Drømme og meditation 2024, første session
Underviser: Peter Høeg
Team: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård
Referat af første undervisningsgang, 6.2 2024
Efter en kort velkomst, hvor der blev introduceret til det digitale format og fortalt lidt om gruppens sammensætning, guidede Peter en landingsmeditation.
Lydfil med Peters guidede meditation:
Vi ser drømmene som havende en afbalancerende funktion af psyken. En funktion, der hele tiden forsøger at regulere og opretholde balance i det psykiske system. Man kan sige, at drømmene forsøger at bringe ubevidst stof op til bevidstheden med mulighed for at integrere større dele af os selv – og dermed bringe større dele af os selv med i mødet med andre.
Drømmene har en kompensativ funktion. Det vil sige, at drømmen handler først og fremmest om den indre verden og du er hele drømmen.
Peter gav et par eksempler fra drømme, som vi har fået tilsendt forud for undervisningen.
Første eksempel: En kvindelig drømmer, drømmer om en mand, som hun omfavner hvor giver sig hen til omfavnelsen.
Et første niveau kunne handle om faktiske forhold i kvindens liv, kan muligvis tilføje nuancer i hendes forhold til den faktiske mand.
Denne del af tolkningen ses som et relativt tyndt lag af drømmen. Et dybere lag handler formentlig om, at drømmeren møder en del af sin egen indre mandlighed.
Det er netop dette møde med indre ressourcer som giver den positive følelse i drømmen.
Andet eksempel: En drømmer drømmer at hun udtaler følgende ord;
Om jeg skal væk, følg mig
Om jeg skal falde grib mig
Om jeg skal dø omsvøb mig
Disse ord kunne ligne en bøn og en form for praksis i drømmen. Det kunne pege på, at der er en lettere kontakt med det højere i drømmeren selv.
En anden form for drømme er mareridt. Det er sådan, at når noget nyt forsøger at trænge ind i bevidstheden, opleves det oftest truende for jeget.
Der vil ofte være tre trin, vi over tid kommer igennem:
- Vi vil i drømmen forsøge at flygte fra det, der forsøger at trænge ind i bevidstheden.
- Vi vil senere forsøge at slås.
- Vi vil senere endnu forhandle.
Herefter lavede vi en skriveøvelse i tre afsnit.
- Skriv et meget kort referat af din drøm, en essens på højst fem håndskrevne linier.
- Dernæst – den vigtigste meditation man kan lave på sin drøm:
Kontakt følelsen af drømmen. Se drømmen. Hør drømmen. Mærk drømmen. Lad drømmen synke ind i kroppen. Spørg dig selv: Når nu jeg er hele drømmen, hvad repræsenterer hvert drømmeelement så af mig?
- Giver det mening at drømmen vil dig noget?
Skriv om, hvad du tror, drømmen vil dig? Hvad peger den på? Hvad tror du, drømmen gør opmærksom på? Er der en oplevelse af, at den har en afbalancerende funktion?
Jung sagde, at det kun er drømmeren, der véd, hvad drømmen reelt og helt betyder for drømmeren. Den proces vi lavede i skrivemeditation, kaldte Jung, aktiv imagination.
Herefter var der plads til spørgsmål, der måtte været dukket op.
Første spørger: Jeg drømmer om at være på vej ind i et fly, man skal have sin ligkiste med for en sikkerheds skyld. Alle er kvinder. De er flygtninge. Jeg tænker, vil det sige, at jeg skal være klar til at give slip på alt, inden jeg går om bord på flyet?
Respons: Udviklingsrejser, der rummer meditation, kan afbildes i drømme som flyrejser. Der skal man indstille sig på, at man møder grænser, hvor det kan føles som om at dø. En del af motivationen til at oparbejde en praksis er fra sådanne ’dødsoplevelser’. Det, der er spændende, det er gåderne. Hvorfor er de flygtninge? Hvor i dig føler du dig på flugt eller forfulgt?
Anden spørger: Jeg synes, det er svært at vide, hvad man skal lægge vægt på, når jeg skal skrive en essens, jeg synes, der kommer til at mangle noget. Spørgeren refererer sin drøm.
Respons: Som du fortæller drømmen, er der elementer du betoner, og andre du glider lettere eller hurtigere over. De elementer, du betoner, er drømmens essens. Her etageejendom, havvæg og risikoen for oversvømmelse og barnebarnet.
Tredje spørger: Jeg drømmer, at jeg har besteget Mount Everest, men det gjorde ikke det store indtryk. Det undrer jeg mig over. En ven har besteget ’Svane-bjerget’ – kan jeg det? Vil gerne drøfte det med de andre, men de er gået. Der står bare rester efter, de har spist.
Respons: En stor indsats, som ikke gør indtryk. Er det i arbejdslivet? Eller i spiritualiteten? Svanebjerget kunne pege på noget mere kvindeligt. Det, at der ikke er nogen at drøfte det med, kunne være sider, hvor du har forladt dig selv. Bjerg er et spirituelt symbol på opadstigning mod opvågning. Du kunne spørge dig selv, hvad er det for sider, jeg skal have fat i inde i mig selv, men også uden for mig selv, for blive mere klar omkring min trang til opadstigning af bjerget.
Herefter udvekslede vi i breakout rooms og kom tilbage til det fælles rum, hvor der var plads til flere delinger.
Fjerde spørger (som er en mand): Jeg har haft forskellige drømme, hvor stemningen er gået fra stor irritation til mere accept. I drømmene har jeg været til stede med en kvinde, som jeg har negative erfaringer med. I drømmen skal tages beslutninger – sige ja eller nej til noget.
Respons: Du må være i en proces, hvor du er i kontakt med aspekter af din kvindelighed. Det kan godt føles sådan lidt ude af kontrol. Det er vigtigt, at du fortæller at stemningen over tid har ændret sig til det bedre i drømmene. Der er integration på vej. Spændende om det kan komme videre fra den neutrale accept til en reel sammensmeltning med det kvindelige.
Femte spørger: Det er første gang, jeg er med til at arbejde med drømme. Jeg har haft to drømmesekvenser gentagne gange. I den ene er der krig. Jeg står på en bakke, hvor en gammel veninde står og venter på sit barn. Veninden siger, jeg har ikke brug for, at du bliver. I den anden drømmesekvens er jeg på vej i lufthavnen, det er en stresset drøm, hvor der er tvivl om, jeg når flyet. Rejsen går mellem hjem og New York. Det er ret banalt.
Respons: Jeg finder det ikke banalt. En del af dig siger noget negativt til dig selv. Delene ’kommer i krig’ med hinanden inde i dig. Det er som om, der er en strenghed. En dømmen sig selv. Og måske en modstand mod at acceptere din værdi. Kunne tilbuddet i drømmen være at gøre opmærksom på den manglende værdsættelse af dig selv? Et tilbud om at arbejde mere med selvaccept, nænsomhed mod dig selv. Vil du overveje det?
Spørger seks: Jeg har to drømmeessenser. Den ene er en ældre kvinde, som er over overgangsalderen. Hun er gravid med sit første barn. Den anden sekvens er en torsk, der spiser af et træskib under vandet. Lasten på skibet er olie og eddike. Jeg synes, jeg forstår meget af drømmene, er nysgerrig på de kristne symbolikker, da jeg ikke ser mig selv som kristen på den måde.
Respons: Det lyder som om noget i dig gerne vil gennemtænke en enkel læsning af drømmene, men måske er det godt stadig at holde dem lidt åbne.
Der kunne være noget i den reelle verden omkring graviditet. Et dybere billede kunne handle om de indre børn – altså ressourcer, der kan frisættes. Vende de kvindelige kræfter til personlig vækst efter overgangsalderen.
Torsken er dykket ned – altså bevidstheden dykker ned i det ubevidste og kan både møde pirater og guldskatte. Fisken er jo, som du selv er opmærksom på, et Kristus-symbol. Men også olien og eddiken minder både om biblens den sidste olie og om den svamp med eddike som en soldat rakte Jesus på korset. Kunne der i dit ubevidste ligge kristne ressourcer?
Spørger syv: Min drøm er; jeg er på fjeldet, hvor jeg tidligere har boet. Huset er rødt med grønne vinduer. Min tante Åse kommer kørende med en sort hest. Jeg bliver meget forbavset. Kommer mod mig ad skråning mod dalen. Alt er roligt.
Respons: Jeg tror, du skal hæfte dig ved drømme-jegets forbavselse. En forbavselse over, at noget nyt er på vej ind i bevidstheden. En kvindelig sort kraft. Et tilbud om dynamik.
Afrundingsmeditation med Peter:
Til næste gang:
I er inviteret til at sende en højst to drømmeessenser inden, vi mødes næste gang. Vi beder om, at I sender dem senest søndag aften, altså søndag den 18. februar. Vælg den kraftigste drøm, du har haft.
Hvordan husker jeg mine drømme:
- Motivation, du kan gøre dig din motivation klar. Det kan hjælpe, at du inden, du lægger dig til at sove siger til dig selv, i nat vil jeg huske min drøm og skrive den ned.
- Gør dig klart, hvordan du vil skrive drømmen ned eller indtale i løbet af natten. Læg den bog eller blok, som du vil skrive i lige ved siden af sengen og hav din blyant liggende ved siden af alternativt din mobiltelefon, hvis du vil indtale. Det er ofte nok at skrive nogle få ord ned fra drømmen og når du så vågner og ser ordene, vil drømmen almindeligvis åbne sig for dig.
- Vågner du af en drøm og oplever, at drømmen forsvinder, når du for eksempel vender dig eller sætter dig op, er det en god idé at indtage den position, du vågnede i og lade drømmen komme til dig igen. Hvis det ikke virker, kan du indtage de øvrige sove-positioner, du ved, du har. Drømmen er lagret i kroppen og knyttet til kroppens positioner.
Du vil få mest ud af dette forløb, hvis du oparbejder en meditativ praksis. Du kan finde støtte i Kontemplations praksisbibliotek.
Vi anbefaler, at du fører drømmejournal og af til laver aktiv imagination, som vi har arbejdet med her til aften.
Vi kan anbefale følgende bøger for jer, der vil læse om drømme undervejs:
Jung: Childrens dreams og Archetypes and the unconsciousnes, som desværre ikke findes tilgængelige på dansk, men kun på tysk og engelsk.
Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden, som desværre meldes udsolgt fra forlaget, men kan med lidt held findes brugt.
Ole Vedfelt: A guide to the world of dreams, denne bog er en delvis oversættelse af ovenstående, som stadig kan købes.