Kære alle på MasterClass’en
Vores kommende aften sammen bliver, som vi talte om forrige gang, en session hvor vi giver meget plads til individuelle udvekslinger.
Både fordi vi til den tid – håber vi – har fået lejlighed til at sende rigtig mange (kortfattede) responser på tilsendte drømme til jer. Og fordi vi giver mere plads end ellers til både jeres udvekslinger i breakout rooms og i fællesrummet.
Vi glæder os til denne anderledes gang – som har en form vi aldrig før har haft lejlighed til at prøve. Denne nye form betyder at den egentlige undervisning, altså både gennemgangen af de fælles temaer i de tilsendte drømmeessenser og præsentationen af aftenens tema, bliver kortere. For alligevel at kunne gå lidt dybere i dette tema, følger her en kortfattet præsentation og nogle drømmeeksempler:
Vores tema den kommende gang er – bortset fra at de individuelle udvekslinger jo bliver en form for hovedemne – er drømme som fortællinger.
Drømme har to aspekter: Et diakront og et synkront. Synkront betyder ‘samtidigt’. Diakront kommer af græsk dia som betyder ‘gennem’ og peger på at processer finder sted af en tidslinje. En drøms synkrone aspekt er drømmens tema. Dens overskrift. Det man med et eller to ord kunne sige er dens kerne. En drøms diakrone aspekt er den måde dens tema bevæger sig på eller foldes ud på, dens komposition. Drømmens tema handler om hvad der her og nu præsenteres for drømmeren som et vigtigt emne.
Drømmens fortællende side, kompositionen, forløbet i tid, peger på hvad drømmeren kan gøre eller skal være opmærksom på fremover for at de muligheder drømmen peger på, kan komme til udfoldelse.
Lyder dette indviklet? Det er det på en måde ikke. Vi tager et par eksempler fra drømme I har sendt til os – og som vi naturligvis anonymiserer så de kun er genkendelige for drømmeren selv:
Drøm:
Gik med min barndomsveninde ved min venstre side i flodlandskab. Pludselig sprang hun dybt ned i vandet. Der kom en kæmpe hvid mandesvømmer og svømmede ind under hende forvandlede sig til et sort krokodilledyr som slugte hende. Drømmejeget løb hen til det sted hvor krokodillen kom i land og trampede den på hovedet – sort med takker – så den spyttede hende ud.
Denne drøms tema, altså dens synkrone aspekt, dens overskrift er jo tydeligvis et eller andet med et møde med aspekter af det ubevidste, symboliseret ved vandet, floden.
Da billedet med at blive slugt af et vanduhyre er et kendt og kollektivt symbol som findes i mange kulturer og mytologier, kunne vi kalde drømmens tema for Møde med vanduhyret.
Drømmen fortæller drømmeren at hun/han nærmer sig et dybere muligt møde med det ubevidste. Så kommer vi til drømmens diakrone aspekt, dens forløb. Det finder vi med at undersøge hvordan drømmen fortæller en historie. Vi kan dele den op i små kapitler eller afsnit:
- Drømmeren går med barndomsveninde ved flodlandskab. Til det ville vi sige: Udgangspunktet for historien er at drømmejeget bevæger sig langs det ubevidste – vand, flodlandskab – og med sig har ressourcer fra barndommen (barndomsveninden). Hvilke ressourcer det er, kan vi ikke vide. Til det skulle vi kunne spørge drømmeren hvad han/hun forbinder med barndomsveninden.
- Veninden springer i vandet. Dette er bevægelsen ned i det ubevidste. Modet og paratheden og måske nysgerrigheden til at møde det ukendte.
- Den kæmpe hvide mandsvømmer. Neddykket i det ubevidste møder et aspekt af drømmeren – barndomsveninden – drømmerens mandlige side. Sandsynligvis positiv (hvid).
- Mandsvømmeren forvandler sig til en sort krokodille som sluger veninden. Her forvandler den mandlige side af drømmeren sig til den negative mandlighed. At drømmen afbilder/tillader at kvinden sluges, betyder at et meget dybt – og ikke urisikabelt – møde med den mandlige instinktive aggression i drømmeren er mulig. Dybest set vil krokodillen ikke skade kvinden – den vil forene sig med hende. Men da det den repræsenterer endnu er ukendt, opleves den som truende.
- Drømmeren tramper krokodillen på hovedet så den spytter veninden ud. Veninden overlever tilsyneladende mødet. Ligesom Jonas i Det gamle Testamente overlever at være blevet slugt af hvalfisken.Dette er et klassisk genopstandelsesbillede: nedstigning til dødsriget, til krokodillens mave, og derefter en form for genopstandelse.
Dette er drømmens fortælling. Hvor temaet siger at et dybt møde med det ubevidste er muligt, siger fortællingen at dette møde vil kunne opleves dramatisk, måske dødskonfronterende, at det vil kræve ressourcer fra barndommen, og at der også skal en mandlig kraft (trampen på krokodillens hoved) til for at klare processen. Og at hele forløbet vil rumme drømmerens møde med kraftige versioner af både sin positive og negative mandlige side. Den aggression med hvilken drømmeren træder på krokodillens hoved er vigtig. Det billede fortæller at drømmeren med fordel kan forsøge at finde den mørke krokodille i sig selv – for på sigt at integrere den.
Giver dette mening? Temaet er overskriften. Fortællingen siger noget om hvordan overskriften vil kunne foldes ud for drømmeren.
Vi tager en anden drøm:
Drøm:
Jeg er sammen med djævelens søster. Jeg får et barn sammen med djævelens søster. Jeg er forundret over dette.
Her kunne vi sige at drømmens tema er Møde med djævelens søster. Eller vi kunne kalde den Møde med det negativt kvindelige.
For at komme på sporet af hvad det kunne tænkes at betyde for drømmeren i vågen tilstand, deler vi igen drømmen ind i afsnit:
- Jeg er sammen med djævelens søster. Dette er mødet med det negativt kvindelige som er udgangspunktet
- Jeg får et barn med djævelens søster. Dette er et markant dybere møde. Nu har der været seksuel kontakt der, som vi har talt om, oftest symboliserer en drømmers dybere mulighed for kontakt med sin egen indre modsatkønnethed. Det andet køn inde i en selv.
- Jeg er forundret over dette.
En måde at forstå eller tolke denne fortællings eller rækkefølges meddelelse til drømmeren er ved at sige: Drømmeren nærmer sig muligheden for kontakt til et kraftigt negativt kvindeligt aspekt i sig selv. Da djævelen, og djævelens datter er (negative) spirituelle skikkelser, siger drømmen sandsynligvis at der er spirituelle muligheder i dette møde for drømmeren. Derefter finder drømmeren mod til at tage næste trin: En dybere kontakt med kvinden. Hvorefter et tredje trin bliver en mulighed. Et tredje trin ville rent logisk være barnets fødsel. Et arketypisk symbol, vi husker filmen Rosemarys baby hvor en kvinde føder djævelens barn. Men i stedet er det tredje trin forbavselsen. Dette fortæller drømmeren at der i det ubevidste er muligheder som drømmeren skal se ind i, skal forstå og skal vende sig til er en del af drømmeren selv. Således at forbavselsen kan træde til side og tillade fødslen af barnet.
Når man på denne måde inddeler drømme i sekvenser eller scenarier, kommer deres historie til syne. Man kunne sige at hver scene føder eller muliggør den næste. I den første drøm er det det at de to kvinder er søgt til vandet der muliggør den næste scene, springet ned i vandet. Og det er det mod der findes i den scene der muliggør mødet med mandsvømmeren. Og så videre. Og det er altid vigtigt at se hvor drømmen slutter. Der er altid en antydet mulig fortsættelse. I den første drøm er det den fortsættelse der ville være at der ikke var vrede mellem drømmeren og krokodillen. Og et næste skridt: At drømmeren i en drøm – eller i en meditation eller livssituation – opdagede at krokodillen var en del af hende/ham.
I den anden drøm er det mødet med djævelens søster som muliggør næste scene, graviditeten. Og derefter standser drømmen ved forbavselsen. Men med fødslen som en teoretisk mulig fortsættelse.
Jeg håber dette giver mening.
Mange hjertelige hilsner
Peter