I BOB MOORE’S FODSPOR 2024 #4

I BOB MOORE’S FODSPOR #4

Underviser: Martin Guldberg

Vært: Morten Winkler

Referenter: Anne Rosenvold og Hanne Linde

Lydklip og layout: Morten Winkler

Mailansvarlig: Kirsten Rotbøll Lassen

Referat fra fjerde kursusgang, torsdag den 7.november 2024

Velkommen til online forløbet I Bob Moores Fodspor.

Martin guider en landingsmeditation.

Når vi sidder i en online-undervisningssituation, som vi gør her, kan det opleves vanskeligere at holde en kontakt til de andre i gruppen, som vi jo kun visuelt kan have en form for kontakt med via skærmen. En anbefaling ved onlineundervisning er at holde en forankring i sig selv, i stedet for at forsøge at få kontakt til de andre via skærmen alene. Det kan opleves overraskende, men ved at være forankret i os selv, kan vi erfaringsmæssigt have en oplevelse af bedre kontakt med hinanden. I landingsmeditationen prøver vi at lave en sådan forankring. For eksempel at mærke kroppen, mærke åndedrættet, have en forankring i hara eller have en kontakt med hjertet.

Jeg har nogle spørgsmål, jeg ikke nåede at besvare sidste gang:

1. Hvordan sammensætter man et øvelsesprogram?

Det vil selvfølgelig være meget individuelt. Hvis man vil bruge 20 minutter om dagen på at lave øvelser, vil man nok nå en enkelt øvelse om dagen. Hvis man vil bruge en halv time, vil man nok kunne nå to øvelser. Selvom øvelserne ligger tilgængelige her på hjemmesiden som guidede øvelser, er min opfordring, at så snart man kan en øvelse, så prøver man at finde sin egen rytme og timing, da timingen typisk vil være forskellig fra person til person. Nogle har behov for at bevæge sig lidt hurtigere rundt mellem punkter og chakraer, og nogle lidt langsommere. Nogle af øvelserne kan man nogle gange lave på 12 minutter, men en øvelse kan også tage f.eks. en halv time, hvis man fordyber sig mere i øvelsen. Det er bedre at lave en enkelt øvelse med nærvær og grundighed end at skynde sig igennem to. Det er også vigtigt, at man efter øvelsen giver mindst et til to minutters plads, hvor man bare sidder og prøver at forholde sig åbent, så den information, der måske kommer fra energisystemet, får plads.

Hvis der kommer feedback fra energisystemet, kan den komme undervejs i øvelsen, men den kan ofte komme bagefter. Feedbacken kan komme i form af en anelse, eller som vi hørte om sidste gang, kan feedbacken komme som billeder – som vi så sidst for eksempel et billede af blomster i knop. Feedbacken kan være en kropsfornemmelse, en oplevelse af energi der bevæger sig i kroppen. Energibevægelsen kan være et helt andet sted end de steder, øvelsen fokuserede på. Reaktioner eller oplevelser kan også komme i form af et ubehag, som vi også hørte sidst. Så reaktioner på en øvelse – hvis man har sådanne – kan komme i mange former, og det er vigtigt efter en øvelse at give plads til en åben indstilling, hvor man blot spænder af og er i en modtagende indstilling. Hvis der kommer reaktioner, er det vigtigt at prøve at forstå, hvad de vil fortælle en – hvad de er et udtryk for.

2. Kan man arbejde med forskellige træningsformer?

Ja – man kan sagtens sætte forskellige former for træning sammen. Man kan vælge at lave træningen med øvelser på andre tidspunkter på dagen end den øvrige træning, man laver, eller man kan lave øvelser før eller efter det, man i øvrigt træner. Hvis man f.eks. plejer at lave mindfulness-meditation, så kan man sagtens lave en øvelse inden eller efter den træning. Det kan man også gøre, hvis man f.eks. laver yoga. I yogatraditionen plejer man at sige, at den optimale måde er at begynde at arbejde med kroppen og/eller åndedrættet, og så derefter arbejde med den form for øvelser, som vi arbejder med her. Man kan altså kombinere det på rigtig mange måder.

Det eneste jeg vil sige er, at man bør lave den nedre rombe som en selvstændig øvelse mindst en gang om ugen. Man kan selvfølgelig også bruge en anden grounding-øvelse, hvis man kender en sådan. En groundingøvelse sikrer, at man holder jordforbindelsen, og den støtter eller fremmer en realistisk virkelighedsopfattelse og selvrealisme. Hvis man oplever, at der er emotioner der kommer voldsomt op eller andre former for oplevelser af udvidelse, billeddannelser etc., så kan man lave en roundingøvelse lidt oftere og eventuelt hver dag som en afbalancerende strategi.

I sidste ende handler det ikke om oplevelserne, selvom de selvfølgelig gerne må være der og kan give information om dybere aspekter af os, som vi måske ikke umiddelbart kender til. Arbejdet med øvelser og praktikker og meditation handler mere om, hvordan det, vi øver, kan glide ind og blive en del af eller tilføre noget til vores eksistens – til vores faktiske liv. Så arbejdet med os selv f.eks. har en effekt i vores faktiske liv i form af lidt større venlighed i vores ageren over for andre. Jeg tror, Dalai Lama har sagt, at hans religion er venlighed. Det synes jeg er er meget smukt.

I forhold til øvelserne fra sidst hvor vi arbejdede med den øvre rombe (fra hjertechakraet til skulder-punkterne til fokus position og tilbage igen), så er det en øvelse, der indrammer den mentale aura. Hjertet er det nederste punkt i den mentale aura. Fokusposition er det øverste område og den mentale aura går igennem skulderpunkterne. Når man arbejder med sådan en øvelse, kan den berolige det mentale. Typisk vil det føre til, at den mentale aura kan spænde af og begynde at udvide sig lidt. Det vil kunne give en fornemmelse af, at der kommer yderligere ro i det mentale – måske endda begyndende stilhed eller glimt af stilhed.

Bob Moore talte om, at man i en sådan afspænding af det mentale bevæger sig fra det fortravlede sind til det aktive sind. Det fortravlede sind tror jeg, de fleste af os kender. Det aktive sind er en indstilling, en afspænding, der skaber større mulighed for, at vi kan forbinde os med kvalitetsaspekterne i os.

Hvis man en dag har en oplevelse af, at der bliver mere ro, så vil man ofte den næste dag med den samme øvelse opleve alt andet end ro. Det er ikke så mærkeligt. Thomas Keating har talt om, at når roen og afspændingen kommer, så bliver der også mere plads til de dele af os, som ikke er så integreret. Dele som er ubevidste, og som har ligget hen i mørke. Når vi synker ind mod større indre ro eller stilhed, så åbner vi for dybere dimensioner i os selv, og derved kommer der ofte mere lys på det, der ikke er integreret – det vi har været ubevidste om. Afspændingen gør, at det kan komme frem og i hvert fald blive lidt mere bevidstgjort.

De øvelser, vi arbejder med, søger jo generelt at skabe større sammenhæng i os og at bevidstgøre og integrere stof eller sider af os selv, som har været fraspaltet eller ligget hen i mørke. Her, hvor det drejer sig om den øvre rombe, er der mulighed for en dybere ro, som den næste dag måske erstattes af uro – fordi ubevidst stof kommer frem. På en måde er det et godt tegn. Over tid kan sådan en øvelse skabe dybere og dybere kontakt med det aktive sind, som Bob kaldte det. Kontakt til en større åbenhed.

3. Hvorfor havde vi spørgsmålet om sandhed med i refleksionsspørgsmålene?

Det er fordi, sandhed spiller så væsentlig en rolle i livet. Det var noget som Bob Moore betonede igen og igen. Prøv at tænke på, hvor meget man kan spænde af, hvis det man føler og oplever indvendigt, svarer til det man siger til mennesker og til det, man gør og handler ud fra. Hvis der er overensstemmelse, så er der virkelig noget, der hænger sammen i livet. Der er noget i personligheden, der kan slappe af. Typisk har vi en kraftig redigering. Vi har mange masker. Faktisk har vi ofte forskellige masker til forskellige sammenhænge. Når vi er sammen med nogle mennesker, har vi én personlighed, og når vi er i andre sammenhænge en anden. Der er meget, vi redigerer i eller sorterer fra, og som vi ikke er ærlige med. Bob Moore betonede igen og igen betydningen af ærlighed. Det betyder meget for vores oplevelse af mening, sammenhæng og glæde i tilværelsen, at vi tør være os selv. Der er jo gode grunde til, at vi ikke tør det, og grundene er forskellige fra person til person. De ligger ofte i opvæksten. Det er den form for begrænsning eller angst, vi prøver at bevidstgøre og slippe via energiarbejde, men man kan også arbejde med dette via terapeutiske strategier m.m. Vi prøver at rense op i systemet via det energetiske arbejde. Her spiller sandhed en meget stor rolle i hele processen med udtryk.

Udtrykscirkulationen – altså rod-hals cirkulationen, som vi har arbejdet med i dette forløb – er en meget vigtig cirkulation at arbejde med, fordi den netop hjælper os til en dybere kontakt med vores udtryk, da den kan bringe mere energibevægelse ind i de to chakraer. Halschakraet har tydeligvis noget med at udtryk at gøre. Det relaterer til stemmen og til det kreative udtryk. Rodchakraet manifesterer udtrykket fysisk i handlinger – ud i den fysiske verden. Det er en væsentlig øvelse i forhold til at komme ind i en dybere og dybere sandfærdighed i forhold til, hvem man er, hvad man føler, mener og hvordan man kan udtrykke det. Det er en balanceakt mellem at være sandfærdig og udtrykke sig og samtidig være venlig. Dalai Lama har sagt noget i retning af, at man må være ærlig, og stå ved hvem man er, men prøve så vidt muligt at udtrykke det med venlighed. Hvorefter han tilføjede, at det altid er muligt. Den vil jeg overlade til jer at tænke nærmere over. Jeg kan selv tænke på situationer, hvor det måske er vigtigt at være venlig, men måske også vigtigt at have en form for tydelighed eller grænsesætning i sit udtryk.

Sandhed spiller også en væsentlig rolle i forhold til den fysiske helse. Det kan vi måske nå at tale lidt mere om næste gang.

Sidst lavede vi en praksis for balance mellem intuition og tænkning. Den forsøger at støtte os i at få mere kontakt med vores intuitive fornemmelser og indsigter. I vores del af verden bliver tænkning vurderet højt og intuition knap så højt, men det er vigtigt at finde en balance. Intuitionen er en anden måde at have indsigt på. Vi skal have begge dele med, hvilket øvelsen inviterer til.

I aften skal vi prøve at lave den samlede rombe-øvelse. Vi har kaldt den ”helhed”, og den sammensætter de tre romber til en samlet øvelse. Man tager til en start kontakt til hjertechakraet, så bevæger man sig ned til miltpunktet og leverpunktet på samme tid, så videre ned til rodchakraet og videre ned til fodpunkterne og derfra ned til jordpunktet. Vi går på den måde fra den mellemste rombe ned igennem den nedre rombe. Derefter går man tilbage af samme vej, og når man er kommet tilbage til hjertet, laver man den øvre rombe. Dvs. hjertet, skuldrepunkter og fokus position. Derfra tilbage til skulderpunkterne og tilbage til hjertet. Det svarer til én runde, og igen afhænger det af den enkeltes timing, og af hvor meget tid, man har til at lave øvelsen, om man nøjes med en runde, eller om man gentager øvelsen en eller flere gange. Hvis man f.eks. har et kvarter eller 20 minutter, afgør man selv, om man med sin timing i bevægelsen mellem øvelsens ”stationer”, kan lave en eller flere runder.

Erfaringsmæssigt har de fleste relativt let ved at få kontakt til skulderpunkterne og til fodpunkterne, og de fleste kan også finde rodchakraet. Fokuspositionen er cirka 20 cm. over hovedet. Jordpunktet fornemmer man cirka 30 – 40 cm under fødderne. Hvad angår miltpunktet og leverpunktet, er det disse punkter, de fleste synes kan være vanskeligere at få kontakt med. Vi laver derfor i dag en lille forøvelse. Miltpunktet finder vi ved at pejle efter venstre brystvorte. Man trækker herfra en lodret linje ned til underkanten af brystkassen udfor det syvende ribben.

På samme måde finder man leverpunktet i højre side. Man bevæger sig fra højre brystvorte og trækker en lodret linje ned til underkanten af brystkassen ud for det syvende ribben. Man kan massere punkterne lidt for at få bedre kontakt.

Den samlede rombe-øvelse: HELHED

Kontakt hjertechakraet
Gå til miltpunktet og leverpunktet på samme tid
Gå til rodchakraet
Gå til begge fodpunkter på samme tid
Gå til jordpunktet
Gå til begge fodpunkter på samme tid
Gå til rodchakraet
Gå til miltpunktet og leverpunktet på samme tid
Gå til hjertechakraet
Gå til begge skulderpunkter på samme tid
Gå til fokusposition
Gå til begge skulderpunkter på samme tid
Gå til hjertechakraet

Øvelsen kan gentages en eller nogle få gange. Afslut i hjertechakraet og sid afspændt i nogle minutter, mens du forholder dig åbent.

Martin guider den samlede rombeøvelse HELHED

Øvelse i observation

Vi vil nu lave en lille øvelse, som kan lede hen mod meditation. Bob Moore kaldte det, vi træner med denne øvelse, for observation. Vi kalder det også nogle gange for koncentration, men det kan misforstås, så vi tror, vi skal anstrenge os i denne type af træning. Det er dog ikke meningen, så vi kan kalde det, vi træner, for blød eller afspændt koncentration, eller vi kan kalde det observation. Dette er det første trin i den meditative fordybelse.

Det handler om at kunne samle opmærksomheden, hvilket vi jo også skal kunne gøre, når vi arbejder med øvelser. Men vi kan også træne det at samle opmærksomheden specifikt. Bob talte ofte om, at meditation er noget, der vil opstå af sig selv over tid, hvis man bliver ved med at fordybe træningen af koncentration eller observation.

Observation vil sige, at man samler opmærksomheden, man samler nærværet om en genstand, et objekt. Det kan sagtens være noget i det ydre – f.eks. en blomst eller et billede eller en figur, som man holder af. Træningen består af, at man prøver at samle sin opmærksomhed og observerer objektet. Hver gang man bliver distraheret og opdager, at man er røget et helt andet sted hen, så bevæger man sig tilbage og samler opmærksomheden på objektet igen. Mange kender denne type af træning i forhold til åndedrættet, hvor man jo i mindfulness for eksempel ofte bruger åndedrættet som objekt. Her fokuserer man så på oplevelsen af åndedrættet ved f.eks. næsen eller i maveområdet. Så følger og sanser man åndedrættet, og hver gang man opdager man er blevet distraheret, går man tilbage til åndedrættet. Det er en tålmodighedsprøve, når man sidder og træner det her, for forskning peger på, at når man er begynder inden for denne træning, så går der typisk kun cirka syv sekunder, inden man bliver distraheret. Gennem træning kan man lære at holde opmærksomheden samlet i længere tid, og jo dybere man kommer i den proces, jo mere bevæger processen sig automatisk over mod meditation.

Meditation indfinder sig ifølge Bob Moore, af sig selv, når træningen af observation af et objekt bliver dyb nok. Dette er beskrevet på lignende måde i Patanjalis Yoga Sutras, som er en klassisk yogatekst. Man begynder med koncentration eller observation, og når processen når et vist niveau, glider den over i meditation og med endnu mere fordybelse derfra over i kontemplation og så derfra igen endnu dybere.

Her vil vi træne det første trin af to grunde. Dels for at introducere denne måde at træne meditation på, som Bob Moore har præsenteret i sin undervisning. Dels for at træne evnen til at lave øvelserne uden at blive distraheret.

Igen er det forskelligt fra person til person, hvor lang tid man vil træne det. Hvis man for eksempel har 20 minutter og laver en øvelse, der tager cirka et kvarter, så kan man bruge 5 minutter på observationsøvelsen. For mange er det en god ide at starte med kortere tid. F.eks. 5 minutter. Det er nok til, at man faktisk får trænet og ikke når at blive virkelig irriteret over, at man bliver distraheret hele tiden. Så kan man derefter langsomt sætte tidsrummet op. Det kan være, at man efterhånden bruger ti minutter eller længere. Det er vigtigt, at man holder det friskt, siger de her traditioner. Så man ikke lægger ud med at træne det en time hver dag, hvor man så bare sidder og sover. Når man begynder at gøre det i længere tid, falder man nemlig ofte i søvn. Så kortere træningstid i begyndelsen anbefales.

Dette er en introduktion til en af de måder, hvorpå Bob præsenterede arbejdet med meditation. Vi har også talt om det, han kaldte praktikker for meditation, som er en lidt anden tilgang. I påsken, 2025, underviser jeg på et retreat ved Vesterhavet på kursusstedet Øster Løkke. Der vil vi blandt andet arbejde lidt dybere med disse meditative praktikker og med denne form for træning af meditation og andre Bob Moore øvelser. Kurset er slået op på kontemplation.dk.

Martin guider øvelsen i observation.

Spørgerunde efter breakout-rooms

Spørger 1: Jeg får i forbindelse med den midterste rombeøvelse også en impuls til at lave ”leverstrømmen”, den øvelse vi lavede sidste år. Det var min intuition, der ledte mig til det, men er det en god idé?

Martin: Den midterste rombe indrammer hele området fra rodchakra over hara og solar plexus til hjertet. Vi arbejder der direkte med to punkter fra leverstrømmen – miltpunktet og leverpunktet. Leverstrømmen har med vores helse at gøre. Vores helsesituation spejler sig i leverstrømmen. Når vi arbejder med den midterste rombe, har den både en afbalancerende og en bevidstgørende virkning.

Det er derfor ikke overraskende, at du får lyst til at arbejde med leverstrømmen, fordi vi inddrager to punkter fra den strøm (milt og lever). Det at arbejde med leverstrømmen vil gå dybere ind i arbejdet med det, som du kommer i kontakt med, når du arbejder med romben. Er der nogle følelsesaspekter, du kommer i kontakt med, når du arbejder med romben – nogle reaktioner eller andet, du bemærker?

Spørger 1: Jeg mærker, at der sker mere i maveområdet, mere aktivitet, en fornemmelse af lidt smerte ved mave/tarm.

Martin: Du har næsten selv pejlet dig ind på det. Alle former for fysisk ubalance vil spejle sig i leverstrømmen – og det at arbejde med leverstrømmen som sådan, kan styrke helseaspektet. Man kan ikke kurere alt ved at arbejde med leverstrømmen. Og hvis man er syg, skal man selvfølgelig søge læge. Men man kan støtte sin helsemæssige tilstand ved at arbejde med den strøm, og det er måske det, der kaldes på i forhold til det, du mærker omkring mave/tarm.

Leverstrømmen er en af de 8 hovedstrømme i det æteriske, som man altid kan vende tilbage til eller arbejde med løbende. Som vi har talt om, er der andre typer af øvelser, som man typisk kun arbejder med i en periode, indtil de har gjort deres virkning. Men leverstrømmen kan man vende tilbage til igen og igen.

Spørger 2: I den samlede rombeøvelse, der fik jeg lysglimt, der blinkede, i den øverste del. Jeg syntes, det var lidt skummelt. Jeg lod det være, og det gik væk, når jeg gik videre ned i øvelsen. Lyset kom i fokuspositionen.

Martin: Det er ikke usædvanligt. Bob beskrev nogle gange fokuspositionen som mødepunktet mellem det højere selv og det almindelige selv. Vi har primært italesat den øvre rombe som et arbejde med afbalancering af det mentale, men vi kontakter de øvre chakraer og området over hovedet i denne øvelse, og her er der også en forbindelse til det spirituelle.

Når vi skal beskrive chakrasystemet, placerer vi i en vis forstand det spirituelle i området over hovedet, og Bob har direkte sagt, at området omkring fokuspositionen er mødepunktet mellem det højere selv og det lavere selv. Når vi får kontakt til en højere bevidsthedsklarhed, vil det af mange kunne opleves som lys. Grundtvig bruger begrebet lys som et symbol på visdom og bevidsthed. Det er ikke ualmindeligt at komme i kontakt med en lyskvalitet, når vi arbejdet med fokusposition, og Bob har introduceret andre øvelser eller praktikker, hvor man specifikt arbejder med en sådan lyskvalitet.

Mennesker kan opleve, at lyset bliver tydeligere og begynder at strømme ned igennem dem. Hvis sådanne lysfænomener begynder at komme og strømme, er det en god idé også specifikt at arbejde med den nedre rombe alene eller en anden form for grounding-øvelse – som en sikkerhedsforanstaltning for at sikre selvrealisme og virkelighedsforankring. Lyset kan ses som en højere og hurtige energivibration, som du i øvelsen får kontakt med, og det er bestemt en god ting.

Spørger 3: Jeg har også tænkt på ”lever strømmen”, selvom det er flere år siden, jeg har arbejdet med den. Kan du kort sige, hvor den løber?

Martin: Det er ikke alle her på holdet, der har kendskab til ”leverstrømmen”, derfor vil jeg starte med en disclaimer. Det at arbejde med leverstrømmen kan være rigtig godt, men det kan også være provokerende for nogle. Man skal til en begyndelse arbejde med lever strømmen i små doser, ikke gøre det for længe ad gangen og ikke nødvendigvis hver dag. Man må mærke efter, hvordan det indvirker. Det kan bringe emotioner kraftigt op hos nogle mennesker.

Selve leverstrømmen som øvelse: Man kontakter miltpunktet og dvæler her lidt tid. Dernæst kontakter man navlen og dvæler der lidt tid. Dernæst kontakter man på samme måde leverpunktet. Herefter kontakter man et punkt på højre skulderbladsspids (vi kalder det skulderbladspunktet). Så går man til venstre skulderbladspunkt (på venstre skulderbladsspids), og sluttelig går man igen til miltpunktet. Cirkulationen gentages, og i begyndelsen kan man f.eks. lave denne cirkulation, som vi kalder leverstrømmen, i ca. 5-6 min. Herefter kan man langsomt øge den tid, man bruger på øvelsen, så man når op på 10-12 minutter eller mere.

Spørger 3: Jeg synes, det er interessant, at når der kommer mere ro, så udvider det mentale felt sig?

Martin: Når det mentale spænder af – og det gælder auraen i det hele taget – når der er større afspænding, kommer der en udvidelse.

Spørger 3: Jeg har oplevet den større ro, som ”at komme hjem”. Har jeg forstået det rigtigt, at når der er større ro, så kan der dukke noget ubevidst op, som så giver tankemylder igen?

Martin: Det er en generel erfaring, at afspændingen ind i den dybe ro kan frisætte noget af det stof, der har været bundet i eller holdt nede af opspændingen. Derfor kan man f.eks. opleve én dag at sidde i dyb ro – og den næste dag at sidde med det stof, der pibler frem fra det ubevidste. Det er ikke en håndfast regel. Man kan godt f.eks. sidde i dyb ro hver dag i 14 dage, men på et tidspunkt vil det typisk føre til, at der begynder at komme stof op, som man er nødt til at tage sig af. På samme måde med lysfænomenerne, der kan opleves som lys og fred i systemet, men de vil typisk også kaste lys på der, hvor der er mørke.

Det er en form for spiralisk udviklingsproces: mere energi eller lys eller ro i systemet efterfulgt af mere bevidsthed om det, der ikke er integreret, det der er spaltet fra. Så følger typisk et integrationsarbejde, og derefter er der mere helhed, som igen åbner for mere fordybelse, som igen åbner for mere selvindsigt og integration. Udviklingsprocessen kan fortsætte på denne måde og blive dybere og dybere.

Spørger 4: Jeg oplever, at jeg har lettere ved at holde mig frisk, hvis jeg laver øvelserne, mens jeg kører bil, hvor jeg også har min opmærksomhed på trafikken. Når jeg sidder på puden, er det en kamp – men hvis jeg sniger det ind som en del af noget andet, flyder det lettere. Jeg kan blive bange for, om der er noget jeg undviger, eller om jeg blot skal godtage, at det fungerer bedre for mig sådan?

Martin: Nogle øvelser vil jeg ikke anbefale, at man laver, mens man kører bil.

Når man arbejder med denne form for øvelser, mens man kører bil, så er der et faremoment: man kan køre galt. Samtidig begrænser man det, øvelsen kan. Hvis der er en smule bevidsthed i systemet, så ved systemet godt, at hvis der kommer en afspænding og udvidelse, kan der være fare for at køre galt.

Der er andre former for øvelser, man kan lave, mens man laver andre ting. Vi kalder dem kontinuerte øvelser. Det kan være brug af mantraer, eller det kan være kanalisationssøvelser, der er kodet med åndedrættet (ex. krone/rod eller pineal/hara). En forankringsøvelse, mens man gør noget andet. Hvis det er lettere for dig at lave øvelserne, mens du gør noget andet, vil jeg anbefale dig at lave dem, mens du f.eks. går en tur. Det vil have en anden effekt. Der er en fordybelsesmulighed ved at sidde stille med øvelserne.

Spørger 5: Jeg vil gerne dele min erfaring med leverstrømmen med jer. Jeg havde en alvorlig hjernerystelse, udløst af en arbejdsskade og lå på intensiv i 16 uger, noget af tiden i koma og med hjertestop flere gange. Mens jeg lå der, lavede jeg leverstrømmen flere gange om dagen. Jeg havde indøvet øvelsen i de sidste par år, men skruede op for det under mit hospitalsophold. Jeg vurderer i dag, at det muligvis var med til at redde mit liv.

Martin: Tak for, at du deler din erfaring omkring leverstrømmen.

Når man er syg og ligger i sengen, kan man muligvis ikke sidde op og lave leverstrømmen. Så må man lave den, mens man ligger ned. Det er dog bedst, hvis man kan sidde op, at lave den siddende (eller stående). Den energi, som kan frisættes ved at arbejde med leverstrømmen, vil typisk søge opad, så derfor skal den helst laves siddende eller i oprejst position. Hvis man ligger, frisættes energien og stiger op over kroppen. Vi vil gerne frisætte den op gennem kroppen, så den bevæger sig gennem det transformationsområde, som kan transformere emotionel energi eller andre former for instinktiv energi. Vi vil gerne transformere det op mod hjertet i en form, som kan være meget mere konstruktiv. Så med leverstrømsøvelsen er det ikke optimalt at ligge ned. Du var så nødt til det i din særlige situation, men som sagt: det vil være bedst at sidde op, hvis det er muligt. Blot for at præciserer øvelsens retningslinjer.

Spørger 5: Så vil jeg spørge ind til en angst, jeg har oplevet i forbindelse med rombeøvelsen. Jeg har et par gange sat øvelserne sammen til hele romben. Den ene gang oplevede jeg stor ro, den anden gang oplevede jeg angst, da jeg var i jordpunktet. Er det jordpunktet der trigger angsten eller er det det, at sætte øvelserne sammen?

Martin: Først oplever du den helhedsafbalancerende og samlende effekt af øvelsen. Og så oplever du angsten næste gang. Det kan have at gøre med, at du er kommet dybere i afspændingen første gang. Du kommer på en måde i kraft af afspændingen i kontakt med det område, hvor angsten ligger. Jeg spekulerer på, om det, der skete med arbejdsulykken og den angst, du kommer i kontakt med nu, har noget med hinanden at gøre? Du kan måske prøve at udvide perspektivet lidt i måden du ser på det på: Hvad har angsten omkring det her at gøre med i en dybereliggende eksistentiel forståelse? Giver det mening? Jeg tror, der ligger et dybere livsmønster bag din angst. Du inviterer en større helhedsfornemmelse, og når du kommer dybere i den, vil den balance og åbenhed kaste lys på dér, hvor noget forhindrer, at der kan skabes mere balance eller mere helhed. Du kan undersøge det lidt efter vores snak i dag, og hvis angsten kommer igen, vil jeg anbefale dig at lave den nedre rombe øvelse.

Spørger 5: Kan jeg placere et tryghedsskabende symbol i jordpunktet, som er det punkt der trigger angsten i øvelsen?

Martin: Hvis det er den oplevelse, du har, kan du i stedet kontakten hjertet og et symbol, du oplever at have tillid til at kunne læne dig ind i. Det kan også være en kærlighedskontakt, du har tillid til, som du placerer i hjertet. Noget, du har tillid til og som vil være støttende at kontakte i situationen.

Tak for i aften og fordi I ville være med!

Kontemplation