DRØMME OG MEDITATION #1
Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg
Team: Jeanette Lykkegård og Hanne Linde
Velkommen. Vores overordnede grund til at bringe drømme og meditation sammen er, at man i alle de store spirituelle traditioner er enige om, at menneskeheden befinder sig i en opvågningsproces. Vi bliver tilbudt at vågne igen og igen. Drømme er en af de kanaler, hvor den funktion er tydelig. Gennem drømmekanalen forsøger information fra det ubevidste at komme ind i bevidstheden. Freud havde i sin berømte bog Drømmetydning følgende formulering: “Drømme er kongevejen til det ubevidste.” Ved at give drømme plads, så går man med den naturlige opvågningsproces.
Vi synes det er vigtigt at koble det med meditation, da meditation er dét afgørende opvågningsinstrument. Meditation lytter hele vejen rundt. Det menneske, der tager sine drømme alvorligt og som prøver at huske og forstå dem, det menneske træder på speederen i sin udviklingsproces. Hvis man så også inddrager meditation, træder man yderligere på speederen.
Drømme er personlige og der er tavshedspligt. Man vælger også altid selv, hvor dybt man deler. Man kan sagtens dele meget personlige og endda intime drømme med nogle enkle omskrivninger. For eksempel: Jeg drømmer, at jeg er i et voldsomt skænderi med min kærlighedspartner. Jeg har ikke lyst til at udlevere noget om vores relation, men jeg vil gerne dele essensen af drømmen. Jeg kunne sige: “Jeg drømmer, at jeg har en meget intens følelsesudveksling med et menneske/en kvinde, der står mig meget nær.” Så er jeg tro imod kraften i drømmen, men jeg udleverer ikke nogen.
Det er umuligt at lave et forløb som dette, uden at der popper drømme med et seksuelt indhold op. Hvis man har haft sådan en drøm, og man gerne vil udveksle om den, kan man lave en let omskrivning. “Jeg har haft en erotisk drøm om en erotisk kontakt med et menneske, jeg kender.
Vi kommer til at gå ind i praksis, men ikke så meget som vi plejer, men vi vil stadig gerne lande sammen og forankres i kroppen. Drømme har en meget dyb forbindelse med kroppen.
At træne sig selv i at uddrage essenser af drømme er vigtigt af to grunde:
- Når man skal kommunikere med andre om drømme, så fører de enorme mængde af detaljer for vidt. Det er derfor vigtigt at kunne trække en essens ud.
- For at præcisere overfor sig selv, hvad det centrale i drømmen er.
Hovedreglen er, at en essens ikke må fylde mere end 3 linjer.
Guidet lydfil med meditation, bevægelse og skrivemeditation med Hanneli Ågotsdatter:
Vi er en stor gruppe. Fordelen er at intensiteten forstærkes. Udfordringen at vi skal være vågne på nærheden. Vi kan prøve at mærke kroppen og hjertet og tage de andres ansigter og væsen ind i hjertet i stedet for at forsøge at gennembryde skærmen.
Drømmenes to grundlæggende funktioner:
- Den afbalancerende funktion:
Carl Gustav Jung, som har skrevet meget fyldestgørende om drømme. Han siger: “Drømme er den psykologiske komponent til den selvhelende funktion som kroppen har.” Hvis vi får en rift, starter mængder af processer i kroppen på at hele den rift. Kroppen er på mirakuløs vis selvhelende. Jung sagde, at drømme har den samme funktion for psyken. De forsøger at afbalancere vores system.
Her er et par eksempler:
- Man har en fremlæggelse. Man er nervøs. Man drømmer, at man fremlægger succesfyldt. Drømmen prøver her at sige: Den nervøsitet, som du har givet megen plads, er ikke hele sandheden. Du er for langt ovre i det ene ekstrem. Nu viser jeg det andet ekstrem: at det lykkes! Dette for at trække én tilbage mod midten. Vækst eller opvågning kan dybest set kun finde sted fra midten.
- Man har en periode med konflikt med en kærlighedspartner og det kommer til forsoning. Man er glad og tænker, at det aldrig kommer til at ske igen. Man drømmer, at en ubehagelig person skaber en masse konflikter. Det, drømmen vil sige, er: Det kan godt være, at det er godt nu, men der er stadig emotioner og ubearbejdede spændinger. Drømmen forsøger at danne et negativt modbillede og etablere balance.
Man skal altid se efter drømmens balancerende funktion. Jung kaldte det drømmens kompensative funktion. Vi kan bedre lide udtrykket balancerende. Kompensativt lyder som om, der mangler noget. I virkeligheden er der i enhver drøm et meget smukt væksttilbud. Drømmen beder om vores opmærksomhed i forhold til det, som den bringer ind i bevidstheden. Det gælder også ubehagelige drømme. F.eks. mareridt. Min ældste datter drømte om en mellemting imellem en hund og en ulv. Vi sagde til hende, at næste gang du drømmer om hunden, skal du vende dig mod den og spørge: “Hvad vil du mig?” Hunden vil bare have din opmærksomhed. Det gjorde hun og den forvandlede sig til en stor og sød tøjhund. I mareridt gælder det om at vende sig imod det angstfremkaldende og spørge: “Hvad vil du mig?” Så afslører truslen den kvalitet, den prøver at bringe ind i bevidstheden. Det beder om integration.
- Den integrative funktion
Det er drømmeren, der producerer hele drømmen. Hvis jeg drømmer, jeg har en samtale med min onkel og tante, vil drømmen måske gøre mig opmærksom på, at det er lang tid siden, jeg har talt med dem. De er aspekter af mig. Tanten vil være en kvindelig side og onklen en mandlig side af mig. Er der noget i det mandlige og kvindelige i mig, der gerne vil have mere opmærksomhed? I ens drøm er man også hele drømmen. Går man igennem Strøget en grå dag i november, så er man også Strøget, alle bygningerne, lyset og november. Man skal spørge: Hvad er Strøget og følelsen af grå november inden i mig?
Drømme er en enormt kompliceret verden. Vi lever i et tredimensionelt rum, men vores bevidsthed og drømmene kommer fra et multidimensionalt sted. Det vil sige, at den enorme verden skal ind igennem den flaskehals, som vores bevidsthed er.
Spørger 1: I forhold til det integrative: Kan jeg aldrig drømme om min mor som min mor?
Underviserne: Det er erfaringen, at på et overfladisk niveau er din mor din ydre mor. Du drømmer måske, at du forliges med din mor. Det betyder måske, at du i den seneste tid har haft nogle negative følelser over for hende. Drømmen prøver at huske dig på, at du også har nogle positive følelser. Et dybere niveau er: Hvad repræsenterer din mor inde i dig? Vi har alle inderliggjort vores forældre. Hvad er det din mor er billede på?
Spørger 2: Der er også drømme, der ikke har noget narrativ. Jeg drømmer nogle gange kun et mønster.
Underviserne: Også når vi kun drømmer et mønster, er det godt at spørge ind: Er der noget drømmen minder mig om? Bag rigtig mange ting i vores hverdag ligger der mønstre. F.eks. sproget. Hvis vi har en sans for det men i en periode har været for meget ude i overfladen, så kan en drøm om et mønster være en afbalancering, fordi den peger på bagved liggende strukturer.
I de fleste rum er I tre. Der uddeles 3 forskellige funktioner.
- Drømmeren. Den der fortæller sin drøm.
- Samtalepartneren. Personen hjælper drømmeren med at komme længere ind i drømmen. Man spørger for at øge detaljerigdommen og spørger til de afbalancerende og til de integrerende funktioner.
- Observatøren/hjælperen. Personen støtter processen og er en person, som samtalepartneren kan vende sig imod og hente hjælp til spørgsmål.
Hils endelig pausen og stilheden velkommen undervejs.
Spørger 3: Drømmeessens: Juleaftensdag. Gruppe der skal holde jul sammen på en kreativ måde. Kvinde der blander farver til ansigtsmaling, og som maler sit eget og drømmerens ansigt. Erotisk situation.
Underviserne: Hvad kunne meddelelsen til dig være?
Spørger 3: At der er flere kreative ressourcer, end jeg er klar over, og at der er en forbindelse mellem det kreative og kvindelige.
Underviserne: Der er inden i dig, ligesom hos mange mennesker en bro imellem det mandlige og det kvindelige, som har noget med kreativitet at gøre. Jung siger, at for en mand er kreativiteten altid en strøm fra den indre kvinde (Anima) og at en mand altid kommer ind mod sin egen kvindelighed, ved at udtrykke sig kreativt. Omvendt for en kvinde. Hvad siger du til det med jul?
Spørger 3: Jeg har siddet i et langt retreat. Jeg drømte den sidste dag. Der har været en slags opbygning.
Underviserne: Under julen ligger der en dyb spirituel arketype, uanset om man er kristen eller ej. Den oplyste høje energi får udtryk igennem et menneske. Et retreat er også en spirituel opbygning. Mon drømmen siger noget om en spirituel opbygning, der aktiverer kreative og mandlige og kvindelige ressourcer i dig og peger på positive opbygningsmuligheder, der har forbindelse med din praksis og retreat? Det er som om den siger: Der er mere i det, end du har været opmærksom på.
Spørger 3: Jeg har ikke lavet noget kreativt under retreatet, selvom det var min intention. Jeg blokerer.
Underviserne: Din egen visdom fortæller dig, at her er noget at hente. Vi kan se, at i selv så enkel en essens peger drømmen på omfattende aspekter i din eksistens. Den peger på sammenhængen mellem spiritualitet, kreativitet, erotik og leg. Den peger måske også på både barnet og den voksne pga. ansigtsmalingen?
Spørger 4: Drømmeessens: Jeg drømmer at min krop skifter konsistens. Jeg er passager i min krop, som er styret et andet sted fra. Det bliver vildt, og jeg råber stop. Da jeg vågner, varer den kropslige konsistens ved. Det er ikke ubehageligt. Jeg har en plasmafornemmelse. Min krop blævrer.
Underviserne: Hvis vi ser på det ud fra dagens indhold, hvad vil denne drøm fortælle?
Spørger 4.: Den peger på at min krop bliver styret et andet sted fra. En højere bevidsthed? Den peger måske også på det modsatte. At jeg lader mig styre?
Underviserne: Drømme er ofte mangetydige. Vi tænker normalt, at vi rationelle og klare. Det er svært at opdage, at der inde i os bor rigtig mange mennesker. Gurdjeff, den kontroversielle spirituelle lærer, sagde, at inde i ethvert menneske er der mindst 100 jeg’er. Der er også mange måder at opleve sin krop på. Drømmen er måske begyndelsen til at opleve, at der er mange måder at opleve kroppen på. Hvis du en dag har følt den ene side af dig selv, husker drømmen dig på, at du kan være på mange forskellige måder.
Spørger 5: Jeg har drømme, hvor jeg vågner og er i tvivl om, om jeg er vågen eller drømmer. I drømmene undersøger jeg, hvor jeg er. Derefter vågner jeg. Jeg kan også drømme, at jeg smager eller lugter noget i drømmen, og at jeg tænker, at man ikke kan sanse i drømme, inden jeg så vågner.
Underviserne: Når vågenheden stiger inde i drømmen, så kan den blive lucid. En lysdrøm. Det er en drøm, hvor vågenheden stiger så meget, at du ved, at du drømmer. Fra et meditativt aspekt kan du vælge at praktisere i drømme. Næste gang skal du sætte dig i meditationsstilling og praktisere. Det er nemmere at vågne meditativt fra drømmepersonligheden end fra den almindelige personlighed.
Spørger 6: Mht. til at praktisere i drømme: Skal man bogstaveligt talt sætte sig op i drømmen?
Underviserne: Normalt skal man have praktiseret i mange tusind timer for at kunne praktisere i drømme. Derfor kan det for de fleste være en hjælp i drømmen at forestille sig, at man indtager en stilling, man forbinder med meditation.
Spørger 7: Jeg er sydpå med familie og venner. Jeg er ude i byen om aftenen og møder en kok, der vil hjælpe mig hjem. Jeg er usikker på, om jeg kan stole på ham. Han er flamboyant og afbryder på et tidspunkt et toiletbesøg og siger, at vi skal gå nu. Toiletbesøget og det at han afbryder det. Det er personligt, en rensning. Mht. kokkens betydning rummer han måske en side, jeg ikke har så megen kontakt til.
Underviserne: En kok er en, der bringer næring og et toiletbesøg har noget med rensning, et slip at gøre. Den del af dig, der gerne vil slippe, kommer i konflikt med den mere flamboyante del af dig, der er billeddannet som en kok. Hvordan ser du kombinationen af de to?
Spørger 7: Han er en mere fastfoodagtig beskidt kok. Jeg fornemmer, at der er noget i mig, der gerne vil være lidt mere som ham. Hvis den del kan integreres, kan der måske ske et større slip?
Underviserne: Måske de to sider af dig kan begynde at støtte hinanden i stedet for at komme i konflikt?
Spørger 8: Drømmeessens: Jeg har en relation til en jævnaldrende mand, jeg ikke kender. Han bor hjemme hos sine forældre. Vi er sammen. Forældrene kommer hjem og har ingen situationsfornemmelse. Meget intimiderende. Jeg har en fornemmelse af, at jeg bør skjules. Jeg har menstruation, og der ligger nogle bind og trusser. Tænker om der er noget i mit liv, der skal skjules?
Underviserne: Hvad er det balancerende?
Spørger 8: Noget med tydeligere grænser og sige til forældrene, at de godt må gå ud.
Underviserne: Er der noget med selvstændiggørelsen af den indre mand (Animus) Er de grænseløse forældre en del af dig? Er manden måske et billede på din indre mand, og den bevidste del af dig bliver sårbar, fordi han ikke har fået lov til at vokse fra sit hjem?
Spørger 8: Det giver mening. Jeg kunne godt bruge, at manden i drømmen var mere støttende, og det er så min egen mandlige del, der skal være støttende.
Underviserne: Det er nogle af de kræfter, som du skal have med dig. Har det grænseoverskridende en afbalancerende funktion? Er der noget af den maskuline kraft, der ligger i ham, som du kan hente ind for at få sat nogle grænser?
Spørger 9: Drømmeessens: Går i skoven. Møder en ung mand, der spørger om vej til Vækstcenteret. Jeg følger ham derhen. Han leder efter Jes Bertelsen (JB). Han skal bede ham om en koncert billet. Vækstcenteret er af rent glas, JB står midt i huset i et glaskontor. Der er kun et bord og en computer. Da jeg kommer indenfor, er kontoret helt beklumret, fuldt af bøger mm. Det undrer mig, at han ikke kan se ud. Der er kaos og mørke. Der er to hunde. En ung legende hund som han vil have, jeg skal tage mig af, og en gammel rolig hunhund, som han selv beholder. Hvad repræsenterer det kontor?
Underviserne: Mon ikke JB repræsenterer spiritualitet? Glasbygningen noget med lys, der kan gå ubesværet ind og ud er også et spirituelt billede. Gåden er, når nu du når frem til det spirituelle. Hvorfor er det beklumret og overfyldt? Der er noget spirituelt inde i dig, som når det kommer tæt på det, bliver mørkt, der er noget der skal renses ud. Den unge mand tror, han skal til koncert, så der er lidt slør, men retningen er præcis. Når du kommer tættere på, begynder der dog at komme nogle indvendinger. Måske hundene kan være et aspekt af dig? JB vil gerne, at du tager dig af dem. Hvad kunne hundene repræsentere?
Spørger 9: Det legende og kreative. Hunden er meget insisterende, næsten irriterende. Jeg tror, der er noget, jeg skal slippe fri.
Underviserne: Hunden er hæmningsløs. Det er den energi, som du har brug for til at komme forbi mørket, når du er tæt på lyset.
3 huskeregler:
- Have en intention. I nat vil jeg gerne huske mine drømme.
- Om natten skrive nogle få stikord.
- Om morgenen ligge 5 – 10 min. og lytte ind i kroppen. Drømmene ligger i kroppen, i det ubevidste. Måske vende og dreje sig, som man har ligget. Give dem tid til at komme op til bevidstheden.
I kan føre en drømmejournal, og hvis I har lyst sende en drømmeessens af den mest intense drøm i har haft i løbet af ugen. Den skal være på maksimalt 3 linjer og sendes til os senest mandag morgen kl. 9. Dette for at se, hvor vi er som gruppe.
I kan prøve at have en daglig praksis, så I kan undersøge, hvad drømme og meditation kan sammen. Uden at I skal slå jer selv i hovedet, hvis I ikke får det gjort.
Inden I falder i søvn, inviterer vi jer til at lægge hånden på hjertet. Mærke det. Visualisere et lys i hjertet. Se de andre for dig. Du kan se skærmen med alle ansigterne eller se geografien. Alle de steder, vi er spredt ud i Europa. Du sender lys ud til de andre, og mærker at de også laver denne øvelse. Så slipper du de andre. Vender tilbage til lyset i dit eget hjerte. Trækker vejret. Indånding. Udånding. Lægger dig til at sove.
Tak for nu. Dejligt at se jer. Rigtig god uge og på hjerteligt gensyn!
I får et Zoom-link tilsendt for hver gang. Det afsendes fredag og mandag.
Senest fredag efter sessionerne vil I her inde kunne læse Hanne Lindes referat fra den forudgående session.