MasterClass i Drømmeforståelse #1
Underviser: Peter Høeg
Værtinder: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård
Referenter: Katrine Annesdatter-Madsen og Heidi Mikkelsen
Mail: dr****@***********on.dk
Referat fra første kursusgang, tirsdag den 10. december 2024
Information om forløbet ved Peter
Drømme peger dybt ind i det ubevidste, så det er et meget sårbart emne. Vi kan kun tilvejebringe et sårbart rum, hvis vi værner om beskyttelsen fra udefrakommende elementer, når vi sidder i det digitale rum.
Jo mere venligt og hjerteligt et rum, vi kan etablere, desto dybere slip kan vi foretage, hvilket dette forløb også handler om. Det handler om at bevæge sig indad – individuelt og som gruppe.
Det er vigtigt at huske på, at den måske vigtigste måde, hvorpå man kan møde andre mennesker, er at mærke dem i ens eget hjerte. Når vi sidder i det digitale rum sammen, kan man derfor prøve at huske på indimellem at kontakte kroppen og hjertet, så man afbalancerer den udadrettede opmærksom med en opmærksomhed indadtil.
Om meditation og drømmeforståelse
Peter fortæller om, hvordan drømme og meditation kan støtte hinanden. Evolutionen kan betragtes som en opvågningsproces, som har fysiske aspekter, men også bevidsthedsmæssige. Drømmene er en del af den bevidsthedsmæssige opvågningsproces. Meditation åbner bl.a. sansekanalerne mod det ubevidste sanseapparat. Man får derfor det fulde udbytte af forløbet ved at have en regelm æssig meditativ praksis og samtidig følge sine drømme.
Derpå guidede Peter en meditation. Du finder lydfilen herunder.
Efter meditationen fortæller Peter om tilgangen til drømme i dette forløb. Håbet er at opgradere vores individuelle muligheder for at forstå egne drømme, men nævner i den forbindelse to udfordringer, man kan møde:
1: Drømmene vil vise sig at være mere komplekse, end vi måske før har troet. Det ubevidste fungerer på andre måder end det intellektuelle. Trænger vi for eksempel mere indgående ind i drømmenes måde at være symbolske på, kommer vi til at opleve, at der er dybere måder at forstå drømmene på end forståelsen. Den mere intellektuelle tolkning er kun en del af sandheden. Atmosfæren, stemningen og de spirituelle lag kan ikke på samme måde forstås. Så måske kommer vi i forløbet til at relativere betydningen af forståelse og i højere grad opdage og værdsætte en intuitiv tilgang til drømmene. Og vi må måske forberede os på mere forvirring omkring vores drømme – i hvert fald for en tid.
2: Det er kun drømmeren, som dybest set kan forstå drømmen. Forestillingen om en autoritet (autoritetsprojektion) som f.eks. Peter kommer vi derfor til at relativere. Dette er bl.a. én af pointerne i dagens fremsendte tekst af Jung. Jo længere man kommer ind i sine drømme, desto mere klart bliver det, at man selv er den virkelige autoritet på dem.
Inden gennemgangen af de tilsendte drømmeessenser siger Peter nogle få ting om drømme, som er vigtige at huske:
1: Ingen drømme er finere end andre drømme. Det er vigtigt at huske på, at drømme er mere afbalancerende end noget som helst andet. Drømme afbalancerer psyken for at muliggøre menneskelig vækst. Har man for eksempel intensitet i sit eget liv, kan drømmen afbalancere det ved at lave nogle meget kedelige drømme. Og omvendt: Drømmer man om Jomfru Maria, kan det være, fordi der er aspekter af ens spiritualitet, man ikke tager sig så godt af for tiden. Så minder drømmen én om det.
2: Ofte er vi meget identificerede med drømme. Her bør man også huske, at drømme kun siger noget om en meget lille del af os selv. Vi har mere end bare én person i os. Her refererer Peter til Gurdieff, den kontroversielle spirituelle lærer, som var aktiv blandt andet i Paris i mellemkrigsårene.
Gennemgang af de tilsendte essenser:
Dagens tema: Jungs tekst
Vi læste forud for denne første session en kort tekst af Jung.
Efter gennemgangen af de tilsendte essenser handler det om Jungs tekst, der danner rammen for aftenens tema. Meningen med Jungs tekst er at give et klart og tydeligt eksempel på drømmenes kompensative funktion og samtidig understrege, hvor vigtigt det er at kende de personlige detaljer om den, der har haft drømmen. Havde Jung ikke kendt indgående til sønnens forhold til faren og ikke beskrevet deres relation, kunne man som læser af Jungs tekst forledes til at tro, at den unge mand havde et negativt billede af faren. Dette er ikke tilfældet, og drømmen gør derfor den unge man opmærksom på, at billedet af faren er højere, end hvad godt er.
Derpå til julequizzen: hvorfor fortæller Jung ikke den unge mand, at han er alle aspekter af drømmen, dvs. også faren? Svar på julequizzen: Jung fortæller ikke dette til den unge mand, fordi det kræver en vis modenhed at møde det ubevidste. Den unge mand har en vild side, der er blevet undertrykt. Det er en side, der har lyst til at drikke sig fuld og køre amok i bilen. Denne side og dens risiko skal den unge mand møde for at vokse menneskeligt, men det kræver en parathed, som Jung måske har vurderet, at den unge mand ikke var i besiddelse af endnu.
Ofte fik Jung publiceret eksempler på drømme fra sine klienter og hans egne psykoanalyser af dem i videnskabelige tidsskrifter, der var offentligt tilgængelige, og det kunne denne tekst være et eksempel på. Jung har derfor ikke villet skrive udvidelsen af sin analyse af drømmen for at skåne den unge mand, da han formentligt ville kunne genkende sig selv i teksten.
Skrivepraksis
Opgaven lød som følger: Skriv essensen for en nylig drøm. Eller en drøm, der ligger længere tilbage, hvis den har været kraftig. Essensen er sjældent mere end seks linjer. Bearbejd derpå drømmen med den psykoanalytiske metode, hvor man åbner bevidstheden og associerer frit. Stil derpå dig selv spørgsmålet: hvad vil drømmen dig? Hvad er dens kompensative/afbalancerende funktion?
Break-out rooms
Plenum efter breakout-rooms, hvor der var plads til spørgsmål.
Første spørger: Jeg drømmer, at jeg går mod et slot i et fjeld. Jeg går til slottets 7. etage og træffer ejerinden af slottet, det er en ung kvinde. Kvinden, der ejer slottet, vil dele slottet med drømme-jeget, og hun kysser ham. Han tænker: “uh hun er for ung, hvad skal hun med sådan en gammel en som mig”.
Respons: Der er spændende ting ved aldersforskelle i drømme, men de kommer også med et stort arbejde både i den ydre og den indre verden. Tror du ikke, at det vigtigste kunne være det indre arbejde? Bare det, at du siger ”Hvad skal hun med sådan en gammel en som mig” – du skal måske se ind de steder, hvor du ikke accepterer dig selv, hvor du holder dig selv nede unødigt, hvad ville du sige til det?
_______
Anden spørger: Hvis vi sidder i vågen tilstand og mediterer og der kommer billeder, kan vi så bruge de samme værktøjer, som vi bruger til at analysere drømme?
Respons: Det er svært at svare på, her skulle man nok vide lidt mere om tilstanden, du er i, når du mediterer. Hvis du er på grænsen til søvnen, kan billederne være fra det astrale område, som ligner drømmens. Men normalt er der en stor vågenhed forbundet med den meditative tilstand, så mit svar ville være, at det kan man ikke sige generelt.
________
Tredje spørger: Dette er ikke en drøm, det er en virkelig oplevelse: Jeg ser på seks æbler på en tallerken og jeg føler, at jeg får udslæt i ansigtet af at kigge på dem. Følelsen af udslættet forsvinder, når jeg ikke kigger på æblerne. Udslættet har samme farve som æblerne. Dette er ikke en drøm, men hvordan skal jeg bruge det?
Respons: Jeg tror, man skulle vide lidt mere om situationen, hvis vi skulle bruge den psykoanalytiske metode. Men du er jo billedkunstner. Jeg tror, der er en dyb reaktion på farver og former ind i dit system. Vi ved f.eks., at bevidstheden tager form efter de rum, vi er i, og at vi reagerer meget dybt på farver. Jeg forestiller mig, at dette er en særlig sensitivitet hos dig, hvor du reagerer på farver og former.
Æblet er et dybt arketypisk billede på kvindelighed, på syndefaldet. Måske kunne du prøve at tænke over, hvad du associerer med æbler og med farven rød?
_______
Fjerde spørger: Jeg går rundt i nogle undervisningslokaler i flere etager. Jeg kigger ind i glaslokaler. Jeg vågner halvt op, og mærker at jeg kan beslutte, hvor jeg vil gå hen. Jeg går op ad en trappe og for enden er der en låst rød dør. Jeg tænker, at jeg jo kan beslutte, at den er åben, så det gør jeg. Jeg kommer ind på et slags loftsrum, der er fyldt med trevler fra nogle masker. Jeg vender mig væk, for de er foruroligende at kigge på. Men jeg tvinger mig til at vende mig om, for jeg vil gerne se dem i nærbillede. Men min bevægelse bliver bremset. Jeg tænker, at det er irriterende, for jeg bestemmer jo selv over drømmen. Så toner det ud i gråt flimmer, som: nu kan jeg vel fatte, at jeg ikke skal kunne se noget. Jeg går ud af døren og ned af en trappe.
Respons: Når drømme bliver lucide, det øjeblik hvor vågenheden i en drøm stiger til luciditet, kan man dreje drømmen i forskellige retninger. Du vælger en opstigning – for mig virker det som om du når op i halsen og pinealen; din persona og din fremtræden overfor verden, der er et eller andet information i det. Det, at du ikke kan dreje hovedet, er vigtigt. Det har et eller andet at gøre med dit selvbillede, som du skal kigge ned i. Du er tæt på at se hvad det er. Jeg ville meditere på denne drøm. Dvs. man har den ligesom stående foran sig. Og så bevæger man sig hen imod den. Det kan genforbinde en med vigtige aspekter af drømmen.
_______
Femte spørger: Det går på forholdet mellem virkelighed og drøm. Jeg drømmer, at jeg står på en mørk vej. En mand kommer mod mig, vi bøjer hovederne og græder. Jeg opdager, det er en gammel, gammel ven, som jeg ikke har haft kontakt til i flere år.
Den dag hvor jeg har drømt denne drøm om natten, deltager jeg i en demonstration. Da ser jeg pludselig, at den samme mand står fire personer foran mig. Jeg går over til ham og fortæller ham om min drøm.
Han fortætter med: ”jeg har ret, jeg har jeg har ret, jeg har ret”. Men jeg er fyldt med en dyb, dyb fred og ganske langsomt kommer der også en slags ro i ham. Vi skilles med et ’vi ses’.
Respons: Tak, det var meget bevægende. Der er to måder drømme kan forholde sig til fremtiden på
- Prognostiske drømme
- Anticiperende, eller foregribende drømme, hvor det, der sker i drømmen, umiddelbart efter drømmen, bliver virkeligt. Drømmen hører til i den afdeling, der hedder synkroniciteter, det er som om, en dør går op til en anden virkelighed.
Drømmen siger sandsynligvis noget om kontakten mellem dig og ham – der er noget vigtigt og dybt i jeres relation. Vi får et glimt, det budisterne kalder, at vi alle sammen hænger sammen, og det vi på dansk kalder en nådegave.
Til næste gang: Læg mærke til farverne i jeres drømme. Og læg mærke til mønstre i drømme især trekanter og firkanter. Disse er såkaldte mandalaer, bærende strukturer bag virkeligheden som kan komme til syne i drømme, og som vi vil arbejde med næste gang vi mødes. Også grupperinger der rummer tallene tre og fire kan være udtryk for sådanne mønsterdannelser. F.eks. en gruppe på fire mænd eller tre kvinder.
Vi foreslår som sagt at I fører en drømmejournal. Så snart I begynder på det, vil nemlig jeres ubevidsthed reagere med: ”Yes, hun lytter til mig”. Sådanne referater i en journal kan være helt korte.
Vi glæder os til at se jer næste gang, den 14. januar. I er velkommen til at sende en drømmeessens til dr****@***********on.dk senest søndag den 12. januar.
Foto: Katrine Annesdatter-Madsen