Masterclass i drømmeforståelse 2024-25, anden session

Underviser: Peter Høeg

Værtinder: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård

Referenter: Katrine Annesdatter-Madsen og Heidi Mikkelsen

Referat af anden undervisningsgang

Peter startede sessionen med at guide en meditation med relevans for aftenens arbejde med mandaler i drømme. Meditationen kan du lytte til her:

Efter meditationen gennemgik Peter nogle hovedtemaer blandt de tilsendte drømmeessenser. I alt fyldte de tilsendte drømme 17 maskinskrevne sider, og antallet af drømme lå på 50. Peter understregede, at det var vanskeligt denne gang – ulig tidligere drømmeforløb – at samle drømmene i enkelte temaer. Derfor vil mange af kursisterne opleve ikke at kunne genkende deres drømme i gennemgangen. Det skyldes bl.a., at der går en hel måned mellem, at vi ses. Der har været en stor koncentration af arketypiske drømme blandt de tilsendte drømme. De tilsendte drømme udtrykker i høj grad en individualisering ind mod hver enkelt deltagers system.

Peter minder igen om, at ingen drømme er finere end andre.

I gennemgangen, som kan lyttes til som lydfil herunder, kom Peter ind på følgende temaer:

  • Udrensning – toiletter, afføring
  • Bygninger som billeder af personligheden
  • Firemandalaer
  • Praksis i drømme
  • Dyr som forvandler sig – som billeder af bevægelser i chakraerne
  • Haver, blomster – vækst og hjertelighed
  • Døden
  • Modsatkønnethed – muligheder og udfordringer
 

 

Efter drømmegennemgangen lavede vi ca. fem minutters bevægelse, før Jeanette viste en figur af et menneske med chakraernes farver. Peter introducerede chakraernes tilknytning til farver. Spektralfarverne reflekteres i chakraerne. Figuren kan ses herunder: 

 

Derpå gennemgik Peter videre nogle af essenserne med fokus på farver, bl.a. drømme med farven gul. Du kan lytte til gennemgangen af drømmeessenserne med fokus på farver herunder:

Efter gennemgangen besvarede Peter et par spørgsmål, som vi havde modtaget i tiden efter første undervisningsgang. To deltagere havde spurgt, hvad man gør, når man har klynger af drømme, altså en række af drømme, der kredser om den samme tematik?

Peter svarer de pågældende med henvisning til deres drømme, at der tydeligvis er integrationsprocesser i gang for begge deltagere. Ubevidst materiale, der også har at gøre med karma (med reference til drømmen, hvor jord graves væk, og man ser ned i grundfjeldet), er i færd med at blive integreret. Integrationsprocesserne forårsager genkomsten af de samme tematikker i drømmelivet.

Derpå lavede vi en skrivepraksis med udgangspunkt i én drøm. Opgaven lød:

  • Formulér essensen
  • Anvend den psykoanalytiske funktion: skriv associationer omkring drømmen ned
  • Hvad vil drømmen dig? Hvad er dens kompensative funktion/afbalancerende funktion?
  • Er der mønstre/mandaler i drømmen? Farver?

Efter skriveøvelsen gik vi ud i breakout-rooms.

 

 

Plenum efter breakout-rooms, hvor der var plads til spørgsmål og delinger:

 

Første spørgsmål:

Mit spørgsmål handler om det, du talte om i starten i dag med mandaler og det mandlige og det kvindelige. Du nævnte en mandala, hvor der var tre kvinder, og så sagde du, at der manglede én. Er beskeden, at det mandlige ikke er til stede?

Respons:

Så vidt jeg husker gav jeg to eksempler: En med fire kvinder, der er mandalen fuld og så stiger energien.

Det andet var en drømmer, der så forskellige medlemmer af familien og så var der en, der var blevet myrdet i familien, dvs. der var en morder. Her kan man bruge mandalaen lidt mere detektivagtigt. Man kan se de tre af de fire hjørner i mandalaen, de tilhører familien og så bruger man et princip, som går helt tilbage til Platon, han har en berømt formulering, hvor han beskriver disse mandalaer, han skriver: ”en, to, tre – hvor er den fjerde?” Her kan vi med denne fremgangsmåde gætte os til at den ukendte morder er en del af familien. Spørgsmålet til drømmeren er: Hvilken del af familien.

Og her er det nok vigtigt at huske på at selv om det er et mørkt aspekt vi på denne måde vil finde frem til, formodentlig noget der har med agression at gøre, så er også de mørke aspekter, når de bliver set og integreret, ressourcer.

 

 

Andet spørgsmål:

Jeg maler min søster på ryggen med ansigtsmaling. Jeg tegner buer på øverste venstre side af hendes ryg i rødt og sort. Min stedmoder i drømmen kan ikke lide det.

Der er noget med ansigtsmaling på ryggen, der er noget med for og bag. Og en følelse af en meget stærk stedmoder. Og så er der noget med søsteren. Jeg har ikke en søster i virkeligheden. Så kan den søster være en side af mig selv, som ikke er manifesteret i verden, men som ligger tæt på mig?

Respons:

Det, der er på ryggen, er ofte noget ubevidst. Vi bruger udtrykket ”Det kom helt bag på mig”. Vi projicerer det, vi ikke kender eller forstår, om bag os. Der er en side af dig, hvor noget ubevidst er ved at blive bevidstgjort. I stedet for mørke begynder der at komme farver. Og det er i venstre side, så det har noget med hjertet og hjertefølelser at gøre. Det vækker også en misbilligelse fra et andet sted i systemet. Den onde stedmoder er et dybt arketypisk billede af det negativt kvindelige – tænk f.eks. på folkeeventyrene. Den onde stedmoder i Snehvide er et standardeksempel. Bevidstgørelsesprocessen hos dig afføder en modstand, som stedmoderen er et billede på. Måske kan du spørge hvor den negative stedmoder er i dig, hvad er det i dig, der ikke vil acceptere når hjertefølelser bliver bevidstgjorte?

Det lyder som en fuldbyrdet drøm om bevægelser i det kvindelige hos dig.

 

 

Anden spørger:

Jeg kører med elevator og jeg skal op til femte etage, men den stopper ikke og kører til 12. etage. Der kommer folk ind i elevatoren, der skal på arbejde. Elevatoren kører nedad igen. stopper på fjerde og kører derefter ned i stueetagen, hvor den kører til venstre og bliver til en bus, der er fyldt med mennesker, der skal på arbejde. Jeg står af, men står på igen, fordi jeg jo ikke skal på arbejde. I bussen taler jeg med to ældre kvinder. Jeg kører hjem til lejlighedskomplekset. 

Respons:

Et forsigtigt forslag kunne være, at din drøm, handler om bevægelser op og ned i chakraerne. Med din drøm og din træning, handler drømmen nok om de indre planer, om det spirituelle, du er på vej opad, og vil stå af på femte, men du kommer for højt op, og er nødt til at køre lidt ned. De folk der kommer ind og som skal på arbejde, er måske de arbejdsopgaver der venter foran dig. Og så kører elevatoren ned, det siger noget om at opgaven er ’dernede’

Den store kristne mystiker Teresa Ávila havde en lærer, der hed Juan de la Cruz og han sagde til hende: ”vejen opad går nedad’. Nogle gange går vores udviklingsvej ikke bare lige op imod det spirituelle, vi skal først ned og ordne nogle fundamentale ting nede i bunden. Du må nok mærke efter, hvad det er, der skal løses. Men hvis det er helt nede i bunden, ville jeg tænke, at det er noget rodcentermæssigt, noget du skal håndtere omkring helt basale ting og den basale cirkulation med tilværelsen.

Når bussen kører til venstre, kunne det have noget at gøre med den kvindelige side af dig.

Prøv at meditere på bussen, forestil dig at du går ind i bussen igen, kan du spørge chaufføren hvor bussen skal hen? Prøv at finde ud af hvad det er, du taler med de ældre kvinder om? På den måde kan du måske finde ud af, hvad der er du skal ordne, før du kan køre op til femte sal.

 

 

Tredje spørger:

Jeg er på en vildmarkstur med en ven. Det er sne og hård frost. Vi har får eller hunde med. På et råt stengulv ligger dyre- eller menneskeunger og sover. Da det bliver morgen, går vi ind og vender dem om på den anden side og kysser dem på kinden.

I breakout-roomet talte vi om, at der er en stor polaritet mellem den sårbarhed, der er i dyre- eller menneskeungerne og så det spænd der er til den hårde vildmarkstur med sne og frost.

Måske er nogle følelser lukket ned (sneen og frosten), dyrene sover jo også.

Respons:

Tror du ikke, at opgaven må være præcis det spænd du nævner? Altså, at drømmen vil sige, at der er kraft og mod til at konfrontere nogle virkelig udfordrende aspekter af tilværelsen, men risikoen er, at den sårbare del af dig ikke kommer med. Drømme giver aldrig løsninger, men den helt umiddelbare association, jeg fik, var, at jeg ville arbejde kreativt med dette spænd. Forestil dig at du giver børnene pels på i stedet for bare at vende dem. Tager dem med ud i vildmarken i en pulk, eller på ryggen og spørger dem, hvordan det er for dem at komme ud i vildmarken. Hvad er grunden til at de ligger her, og hvad er grunden til at de sover? Hvad mangler de, siden de sover? Og kan du evt. vække dem blidt? Kulden i vildmarken skal blødes op med børnenes hjertevarme. Drømmen siger måske, at dér er vejen frem?

 

 

Fjerde spørger:

Jeg havde en hyggelig drøm, som jeg vågnede fra klukleende. I drømmen var der en masse børn, der dansede omkring et Sankt Hans-bål og jeg lo og tænkte, at det er alle mine skyggesider, der danser rundt om bålet. Men der er glæde. Senere møder jeg dig Peter, det er aften og jeg siger til dig: ”Ser du fuglen i månen?”. Du siger: ”Jeg ser en nøgen kvinde, der ligger og hviler sig”. Jeg tænker: ”Jeg ser, hvad du ser, og du ser, hvad jeg ser”.

 I en senere drøm møder jeg Gabor Maté, som er en traumepsykolog, som bl.a. arbejder med de traumer, vi har som børn.

Jeg har en drøm om, at Britta er i køkkenet, og hun underviser alle de andre. Alle hjælper. Det handler ikke om mig, det handler om, at vi hele tiden er lærere og studenter.

Og jeg tænker: ”Wow, jeg har haft alle disse drømmesekvenser, hvor jeg for en måned siden startede med at drømme, at jeg har fået en operation, og jeg er frisk på tredjedagen og klar til en opgradering med sorte rør. Og så føler jeg på en eller anden måde, at de her fire uger, hvor jeg har været i denne proces, der har jeg gået en fuld cirkel.

Jeg føler, det var fantastisk, der var hele tiden det sorte og det hvide, månen og mørket. Jeg føler faktisk, at jeg har gået fuld cirkel i den seneste måned.

Respons:

Læser du drømmen sådan, at det heftige operationsbillede, med det mørke, der ligger i beskrivelsen af operationen, er et billede på, at du har gennemgået en proces og er kommet op i en ny vinding af spiralen? Det synes jeg i hvert fald lyder plausibelt. Men man skal altid lede efter, hvor mørket befinder sig, selv i de lyse drømme. Bag det uskyldige billede af Sankt Hans-bålet er det arketypiske billede på afbrændingen af det kvindelige. Det er en lys drøm, sådan som du beskriver den, men jeg ville måske også kigge lidt ind i: Hvad med det negativt kvindelige? Men man skal selvfølgelig heller ikke glemme, at din drøm lyder som en rigtig dejlig drøm. Der er sandsynligvis ikke en eller anden skjult forfærdelig hemmelighed i din drøm, men bare et tilbud om at holde begge aspekter samtidig, både lyset og mørket.

 

 

Til næste gang gør vi noget, vi ikke har prøvet før:

Det er så bevægende at sidde med alt det drømmemateriale, I har sendt. Men det er også frustrerende ikke at kunne sige noget til jer allesammen, for der er så meget i de drømme. Så det, vi vil gøre, er følgende:

De af jer, som sender en drøm senest søndagen før, vi skal mødes, og som skriver en essens af drømmen på maks. seks linjer, dem sender vi et skriftligt svar til – alle sammen. Vi gør det kun denne ene gang.

I må forberede jer på at det bliver helt korte svar. Som måske oftest vil forsøge at pege et aspekt I drømmen ud som vi foreslår drømmeren særligt arvejder med.

Eks. en drømmer skriver: En mand nærmer sig et dybt møde med en kvinde, men der er et hoved af en gammel kvinde i et skab, der står i vejen for mødet.

Til den drømmer ville vi nok svare noget i retning af: Hvad er det i den gamle dames hoved, der står i vejen? Og du skal genlæse H.C. Andersens eventyr “Hyrdinden og skorstensfejeren”, for der er fuldstændig det samme billede. Det, at noget i et skab står i vejen, er et dybt arketypisk billede. Et skab rummer jo næsten altid noget der har med fortiden at gøre. Ikke sjældent er skabet selv en reminiscens fra en svunden tid.

Så:

  • send én og kun éndrømmeessens
  • på maks. seks linjer
  • senest søndag den 2. februar.
  • Til dr****@***********on.dk

Og naturligvis kun hvis I har lyst. Så får I et kort svar fra os.

Inspirativt forslag til næste gang:

Mange drømme opleves som fortællinger. Hen gennem drømmen stiger erkendelsen. Vi skal på sporet af, hvordan drømme minder om historier, noveller eller eventyr.

 Overvej hvordan din drøm ville kunne refereres som en novelle eller et eventyr. Det hjælper os til at se sammenhænge i drømme, som ellers ofte kan opleves meget springende, når vi drømmer dem.

Helt lavpraktisk

Hvis man ikke bruger Zoom så ofte, foreslår vi, at man åbner zoom nogle dage inden, så man har fået downloadet eventuelle opdateringer. Er programmet ikke helt opdateret, kan det skabe tekniske udfordringer, som er svære at løse, mens undervisningen foregår. Man kan evt. teste med en ven eller veninde, om formatet virker på ens computer (det er gratis at oprette et møde i Zoom, hvis mødet er under en halv time).

Googl’ evt. hvordan man deltager i et zoommøde. Det er også vist i denne lille video: https://www.youtube.com/watch?v=pAMDxH_H_Cs .

 

 

Til næste gang:

 

Vi kan anbefale følgende bøger for jer, der vil læse om drømme undervejs:

Jung: Childrens dreams og Archetypes and the unconsciousnes, som desværre ikke findes tilgængelige på dansk, men kun på tysk og engelsk.

Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden, som desværre meldes udsolgt fra forlaget, men kan med lidt held findes brugt.

Ole Vedfelt: A guide to the world of dreams, denne bog er en delvis oversættelse af ovenstående, som stadig kan købes.