Drømme og meditation 2024, fjerde session

Underviser: Peter Høeg

Team: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård

Referat af fjerde undervisningsgang, 19.3 2024

Vi landede med en meditation, hvor vi vendte vores opmærksomhed mod dér, hvor drømmene kommer fra.

Guidet meditation:

Dernæst gennemgik Peter de største temaer og gav hver enkel drømmer en kommentar til ét aspekt af deres drøm.

Peters drømmegennemgang, inklusiv bevægelsessekvens:

Et klart tema, manifesteret i i hvert fald halvdelen af drømmene, var ’hvad koster det?’

I betydningen: Hvad koster det at gå ind i dybere udviklingsprocesser?

Vi glæder os over dette tema. Som tyder på at det er lykkedes os, over disse ret få gange, som gruppe at nå ind til det sted hvor vi, hvis vi møder udviklingsprocesser ædrueligt, må spørge os selv om vi er villige til at betale den pris som er forbundet med al vækst:

Er vi villige til at se på vores egen skygge, at tage ansvar for vores indre affald?

Er vi villige til at møde det andet køn i os selv? Er kvinder parat til at møde deres mandlige kraft? Er mænd på vej til at møde deres egen kvindelige irrationalitet?

Vi havde derefter tid til at skrive om, hvad vi tænkte, at drømmen vil sige os.

Efter tid i breakout rooms var der tid til delinger i det fælles rum.

Første spørger: Når man drømmer om sine børn eller sine forældre, er der så mere end det relationen giver?

Respons: Helt generelt; relationen vil som oftest være et tyndt overfladisk lag. Neden under er det altid én selv, der er projiceret ud på personer uanset relation. Der er altså et dybere lag. Hvis man drømmer om sine egne børn eller forældre, vil der oftest være mere ladning end, hvis det er mere perifere personer.

Anden spørger: Jeg vågner fra en drøm, som jeg ikke husker, men som gav en impuls i retning af, at, der bevægede sig energi i vand. Det var en helt ny følelse for mig. Jeg kender til at sanse impulser fra mit nervesystems bevægelser. Det var som om jeg fik en besked om, at jeg kan begynde at modtage information på en ny måde.

Respons: Energi som nervebevægelser kunne man sige hører til i rodcenteret. Energi som impulser i vand kunne man sige hører til haracentret. Så mon ikke det er et udtryk for, at energisansningen har bevæget sig op ad mod haracenterets mere flydende og smidige måde at sanse og være i verden på?

Tredje spørger: Mit spørgsmål handler om luciditet. Er det gunstigt at arbejde med teknikker til at opnå lucide drømme eller er det bedre at lade dem komme mere naturligt og organisk?

Respons: I dit tilfælde er det helt sikkert bedst at lade det komme naturligt og organisk. Slip ambitionen om at dreje drømmene i en bestemt retning, pas din praksis og dit liv. Men husk af og til dig selv på muligheden af bruge luciditet til at praktisere i drømmen.

Fjerde spørger: I slutningen af en drøm er der tre mandlige karakterer og to kvindelige. I meditation sætter jeg dem i samtale. Når jeg mediterer, er det som om der fra solar plexus er en dans, der bevæger sig mod hjertet.

Respons: Du har gjort det bedste, du kan gøre. At få det kvindelige og mandlige inde i dig til at tale sammen, så opstår energi. Opgaven bliver så i den situation at få opmærksomheden til at søge ned bunden af kroppen, ned til bækkenbunden.

Femte spørger: Jeg har haft drømme, hvor det jeg drømmer, rent faktisk sker i virkeligheden inden for et par uger. Hvad skal man tænke om det?

Respons: Det er svært at sige og ville kræve, at man følger dig nærmere over en længere periode. Der findes nogle, der drømmer sandhedsdrømme, som er drømme, der sker i virkeligheden. Hvilket man kunne kalde en form for punktvis clairvoyance i drømme. Hold øje med om dette er noget som gentager dig for dig, og noter det ned, når det sker – og forsøg at lade være med at have alt for faste meninger om det. Følg fænomenet 1-2 år og vend det derefter med én, der har forstand på drømme. Hvis det er sandhedsdrømme, vil det både rumme opgaver og udfordringer.

Sjette spørger: Kan man sige noget generelt om, hvordan ydre begivenheder virker på drømmeprocessen? Min søn er blevet meget syg, og jeg kan mærke, at jeg får svært ved at fokusere. Det er som om, der er en chokenergi forbundet med det.

Respons: Ved så kraftige begivenheder ind i jeres familie, ville jeg, hvis det var mig, forsøge at være så meget til stede som muligt –  og i øvrigt tage vare på min egen grouding og egenomsorg. Ved social og følelsesmæssig kraftig turbulens skal man ikke gå langt ind i feltet mellem praksis og drømmearbejde. Arbejdet vil da være et hjertearbejde ude i virkeligheden, i kontakt med andre.

Syvende spørger: For det første jeg får rigtig meget ud af drømmegennemgangene. I en drøm har jeg drømt om min afdøde mand, der døde for to år siden. Det er første gang i længere tid, at jeg har drømt om ham. Jeg vil give ham et knus i drømmen, men energien er helt væk fra ham. Så kom jeg til at tænke på, at det både kunne handle om min sorg og min egen mandlighed?

Respons: Det lyder helt rigtigt med begge lag, du nævner. Sorgprocessen synes at være i bevægelse, parat til at tage et nyt vigtigt trin.

Når et menneske vi elsker dør, rejser det mange følelser – næsten altid også momenter af vrede – mod den pågældende (’Hvordan kunne du forlade mig!’) eller mod Gud.

Dybere nede – med den mandlige energi du har haft deponeret hos din afdøde partner (som vi alle gør til én eller anden grad), og som du, efter hans død er blevet tvunget til selv at tage vare på – er der nu, sammen med sorgen, en chance for at integrere større dele af din egen mandlighed.

Ottende spørger: Jeg har et spørgsmål til lucide drømme. Nogle gange opdager jeg, at jeg drømmer, og så kan jeg begynde at dirigere rundt med al ting. Jeg vågner ud af denne tilstand. Hvad er det?

Respons: Luciditet er tegn på, at der er højere vågenhed til stede i drømmen end den, der normalt er givet , hvilket giver en større frihed. Man mærker, at man har handlemuligheder. I stedet for at ’dirigere rundt med al ting’ som du selv kalder det, anbefaler vi, at du benytter luciditeten til at vælge at meditere. Du kan lave en åndedrætsøvelse, neutral iagttagelse eller dobbeltrettet bevidsthed. Hvis det lykkes, er du velkommen til at melde tilbage, så kan vi tale om, hvad der så i givet fald kan have indtrådt.

Senere på foråret 30.april begynder Brittas drømmeforløb, hvor der vil blive lejlighed til at arbejde videre med drømmene.

Drømme, terapi og meditation

Til sommer afholder Jeanette og Britta fordybelsesdage på Øster Løkke, hvor der bliver givet god tid til drømmene. 

Fordybelsesdage ved Vesterhavet

Drømme og Meditation – en fortsættelse

Vi kan anbefale følgende bøger for jer, der forsat ønsker at fordybe jer i drømmearbejde:

Din guide til drømmenes verden af Ole Vedfelt. (Papirversionen er udgået fra forlaget, men den fås som E-bog).

Du kan læse om sidstnævnte bog i følgende blogindlæg af Britta Karlshøj: Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden

I forhold til arbejdet med at integrere de indre mandlige og kvindelige sider kan vi anbefale følgende litteratur:

Manden og hans indre kvinder af Ole Vedfelt

Et sprog for det kvindelige af Neel Fasting. 

Og så har Hanneli Ågotsdatter skrevet en bogomtale om – og anbefaling af – Emma Jungs ‘Animus og Anima’, som kan læses her: Emma Jung: Animus og Anima

Vi ønsker jer alle et rigtigt godt forår.