt i stil med evnen til at flyve et militært jagerfly. Periferien er sort.

Kontekst: Drømmeren drømmer denne drøm under en lang sommerferie. I flere uger eller måneder efter at have drømt drømmen, er drømmeren i kontakt med den følelse af afspændt lys og kærlighed som i drømmen var inde i cirklen. 

Tolkning: Drømmen har tilsyneladende markeret at drømmeren er kommet et gunstigt sted hen bevidsthedsmæssigt. At han er landet indenfor de aggressive dele af hans egen struktur. Derudover kan vi i bakspejlet se at drømmen har forudsagt at drømmeren, hvis han kan bevare kontakten til den gode stemning i midten af cirklen, kan tage noget værdifuldt med sig videre i livet.
Det ville være interessant at spørge drømmeren om hvad det vil sige at der skal mandlig aggressiv energi til at komme ind i cirklen. At der tilsyneladende skal aggression til at overvinde eller komme forbi aggressivitet. I hvert fald på det stadie i drømmerens liv.

Drøm 2:
Den næste drøm tager vi fra Rudolf Steiners erindringer.
Steiner er en stor og megainteressant spirituel personlighed (1861-1925) som er et af de første eksempler på et menneske der både har dyb og indefra kommende spirituel erfaring og en – også – naturvidenskabelig uddannelse. Han forsøger hele sit liv – med vekslende held – at forene de to måder at opleve virkeligheden på. 
Samtidigt med at han udgiver og kommenterer en række af Goethes værker.
Foruden at han beskæftiger sig intenst og banebrydende med pædagogik, landbrug og musik og dans. Og holder en foredragsvirksomhed kørende der er så omfattende at man kan undre sig over at han ikke kollapser før.

Da han er otte år, har han følgende oplevelse som egentlig ikke er en drøm, men hvad vi kunne kalde et syn:
Han fortæller at han sad i ventesalen på en togstation: ‘Da var det som om døren gik op, en kvindelig person gik gennem døren og frem til midten af salen og sagde nogle ord der omkrent kan gengives sådan: ‘Forsøg nu og senere at gøre så meget for mig som du kan!’
Efter nogle dage viser det sig at på det tidspunkt hvor Steiner har haft denne oplevelse i ventesalen, har et nærtstående familiemedlem i en nærliggende by begået selvmord.
Steiner tolkede selv oplevelsen som at det var den afdødes sjæl han havde set, og som havde bedt om hjælp i efterdødstilstanden.
Steiner siger selv at oplevelsen efter hans mening stammede fra det samme niveau som  drømmene kommer fra.

Et andet eksempel er fra en af Jes Bertelsens bøger, jeg mener at det er fra Drømme, chakrasymboler, meditation.
Heri fortæller Jes Bertelsen om en bekendt der drømmer at han ser sit eget lig ligge i et rum med børn dansende omkring det.
Drømmeren er på det tidspunkt sund og rask.
Et halvt år senere dør han pludseligt.
Jes tager til hans begravelse. Liget ligger da i en kiste som er stillet i en krostue. I rummet ved siden af foregår en danselektion, og børn danser.

Både eksemplet fra Rudolf Steiner og fra Jes Bertelsen er vel hvad vi kan kalde sandhedsdrømme: De forudsiger eller spejler noget som rent faktisk sker, Steiners syn er formodentlig samtidigt med selvmordet, mens Bertelsens eksempel forudsiger drømmerens død helt præcist.

På en måde kan vi sige at enhver drøm vedrører fremtiden ved sin kompensative funktion. Den siger: ‘Hvis du tager dette materiale fra det ubevidste ind i din bevidsthed, vil det kunne gavne dig fremover.’
Hvilket ikke er mere mystisk end at sige at din sultfølelse udtrykker at ‘hvis du følger mig og spiser noget nu, så bliver du mæt hvilket vil gavne dig en tid fremover.’
I en foregribende drøm er vægten forskudt fra det afbalancerende (kompensative) og over mod fremtidige mulige scenarier der har mindre at gøre med at øge balancen end med at udpege upåagtede ressourcer i balancer som allerede findes – som i ovennævnte drøm med cirklen med den aggressive omkreds.

Det er altså kun os selv, kun drømmeren der, oftest først nogen tid efter drømmen blev drømt, kan afgøre om den var foregribende. Eller om den var en af de sjældne sandhedsdrømme.

Drøm 3:

Drømmejeget står, sammen med en medpraktiserende, foran drømmerens spirituelle lærer.
Drømmejeget spørger sig selv: Skal jeg forholde mig passivt, eller skal jeg tage kontakt med læreren.
Læreren rækker hånden frem og berører kort drømmejegets hånd – en stærk, elektrisk-spirituel energi begynder at bygge op mellem de to.

Tolkning: Det hører med til forståelsen af denne drøm, at drømmejeget og hendes ledsager uden for drømmen, i ‘virkeligheden’ har retning mod et vigtigt spirituelt møde med læreren.

Drømmen foregriber dette møde og taler ind i den tvivl drømmeren har: Skal hun tage kontakt eller vente? Drømmen peger på en tredje mulighed: Hvis bare drømmeren holder sig i nærheden af læreren, vil hun, læreren, række ud og der vil blive kontakt.

Vi tager et sidste eksempel:

Drøm 4:

Kontekst: Drømmeren er billedkunster og står foran at skulle skabe et stort antal værker frem mod en planlagt udstilling. Hun tænker meget på hvordan hun skal gribe dette an.

Drømmen: Drømmejeget stiger ned i en kælder tæt ved sit barndomshjem – kælderen ligger under en bygning som dengang (udenfor drømmen) rummede en lille forretning med tegneartikler.
Kælderen er nu forladt – men der har for længe siden boet en kvinde som var kunstner/kunsthåndværker. På væggen hænger en meget stor mængde af hendes værktøj, dækket af ‘tidens tand’. Det er ligesom eroderet eller forvitret. Men sandsynligvis intakt under forvitringen. Drømmejeget bringer to af de største stykker værktøj op fra kælderen, de stykker viser sig at være helt intakte og brugbare. Tilbage i kælderen er drømmejeget fristet af at tage meget af det andet værktøj med sig. Da indtræder en følelse af at dette ville være et upassende/ubehageligt tyveri.

Tolkning: Drømmen forbereder drømmeren på at hun i den kreative proces vil komme til at åbne til aspekter af det ubevidste som har relation til barndommen.
Dér vil hun møde måder at arbejde kreativt på hun tidligere har betjent sig af (værktøjet).
Noget af det – de store stykker værktøj – kan uden videre anvendes igen. Men vil hun anvende for mange af de forladte redskaber, kommer hun til at stjæle fra måder at arbejde på som hun har lagt bag sig (det øvrige værktøj).
Drømmen forbereder drømmeren på fremtiden – for derved at støtte hende i på den ene side at acceptere den måde hendes fortid vil dukke op på, og på den måde hun vil skulle arbejde på måder hun har arbejdet på før. Og på den anden side advare hende mod at ville genbruge for mange af de greb og tricks hun tidligere har betjent sig af.

Så kære alle: For mig er se forholder alle, eller i hvert fald langt de fleste, drømme sig til fremtiden.
Om de kan siges at foregribe fremtiden, altså at give forskellige billeder af hvordan det liv som ligger foran os, kan tænkes at udfolde sig, handler måske først og fremmest om hvordan vi spørger ind til drømmen.

En måde for jer/os alle at teste dette på, er at tage en drøm drømt under dette forløb, og undersøge om vi, efter vi drømte drømmen, i den ydre verden oplevede forløb som mindede om dem drømmen havde forudsagt. Om de temaer drømmen tog op, udfoldede sig for os på måder som mindede om dem drømmen beskrev.

Jeg håber dette har givet mening. Vi vil, når vi ses den 11, marts, tale nærmere om dette.

Kærlige hilsner

Peter