Foto: Jeanette Lykkegård

 

Kære deltagere på MasterClass i drømmeforståelse – og dens sammenhæng med meditation

Vi glæder os til at se jer på tirsdag den 14. januar klokken 18.45 – 21.15.
Temaet for denne session er mandalaer i drømme.
Ordet mandala betyder ’cirkel’ på sanskrit, et klassisk, nu uddødt indoeuropæisk sprog som meget langt ude er beslægtet med blandt andet latin.

Mandala bruges i blandt andet hinduisme, janaisme, shinto og buddhisme til at betegne de strukturer som ligger til grund for vores opfattelse af virkeligheden.

Det er ikke så indviklet som det lyder.
Hvis jeg siger ’dreng-pige’ så vil du hurtigt kunne sige ’mand-kvinde’.
Hvorved vi har en struktur med fire hjørne, to kvindelige og to mandlige.
Hvis jeg siger ’syd-nord’, vil du sige ’øst-vest’. Og vi har igen en firkant, denne gang én vi bruger til at betegne det vi har bestemt er verdenshjørnerne.
Siger jeg ’op-ned’, siger du nok ’højre-venstre’.
Og siger jeg ’hjerter og spar’, siger du ’ruder og klør.’
Vores verden er fyldt med firkanter – firkantede huse, firkantede biler, firkantede begreber, firkantede pladser, firkantede stykker papir, firkantede bøger, firkantede vinduer, firkantede møbler, firkantede tæpper på gulvene – og firkantede meninger.

Jung – og de store spirituelle lærere – siger at evnen og trangen til at strukturere virkeligheden i enkle mønstre, en slags enkle skeletter som vi så hænger den ydre verdens endeløst mange former op på, er medfødt.

De mener at en række af sådanne mandalaer ligger som forformer i vores bevidsthed fra fødslen.
Firkanten er én af dem.
Men det er mandalaer med tre dele også.
Jung kalder de firkantede mandalaer for kvindelige. De har, siger han, en rummende og hvilende kvalitet.
Mandalaer med tre elementer kalder han mandlige. De er, siger han, i bevægelse, på vej et sted hen, de har retning mod forandring. Som den måde vi gradbøjer vores tillægsord på, god-bedre-bedst, hurtig-hurtigere-hurtigst. Den måde vi lader fortællinger skride frem på, Den lille Bukke Bruse, den mellemstore og den STORE Bukke Bruse.

Det er sådan set naturligt, hvis mandalaer repræsenterer en medfødt evne til at strukturere, at de også indgår i vores drømme.
Dér kan de dels optræde som egentlige geometriske mønstre. Og her er trekanter og firkanter bare to eksempler. Cirkler forekommer også hyppigt i drømme. Det samme gør andre mønstre.
Mandalaer kan også ligge bag andre drømmeelementer. Og hvis vi opdager det, kan denne opdagelse hjælpe os til at forstå drømmen dybere.

Hvis vi for eksempel drømmer om tre mænd, eller tre af hvad som helst andet, får det os måske til at undersøge om dette kunne være en del af en firemandala hvor det fjerde element mangler. Hvad der kunne være en vigtig opdagelse. Som kunne få os til at spekulere på hvad det tredje element kunne være. Og hvorfor det ikke er manifesteret.
Eller det kan være en hel tremandala vi har med at gøre. Som så måske vil fortælle os noget om retning og bevægelse.

Vi vil komme nærmere ind på dette under vores session. Forhåbentlig med eksempler fra de drømme I sender til os frem til at vi mødes.

Her kommer nu nogle uddrag fra en vigtig tekst af Jung om mandalaer i drømme.
Teksten er fra bogen Psychologie und Alchemie som Jung udgav i 1944. Og som bygger på en forelæsning han holdt mange år tidligere.
Teksten er baseret på en analyse af 400 drømme drømt af den samme drømmer – som Jung ikke havde i analyse, men hvis proces han var optaget af.

Jung skriver her blandt andet:

’Mandalaens psykologi’

Der er for mig ikke tvivl om at de mange rituelle mandalaer man anvender i Østen, ikke er opfundet af en eller anden Mahayana kirkefader. Tværtimod er de blandt menneskehedens ældste religiøse symboler og kan endda, når vi tænker på hulemalerierne i Rhodesia, have eksisteret allerede i stenalderen. Og de findes afbildet over hele verden, i alle kulturer og indenfor alle visdomstraditioner.

I Østens rituelle mandalaer findes ofte i mønsterets centrum en afbildning af det guddommelige. Af universets højeste kræfter.
Dette har betydning også for vores arbejde med drømme. Sandsynligvis har vi, når vi opdager en mandala i drømme, fundet en form for henvisning til det spirituelle. Sandsynligvis er da midten af mandalaen en vej til eller retningsangivelse mod, det spirituelle.

 

En drøm:
En ukendt kvinde forfølger drømmeren. Han bliver ved med at løbe rundt i en cirkel.

Denne drømmer havde tidligere drømt om en slange som lå i en cirkel. Den drøm var foregribende. Som drømme kan vise sig at være når en figur i drømme – her slangen – oplever noget som siden tilstøder drømmeren i en senere drøm.
Slangen i den første drøm forudsiger at drømmeren vil komme til at opleve noget der erfares som en cirkelformet bevægelse. Det vil sige at der er en proces i gang i drømmerens ubevidste som opleves som cirkelformet bevægelse. Og denne aktivitet presser sig nu så kraftigt ind i bevidstheden at drømmeren oplever at det er ham selv som løber i cirkler.
Det ubevidste, drømmerens anima (vi husker at det ubevidste i sin helhed for en mand opleves som kvindeligt, som fjernt fra og ukendt for det han tror han selv er) presser ham til at bevæge sig rundt. I midten af denne cirkel venter, kunne vi forestille os eller gætte på, drømmerens selv, hans Højere, hans spirituelle. Endnu er han ikke klar over at det er det som venter som mulighed, at det er det han er på vej imod. Derfor løber han rundt om det.

 

Drøm:
Drømmeren – den samme som i drømmen ovenfor – drømmer at den samme kvinde som i den foregående drøm bebrejder ham at han ikke giver hende nok opmærksomhed.
En urskive viser at klokken er lidt i hel.

Igen er det drømmerens kvindelige side som presser ham, som ønsker at få plads i bevidstheden. Urskiven – igen den cirkulære mandala hvor vi husker at cirklen repræsenterer muligheden for helhed – og tidspunktet viser det pres drømmeren er under. Følelsen af at skulle skynde sig, af at der kun er kort tid.
Det er i øvrigt vores erfaring at cirkulære bevægelser – som drømmerens i den forrige drøm og visernes i denne – næsten altid opstår når en drømmer er under pres.

 

Drøm (og drømmeren er igen den samme som før, denne lille serie af drømme siger noget om hans proces):
Drømmeren befinder sig med sin far, mor og søster i en farlig situation på platformen af en sporvogn. 

Her befinder drømmeren sig som del af en firemandala hvis andre tre hjørner repræsenteres af far, mor og søster.
Han er midlertidigt sunket tilbage i mønstre fra barndommen. Firemandalaen repræsenterer en helhed, det samme gør familien. Men at det er familiemedlemmer som repræsenterer tre fjerdedele af denne helhed, viser at den er projiceret ud på andre, som den er for os i barndommen.

For en voksen drømmer – og denne drømmer er voksen om end ung – rummer dette en risiko. En fare for det som i oprindelige folkeslag kaldes at ’miste sin sjæl’. Dette indtræder for en voksen når vores indre selvberoenhed og autoritet, som det er sådan et stort besvær at få adgang til og at styrke, igen suges ud i den ydre verden og projiceres på ydre autoriteter.
Derfor opleves situationen på sporvognens platform som truende.

En indskudt bemærkning: Her kunne vi alle tænke på Trump og på den bevægelse mod autokrater og andre autoritære figurer som finder sted i disse år – Jung havde et fantastisk blik for og evne til at forudse sådanne tilbageskridt til en barnlig måde at søge tryghed på.

Ved at projicere ansvar og autoritet ud mister det enkelte menneske den byrde, den skyld eller opgave, som ligger i at være ansvarlig for sit eget liv.
Til gengæld får han eller hun sin barnlige uskyld tilbage. Igen kan vi så bebrejde vores ukærlige mor eller onde far vores vanskeligheder i livet. Hvorved vi som fluer fanges hjælpeløst i et edderkoppenet af magtesløshed. Hvor vi har givet afkald på vores mulige vej til virkelig frihed.

Uanset hvor meget skade forældre og bedsteforældre har gjort på et barn, vil det voksne individ acceptere disse traumer som et faktum, som foreliggende virkelighed og som noget kun han eller hun selv kan tage højde for og arbejde med.

Kun en tåbe hænger fast i andres skyld som vi jo ikke kan gøre noget ved. Den viise lærer kun af sin egen skyld, sit eget ansvar for sit eget liv.
Den viise vil spørge sig selv: Hvem er jeg at dette skulle tilstøde mig? Hvad er min skæbne, hvad er min opgave i dette liv?

For at finde et svar på dette spørgsmål vil han eller hun derefter se ind i sit eget hjerte.’

Og endnu en indskudt bemærkning: Den unge mand som har disse drømme, ender med at afslutte en meget dyb og konstruktiv proces, det som Jung kalder en individuation, og som vi ville kalde en omfattende spirituel heling. Hans tilbagefald i tredje drøm til en mere barnlig måde at forstå virkeligheden på var altså midlertidig. Hvilket vi hyppigt ser. Udviklingsprocesser er ikke lineære, men snarere spiraliske. Netop som vi tror vi har lagt udfordringer bag os, kan de dukke op igen på nye måder.

 

På hjerteligt gensyn på tirsdag!