Masterclass i drømmeforståelse 2024-25, tredje session
Underviser: Peter Høeg
Team: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård
Referenter: Katrine Annesdatter-Madsen og Heidi Mikkelsen
Referat af tredje undervisningsgang
Landingsmeditationen med Peter kan høres her:
Dagens tema er drømmes måde at skabe fortællinger på. Selv om det er temaet, gør vi det relativt kort. For denne gang er tilegnet jeres drømme og vores udvekslinger med jer og hinanden.
Nu vil vi gennemgå tre af de drømme, som vi har fået fra jer. Disse drømme er ikke valgt, fordi de er særligt fine, men de er alene udvalgt af den grund, at de er repræsentative for drømmes måde at fortælle historier på. De viser noget om fortællestrukturerne i forskellige drømme. Så idéen er, at vi alle får et lille læringsforløb i hvordan drømme kan hænge sammen, og hvordan man kan kigge efter fortællinger i drømmene.
De tre drømme er udvalgt på den måde, at i den første drøm, er den fortællende struktur ret klar, i den anden drøm skal man kigge grundigere efter og i den tredje drøm er det endnu mere kompliceret at opdage, hvor historien er.
Drøm #1
Jeg sidder på en græspakke med noget som ligner lavt krat og fodrer et egernagtigt væsen, der er i det lave krat. En ung mand kaster en gennemsigtig dåse minitomater til mig og siger jeg kan fodre egernet med dem. Da jeg tager det ud af dåsen, er det dog snarere minibroccoli. Dyret tager imod og smutter ind i krattet. Jeg kigger ind efter det og ser en gren og en flintesten, som er viklet ind i en tråd, måske sølvtråd. Jeg lokker lidt mere for egernet og siger at nu bor du på hotel, og egernet siger så: ”Nu bor jeg på hotel”.
Denne drøm fortæller en historie på en måde, som rigtig mange drømme gør.
Den første scene er mødet med egernet. Dyr (her i form af et egern) er et symbol på menneskers instinkter. Når vågenheden ind i kroppen og nervesystemet stiger, så begynder der at komme dyr. Egernet er tilmed et vildt dyr, det vil sige, at der skal man ret langt ind i nervesystemet, for at det billede kommer. Første scene rummer en mulig dør, sådan at kontakten kan fordybes, hvis døren åbnes.
Anden scene i drømmen er, at der kommer noget mad og drømme-jeget rækker egernet maden, og egernet begynder at spise. Så i denne scene bliver kontakten mellem drømme-jeget og dyret dybere. Det, at drømme-jeget forsøger at komme i dybere kontakt med egernet ved at give det mad, åbner den næste dør i drømmen.
Tredje scene og den næste dør er, at dyret tager imod og smutter ind i krattet, og jeget kigger efter det. Her bevæger drømmejegets bevidsthed sig dybere ind i kroppen og nervesystemet; skov og krat er billeder på dette. Grunden til at drømmen fortsætter, og den næste dør åbner, er fordi drømmejeget forbliver i kontakt og forsøger at fordybe kontakten. Bevidstheden går med egernet.
I fjerde scene kommer der en flintesten, som er viklet ind i en tråd – måske en sølvtråd. Her skulle man tale med drømmeren, for at forstå hvad det er. Men det ligner umiddelbart et billede fra shamanistisk spiritualitet, hvor man ofte finder kombinationer af sten og ædelmetaller.
I femte scene lokker drømme-jeget for egernet og siger: ”Nu bor du på hotel”. Drømme-jeget forsøger igen at åbne for en dybere kontakt, og det åbner den sidste dør som er, at egernet begynder at tale og egernet siger: ”Nu bor jeg på hotel”. Det betyder, at egernet er blevet menneskelig. Og det betyder at drømmen er meget tæt ved det sted, hvor drømme-jeget ville opdage, at egernet er en del af drømmeren selv.
Så hver eneste scene i denne drøm har en dør, og for at tage det næste trin kræver det, at man åbner døren. I denne drøm er det fuldstændig klart, hvad der åbner døren; det er drømme-jegets insisteren på at holde og fordybe kontakten med egernet. Og derfor når drømmejeget til sidst helt frem til, at dyret taler. Det er relativt sjældent i drømme, at dyr taler. Der skal man ind i en relativ dyb kontakt med det aspekt af en selv, som dyret symboliserer.
Drøm #2
I denne drøm er det lidt vanskeligere at opdage hvor fortællingen er:
Drømme-jeget er til fest på hotel iført lyse bukser der er mudret til. Møder en ansat; høj, sort, flot som jeg kysser med. Er muligvis i en elevator, der skal bringe mig ned? til mit værelse, for at jeg kan skifte tøj. Jeg kysser ham og tager afsked med ham.
Første scene: det, der åbner drømmen er, at drømme-jeget er gået til fest i iført lyse bukser, der er mudret til. Allerede dér fortæller drømmen, at der ligger en form for overvindelse eller mod hos drømme-jeget: Vi skulle nok alle sammen tage os sammen, hvis vi skulle gå til fest med mudrede bukser.
I anden scene får vi et billede af, hvad det er, drømme-jeget skal bruge festen til. Jeget møder en ansat, høj og flot, som vedkommende kysser med. Her møder drømme-jeget det andet køn i sig selv og får en kontakt til sin egen erotiske kraft. Dét, at drømme-jeget er gået til festen på trods af mudrede bukser, åbner døren til det næste trin.
Tredje scene: Her er drømme-jeget muligvis i en elevator, der skal bringe jeget ned til sit værelse for at skifte tøj. Her har intensiteten i drømmen nået en dybde, hvor drømme-jeget får kontakt til centralkanalen. Vi har før talt om, at elevatorer, trapper og opstigninger er symboler på, at drømmen får kontakt til det energetiske niveau, altså til centralkanalen inde ved rygsøjlen. For at drømme-jeget kan møde sin egen indre modsatkønnethed på et dybere niveau, er opgaven, at der skal en rensning til. Det mudder, der er på tøjet, er en form for skyggeformation, som skal renses, så drømme-jeget kan gå dybere i mødet med sin egen modsatkønnethed. Det er derfor bevægelsen i centralkanalen fører nedad, der er noget i de nedre chakraer der skal renses for at den fordybelsesproces, som er i gang, kan fortsætte.
I fjerde og sidste scene tager drømme-jeget afsked med den ansatte med et kys. Her får drømme-jeget beseglet kontakten. Dette giver en antydning af klarhed i drømme-jeget om, at den rensningsproces, der skal ske i chakrasystemet, kræver, at man bevæger sig nedad i chakrasystemet og dermed vil man kunne komme tilbage og opnå yderligere opstigning.
Som I kan se, var det her en lille smule mere kompliceret at få ordnet scenerne i drømmen og forstå, hvad det er, der foregår.
Drøm #3
I tredje og sidste drøm skal man arbejde endnu hårdere på at finde ud af, hvordan de tilsyneladende usammenhængende scener hænger sammen.
Mænd kaster hårdt med ting. Jeg løber efter tog og når det. Vores hunde og børn løber på gangene i toget. Lidt kaotisk.
Mange hunde løber ned af en bakke, kalder dem til mig, viser dem ind i en have.
Jeg holder i en snor og bevæger mig over en sø med smukt vand, men der er også affald. Overvejer at svømme tilbage, men lader snoren føre vejen. Jeg holder fast i min mobil.
Min lille nevø står på mit skød og vi er blevet så tætte. Nogen sætter en legetøjsbil på mit hoved. Jeg skal balancere med den, lidt svært, men bliver ved.
Mændene er tilbage. De kaster med poser med vand. Alle er bange og løber. En mand med en stamme kommer efter mig, og jeg når lige at lukke mig inde på et toilet med min hund. Har jeg et valg, eller dør jeg?
Vi tager drømmen forfra:
Første scene: ”Mænd kaster hårdt med ting”. Drømme-jeget møder et udfordrende aspekt af sin egen modsatkønnethed.
”Jeg løber efter et tog og når det. Vores hunde og børn løber på gangene”.
Drømmeren har både hunde og børn med – det er ressourcer. Og fordi drømme-jeget løber efter toget, og når det, så åbner den næste dør i drømmen til den næste scene.
Anden scene: ”Mange hunde løber ned af en bakke.” Nu er der mange hunde – det er en forstærkning af kontakten til den instinktive del af ens følelsessystem. Hunde er følelsesvæsener.
”Kalder dem til mig og viser dem ind i en have”, det er en slags styring eller kontrol af instinkterne. På grund af at drømmeren har taget sig af hundene, så åbner døren igen til
Tredje scene: ”Jeg holder i en snor og bevæger mig over en sø med smukt vand, men der er også affald”. Drømmeren har bevæget sig fra solar plexus ned til hara (vandet og det ubevidste), dvs. til en dybere kontakt med det ubevidste. Men der er også affald, det er opgaver, skyggearbejde, for at få en mere harmonisk kontakt med det ubevidste (vandet).
Drømmeren overvejer at svømme tilbage – der kommer angsten for konfrontationen med det ubevidste. Men snoren fører vejen. Så det vil sige, at der er noget, der leder drømme-jeget.
”Jeg holder fast i min mobil”. De to ting, at drømme-jeget holder fast i noget og lader sig føre af snoren, altså har modet til at møde det ubevidste, det åbner endnu en dør.
Fjerde scene: ” Min lille nevø står på mit skød og vi er blevet så tætte”, dermed er drømme-jeget kommet tættere på sit indre barn, altså på en instinktiv barnlig ressource i sig selv. Og det er kun sket, fordi drømme-jeget har åbnet alle de foregående døre i drømmen.
”Nogen sætter en legetøjsbil på mit hoved. Jeg skal balancere med den, lidt svært, men bliver ved.” Det handler om kontrol og balance og kaos. Det kaos der er i det instinktive. Men det er dét, at det lykkes for drømme-jeget, der åbner den femte scene i drømmen:
Femte scene: ”Mændene er tilbage, de kaster med poser med vand”: Det er blødere end at kaste hårdt, men det er stadig udfordrende.
” Alle er bange og løber. En mand med en stamme kommer efter mig, og jeg når lige at lukke mig inde på et toilet med min hund. Har jeg et valg, eller dør jeg?”. Nu er der bygget så meget energi op i drømmen, og drømmen er kommet så dybt i kontakt med instinkterne, at der kommer en grænse. Drømme slutter jo altid på et tidspunkt, så der vil altid være en grænse. Og det er spændende, hvor den grænse er.
Denne drømmer får at vide: Se, du har disse potentialer; du har en opgave i forhold til din egen indre mandlighed, og du har de her ressourcer: Hundene, børnene og din evne til at holde kontrol og balancere. Og så på et eller andet tidspunkt bliver intensiteten i dig så stor, at du spalter det mandlige fra. Hvad kan det være? Denne drømmer får hjælp, eller støtte, eller en opfordring fra sit eget ubevidste til at mærke hvor arbejdet med det mandlige ligger, og hvor ressourcerne er.
Så – vi er alle historiefortællere, det er en helt fundamental måde at holde sammen på det hele på. Og drømmene gør det også. Hver drømmescene åbner en dør med en mulighed for fordybelse indad. Og drømmene vil ofte bevæge sig vertikalt op eller ned i energisystemet for at udpege i hvilket chakra den næste arbejdsopgave er.
Bevægelse
Skrivepraksis
Break out rooms
5 minutters biobreak.
Plenum efter breakout-rooms, hvor der var plads til spørgsmål og delinger:
Første spørger:
”Jeg oplever, at jeg fortolker drømme, mens jeg drømmer. Jeg oplever en slags voice over der lægger de ting, jeg har lært på dette kursus over drømmene. Når jeg vågner, er jeg i tvivl om hvad der egentlig var drømmen i sin essens, hvad var den ufortolkede drøm. Jeg kan faktisk ikke huske selve drømmen”.
Respons: Det fænomen har vi hørt nævnt flere gange. To erfaringer; Den ene erfaring er, at det skal man bare lade finde sted, det vil have en tid, så opstår der en slags ro og man finder ud af, at man roligt kan vente til man vågner med at tolke.
Den anden erfaring er, at disse tolkedrømme kan være meget værdifulde, fordi de er foretaget meget tæt på selve drømmen.
Anden spørger:
Det var meget inspirerende at høre om de døre, der kunne åbnes. Men jeg synes der er mange døre, jeg ikke får åbnet i mine drømme. Altså at jeg f.eks. ikke går hen til en mørk skikkelse, eller at jeg viger tilbage for en trappe med for stejle trin, eller jeg falder i noget vand uden at komme op.
Mit spørgsmål er, hvordan jeg kan åbne flere døre i mine drømme, altså undgå at vige tilbage?
Respons: I alle drømme er der døre, vi ikke åbner. Hvis der ikke var det, var vi formodentlig i en tilstand, hvor det ikke var nødvendigt at drømme mere. Så havde vi ikke brug for den hjælp, den generøsitet som drømmen tilbyder os.
Bare i de to eksempler du fortæller om, altså at vige tilbage for en mørk skikkelse og ikke at komme op af vand, man er faldet i. Inden dét, der ligger jo overhovedet det, at drømmen præsenterer den mørke skikkelse, og det ville jo så være en mørk side af dig, der kommer som et tilbud. Og hvis du er faldet i vandet, så skal der også mod til dét. Det er jo også en konfrontation med det ubevidste.
Ved at beskæftige os med drømme, som du og vi gør, så er chancen jo, at når man f.eks. har drømt om en mørk skikkelse man går væk fra, så kan man meditere på den. Altså gå tilbage i drømmen og hen til den mørke skikkelse og spørge: ”Hvad vil du”, eller man kan prøve at komme tæt på skikkelsen og se: ”Hvem er du” og hvordan ser skikkelsen ud. Det vil selvfølgelig være en kreativ fantasi, men alligevel kan den indeholde meget vigtig information.
På den måde kan man praktisere og måske forsøge at nærme sig en åbning af de døre, man ikke fik åbnet i drømmen.
Tredje spørger:
Jeg har et spørgsmål til religiøse figurer, der optræder i mine drømme. Jeg har haft nogle ret intense drømme, hvor der har optrådt nogle tibetansk buddhistiske figurer, selvom jeg ikke er specielt optaget af, eller draget mod det tibetansk buddhistiske perspektiv. Er det mon en indikation på, at jeg skal søge mere i den retning, selv om jeg ikke umiddelbart er draget særligt meget mod det. Jeg har en nysgerrighed omkring det, men har også en følelse af, at det er en meget voldsom og stor verden at gå ind i.
Respons: I dit tilfælde ville jeg tænke, at de drømme peger på, at der måske ligger flere ressourcer i, på en rolig og ufanatisk måde, at kigge ind i den tibetanske buddhisme. Nogle af de steder hvor du henter praksisrådgivning, har tråde ind i den tradition. Eller jeg kan bruge et ord, man ellers er meget forsigtig med, men som jeg nævner, fordi dette jo er en masterclass, det er karma i drømme. Hvis vi tænker os, at vi via vores karma har vigtige eller mulighedsrige tråde ind i en tibetansk praksisbuddhisme, altså det der hedder vadrajana. Drømmen prøver måske at vise dig, at du godt kan have en lidt mere blid åbenhed ind mod den kanal, uden at du behøver springe ned i det bassin med begge ben. Men bare være åben.
Fjerde spørger:
”Jeg er på et dansegulv, og danser pardans med to forskellige kvinder. Det er mig, der fører. Den første dans går glidende og harmonisk. Men den anden jeg danser med, er en yngre kvinde, hun kan ikke følge dansetrinene, og hun er heller ikke interesseret i det. Jeg forsøger at lære hende nogle chassétrin, men det gider hun ikke. Mit spørgsmål er, hvad vil den drøm? Hvad er det for en kvindelig side, jeg ikke er i harmoni med? Jeg oplever jo dans som noget harmonisk og glædeligt”.
Respons: Det her er en blød drøm, der fortæller om plads til kreativitet og sanselighed. Det tror jeg er en frugt af din proces. Jeg véd at denne drøm ikke er helt typisk for dig, den er en frugt af den proces, du har været igennem. Drømmen fortæller, at drømme-jeget har bevæget sig ind mod sanselighed og danseglæde. Men den minder også om, at dans også er en form for kontrol. Så hende, der bare løber rundt, er måske endnu mere fri.
Spørger: Jamen, hun gør det ikke med glæde. Hun er nærmest irriteret.
Respons: Men kunne du gå ind i drømmen og spørge hende om, hvad hun er irriteret over.
Spørger: Hun er irriteret over i det hele taget at danse?
Respons: Men hvorfor er hun det?
Spørger: Det kan jeg ikke mærke lige nu.
Respons: Men det, tror jeg, er et vigtigt spor. Jeg tror at den del af dig, der gerne vil danse, er meget konstruktiv for dig. Det er også vigtigt at finde ud af, hvorfor den del af dig, der ikke vil danse, ikke vil danse.
Femte spørger:
Jeg har lyst til at spørge ind til en type drømme, jeg har haft en god del år. De starter på samme måde med, at noget bygger sig op, enten i brystet eller på ryggen mellem skulderbladene, og så letter jeg. Det er det, som er i brystet, som gør, at jeg svæver, ikke benene. Det sker også i slow-motion-tempo. I begyndelsen var det mere sådan ’se hvad jeg klarer’, altså at jeg gerne ville blive set. De sidste par år har det givet mig en følelse af at være opbygget. Det, jeg tænker omkring de drømme, er dette med slow motion. At det at have speed på og masser af aktivitet, det er ikke det, der kan løfte mig. Det er ved at slå ned på tempo.
Respons: Du beskriver det præcist selv. Teknisk er det sådan, at flyvedrømme kommer, når praksis og den menneskelige udvikling når hjertet. Hjertet er et overgangschakra fra de lavere chakraer, dvs. bunden af kroppen, hara og emotionerne i solar plexus, til de højere chakraer, halsen, pineal og krone, der har med spiritualitet at gøre. Når bevidstheden i meditation eller/og i eksistens når hjertet, begynder opdagelsen af, at tyngdekraften er noget, vi konstruerer. Tyngdekraften er en fabrikation, det er en drøm, vi laver. Det begynder man at opdage i hjertet. Derfor begynder letheden og svævet, som også kendetegner spirituelle åbninger, at opstå. Bevidstheden begynder at slippe illusionen om tyngdekraften. Det, at flyvedrømmene i de yngre år var forbundet med at ville vise sig, skyldes, at i de yngre år var solar plexus mere involveret. Nu har dit åndelige og eksistentielle tyngdepunkt flyttet sig opad – helt sikkert også som en følge af dit arbejde med praksis og din optagethed af drømme. Bevidstheden har nu dybere kontakt med hjertet. Hvorefter det meditative svæv kan indfinde sig. Vejen videre er, at du prøver at indstille dig på, at du skal praktisere, når dette svæv begynder. Der er en nydelse forbundet med flyveturen. Men det handler om at slippe fascinationen og huske dig selv på, at du skal praktisere, fx ved at lave en åndedrætsøvelse som krone-rod eller ved bare at spænde bevidsthedsrummet af. Du skal langsomt forhåndsindstille dit system på, at det er et vigtigt sted du står, det er et overgangssted til praksis og de spirituelle niveauer i drømme.
Sjette spørger:
Jeg er nysgerrig på at høre om mandalaer. Hvor konkret eller bogstaveligt skal man tage den ind i drømmen, hvor scenen udvikler sig? I den drøm, jeg indsendte, var det en tydelig scene, der skete foran mig. Hvor vigtigt er det, om en person står til højre side eller venstre side?
Respons: Kan du give en kort fremstilling af drømmen, så vi alle kan følge med?
Spørger: En scene, hvor to mænd står foran mig til højre. Vi kigger alle sammen på en scene, der foregår. En af mændene er en kendt figur i spiritualitet. Jeres forslag til mig om, hvad det kunne betyde, handlede om, at det var noget positivt i mig. Men eftersom personen står ved min højre side, så må det være noget negativt? Det var det, jeg tænkte. For den var foran mig, ikke bagved mig. Det er måske bare noget, vi skal mærke efter?
Respons: Netop i denne drøm kan forståelsen af mandalaer være vigtig. Om det positive eller negative er til venstre eller højre og foran eller bagved dig spiller ingen rolle. Vi bruger den specifikke placering, når vi bruger mandalaer til at støtte os selv i øvelser. Så placerer vi det positive bagved os for at få støtte i ryggen til at møde det vanskelige, og det negative foran os. Men det er, når vi laver meditative øvelser. Sådan behøver det ikke være i drømme. I din drøm kunne det måske være interessant at bruge mandalaer, idet du her har fået et meget klart billede på det negativt mandlige; denne person du har en forhistorie med. Og det positivt mandlige, den spirituelle person. Du kunne undersøge disse figurer for dig selv i en meditativ øvelser. Du kunne anbringe den spirituelle person bag dig, typisk til venstre, for det er jo en person der har en meget stor hjertelighed. Så anbringer du dernæst en anden positiv mand på din højre side, som kunne repræsentere et positivt verdsligt aspekt. Foran dig anbringer du til den ene side den konkrete mand fra din drøm, som du har et negativt forhold til nu. På den anden side en anden negativ mandlighed. Dermed kan du opdage noget om, hvordan dit system inddeler og forholder sig til det mandlige på. Dette var én måde at bruge mandalaer på. Du kunne også gøre det, at du havde den positive spirituelle mand på den ene side bag dig og den negative mand foran dig og så en positiv, spirituel kvinde bag dig til den anden side, og foran en negativ kvindefigur. Så ville du igen lære dig selv noget om, hvordan dit system stiller dig til den mandlige og kvindelige spirituelle form og den negative kvindelige og mandlige form. Vi har alle både positive og negative billeder af spiritualitet og af det kvindelige og mandlige. Det ville være en måde at tage udgangspunkt i din drøm på, da den har givet sådan et klart billede af positiv og negativ mandlighed. Så du kan fylde de andre sider af mandalaen ud, for det er den måde, hvorpå vores system fortolker virkeligheden.
Spørger: Jeg skal lige tage det ind.
Respons: Har du umiddelbart en følelse af, at du har fået et svar?
Spørger: Jeg skal lytte igen og måske ikke tage det så bogstaveligt. Jeg skal tage det, som det kommer og mærke det.
Respons: Mandalaarbejde er kreative fantasier. Det er leg.
Spørger: Jeg tog det så bogstaveligt.
Respons: Vi leger med noget, der er alvorligt. Mandalastrukturer er noget, vi alle har dybt i nervesystemet og kroppen. Vi leger kreativt med dem og former dem, som vi har lyst til. Det er redskaber, der tilbyder en alvorlig leg, som vi kan blive klogere af.
Syvende spørger:
Hovedoverskriften er sorg. Det ved jeg, at jeg har, men da jeg var ude at rejse havde jeg en drøm, der sagde, at du har meget hjertesorg. Jeg ved det godt og kommer nogle gange, når jeg mediterer, ind i noget sorg, og så græder jeg, og så letter det, og jeg kommer videre. Til Dedikation havde jeg engang svært ved at komme af med vandet, så sagde du, at du havde på fornemmelsen, at jeg har en dyb sorg. Jeg har gået meget i terapi og grædt meget. Men det er lige som om denne sorg ligger dybere. Jeg kan ikke relatere den til noget, eller nogle gange kan jeg måske. Forleden dag hørte jeg den af jeres guidede meditationer med chakraerne. Allerede ved rodchakraet, hvor du siger noget med, at der er overlevelsesinstinktet, så begynder jeg at græde. Det forbinder jeg med for halvandet år siden, hvor jeg lå og kæmpede for livet i tre kvarter. Der var et overlevelsesinstinkt, der gik i gang. Siden har jeg tænkt, gad vide om det var kundalinikræfterne, for det var utroligt, at jeg kunne holde mig i live så længe. Kunne jeg bearbejde den sorg på anden måde end ved at græde? Kunne jeg fx praktisere på den? Kunne det forløses på den måde? Det er ligesom om, det kommer fra et andet sted end fra konkrete hændelser i livet, der var sorgfulde?
Respons: Jeg føler mig meget sikker på, at din sorg er den, vi kalder eksistentiel sorg. Den er ikke knyttet til de tab, du har haft med fx massiv død de seneste år. Den skyldes, at det er lykkes dig via din træning, din terapeutiske træning og selvindsigt at bevæge dig dybere. Du har udtrykt, og udtrykker jævnligt og ubesværet sorg. Du er ikke bange for følelsen. Det er noget dybere, selve det faktum, at vi skal dø som du er oppe i mod. At alt det, vi værdsætter og er glade for, skal vi give slip på det. Det er en uundgåelig adskillelsessorg. Når den er dyb nok, er den ikke knyttet til konkrete personer, det er slippet af selve livet det drejer sig om. Den sorg ligger meget dybt. Man kan praktisere på den, og det vil være en rigtig god strategi, altså mærke kroppen, finde neutraliteten og så dobbeltrettet bevidsthed – slippe ind mod kilden. Det er én strategi. Den anden strategi er fremme i den drøm, du har sendt til os: stilladset af stål, der skal bygges op. Den drøm peger på betydningen af styrke. Det var den styrke, du mobiliserede i nærdødsoplevelsen. Når man skal møde den eksistentielle sorg, så kan du nok ikke gøre noget særligt ved at græde over sorgen, for det har du gjort rigeligt. Det ene, man kan gøre, er at praktisere, og det andet har at gøre det med resiliens. Altså at udvikle modstandsdygtighed a la ’hold-kæft-hvor-er-det-sørgeligt, og jeg elsker livet, mennesker, naturen og mit sommerhus osv., men jeg skal slippe det hele, og sådan er det, det er et uundgåeligt faktum, vi er født og vi skal dø’. En form for ok-det-er-sådan-det-er-holdning. Sammen med din praksis kan den holdning måske hjælpe.
Ottende spørger:
Gennem hele mit liv er jeg indimellem vågnet med en kropslig grundfølelse fra drømmen. De kropslige emotioner har taget et aftryk, og så kan jeg gå gennem dagen og pludselig komme i tanker om drømmen. Forskellige drømme giver forskellige kropslige emotionelle aftryk, som jeg bærer med mig gennem dagen. Det er ganske stærkt. Som om jeg også kan dyppe lidt ind og ud af dem.
Respons: Man kan ikke sige det meget mere præcist, end du siger det her. Der er en dyb forbindelse mellem kroppen og drømme. Bob Moore, irsk meditationslærer og healer, sagde, at der er en stærk forbindelse mellem kroppen og drømme. Enhver drøm vokser ud af primært ét chakra. Så drømme er primært forbundet til kroppen, og du er heldig at kunne mærke det meget tydeligt. Det lyder som en konstruktiv ting, og jeg får ikke en følelse af, at det er negativt?
Spørger: Det afhænger lidt af drømmens karakter og tema.
Respons: Jeg vil foreslå dig at udføre en bestemt meditation for at få det fulde udbytte af den sans, du har: Forestil dig drømmen foran dig, som var den et træ. Mærk, hvor træets rødder ville være i din krop. Så vil du få et kreativt billede af, at træet vokser ud af din krop. Her får du en vejledning til at mærke, hvilket chakra drømmen kommer ud fra, og hvilke følelsesblade og blomster, der opstår. Måske kan det hjælpe dig til at give drømmen yderligere plads i dit system.
Niende spørger:
Hver gang, du nævner flyvedrømme, kommer jeg til at tænke på den første flyvedrøm, jeg havde: Jeg var 17 år og drømmer, jeg flyver med svømmefødder, der har guldstøv på. Jeg kan besøge alle dem, jeg savner, og så flyve videre når jeg har lyst. Da det bliver morgen, holder guldstøvet op med at virke. Hvorfor drømmer jeg ikke om at flyve her som 49årig, når jeg har en daglig praksis og gør mit indre arbejde, men jeg kan gøre det som 17-årig?
Respons: Det er fordi, du er kommet videre med det. Din udvikling er gået videre. Dybden i din praksis betyder, at dit ubevidste ikke har brug for at give dig flyvedrømme. Svømmefødder og guldstøv har at gøre med harachakraet, som afspejler det udviklingstrin, du var på på det tidspunkt – det minder os om Peter Pan. Alferne drysser støv på og tillader folk at flyve. Dette tilhører et andet trin. Når praksis flytter videre og højere op og ind på de indre planer, som dine drømme gør, så holder flyvedrømmene for nogle mennesker op. Ikke for alle. Men tilsyneladende for dig. Dengang skulle disse drømme vise dig dine potentialer. Nu har det højere ikke brug for at sende dig de spor. Nu handler det om at praktisere i drømme nu, og det gør dit system også. Det er vejen videre for dig ift. drømme og din praksisproces. Giver det mening?
Spørger: Godt, for så behøver jeg ikke sidde og længes efter det. I nat var der også en healingdrøm.
Respons: Healingdrømme peger på, at der nu er mennesker, der lider omkring dig nu, og så vil dit hjerte og din praksis gå ind i en videregivelsesmodifikation. Og det skal den jo gøre, så skal man ikke gå ind i sin egen proces. Dit system sender noget overskud videre. Det sagde den drøm, som vi har kommenteret, også.
Tiende spørger:
Jeg har lyst til at se lidt ind i en drøm, jeg har haft. Jeg er i en stor forsamling, og du står i fronten og holder foredrag. Jeg sidder på 4. række til venstre sammen med en kvinde, der forstyrrer mig hele tiden, så jeg får ikke hørt eller læst den respons, jeg netop har fået på min drøm fra jer, som jeg er vældig nysgerrig på. Jeg kan ikke koncentrere mig om at læse responsen, som var på mange sider og håndskrevet. Jeg tænkte, at længden var fordi, Peter ikke regnede med, at jeg ville tage ordet på plenum og derfor havde givet mig denne grundige respons. Jeg fortæller damen, at manden, der står fremme, har skrevet mange bøger med håndskrift. Så skifter det til en ny scene: en kragefugl, der er grøn, men vingerne sorte sætter sig på hovedet af en lille spurv og fjerner fjer fra spurvefuglens hoved. Jeg står og ser på den og synes, at det er synd for spurven. Men det virker som om, spurven er helt rolig, mens det sker. Disse to drømme ser ikke ud til, at de hænger sammen? Sådan er det ofte i mine drømme?
Respons: Men disse drømme hænger sammen. Sammenhængen mellem de to scener er billedet af en spirituel projektion, altså forestillingen om at et andet menneske har visdommen. I den første drøm er dette, visdommen, som dybest set er din egen, projiceret ind billedet af Peter. Det billede er for højt, du ser Peter som større end han er. Derfor giver drømmen dig derefter kragefuglen, der er forbundet med heksen, et arketypisk negativt spirituelt billede. Drømmen siger dig, at du skal være opmærksom på, at du ikke får for store billeder eller forestillinger af og om de personer, du har spirituel tiltro til. Du skal se på og huske at spirituelle lærere også er små mennesker. Ellers vil der komme modbilleder. Denne drøm rummer arketypiske billeder, der inviterer dig til at se, hvordan din spiritualitet opfører sig. Den inviterer til at balancere dit syn på dine lærere.
Ellevte spørger:
Jeg vil spørge ind til den drøm, jeg havde sendt ind: en kvindelig agent klatrer op af et metalstativ i sort tøj og bliver set af en sygeplejerske. Hun har også en ligpose over venstre skulder. I jeres respons stiller I spørgsmål som umiddelbart gav god mening: hvad er hendes mission? Hvordan kunne et møde med den sygeplejerske se ud? Hvad er det for en død, hun bærer rundt på skulderen? Men her i udvekslingen forvandler alle associationer og fornemmelser sig til, at hun i virkeligheden er et insekt, en sort edderkop i sit spind og med sin puppe, som er ligposen. Eller en tarantel, der dræber hanedderkoppen, efter hun har født ungerne. Spørgsmålene virkede på den måde ikke, fordi der fx ikke er en mission, i hvert fald ikke en menneskelig mission. Forvandlingen oplever jeg som foruroligende.
Respons: Spørgsmålene, og det at du har givet drømmen tid, har medført en fordybelse. Billedet af hunedderkoppen er et klart fordybelsestrin sammenlignet med den første drøm – som ikke er overfladisk som sådan, men alligevel præget af overfladebilleder, fx på bygningens overflade og den kvindelige agent, som er et stereotypt billede kendt fra Hollywoodfilm. I det andet billede er det den negative kvindelighed, edderkoppen som arketype, der ligger dybere nede i drømmen. Invitationen i det billede er at mærke ind i den kraft i dig, der er afbilledet som en edderkop. Hvorfor opleves den negativt? Edderkoppen er jo et skyggebillede, et mørkt og truende billede også som du udtrykker det. Hvad er det i dig? Det er vigtigt, at handlekraften og resourcerne i edderkoppen kan integreres i dig, når den ikke længere opleves som fjendtlig. Det kræver mod at møde sit eget mørke, men husk at det er en resouce i dig.
Tolvte spørger:
Jeg vil gerne spørge ind til den drøm, jeg har sendt ind. Vi skyder en ulv, som jeg skal flå. Jeg er på en rejse gennem en svømmehal med den mand, jeg skal giftes med. Jeg indser, at jeg ikke kan nå det hele. Mit spørgsmål går på det med ulven og instinkterne. Jeg undrer mig over, at jeg vil skyde den, fortære den og tilberede den? Er det en del af mig selv, jeg vil slå ihjel?
Respons: Nu har du jo sendt nogle ord med om din private situation. Denne drøm kommer af, eller har sammenhæng med, at du har oplevet kraftige private forandringer. Det har bragt dig og dine nære relationer i kontakt med et dybt instinktniveau, hvor der også er aggression. Uven er et aggressivt dyr. At skyde ulven er at løse truslen, at forholde sig kraftfuldt til den – men det at spise ulven er nærmest et shamanistisk billede. Hvor man i disse traditioner får dyrets styrke, når man spiser det. Der kommer i drømmen derefter instinktive billeder op af kraft. Et bryllupsbillede er et meget positivt og dybt billede af forening. Det siger noget om mulighederne, hvis I kan løse den situation I nu står i. Situationen har skabt i dig en dyb kontakt med instinkterne. Grundscenariet med naturen handler om nogle kraftige instinkter, du har fået del i.
Spørger: Så det handler om at tage det ind?
Respons: Ja, tage det ind og bruge kraften. Ikke vende tilbage til gamle mønster og faste kønsroller.
Trettende spørger:
Jeg har et spørgsmål til den respons, jeg har fået på mail. I skriver, at noget I mig ønsker at forstå den proces, jeg har beskrevet, for at få kontrol over den. Forståelse og kontrol. Da jeg læste responsen, forstod jeg den umiddelbart, men der er også et niveau, der ønsker kontakt med det. Kan jeg praktisere på det kontaktbare?
Respons: Bare det at du siger det, får mig til at se, at du har mærket ind i kontroldelen, at den også har noget andet, en positiv side, der ønsker kontakt. Du forholder dig indfølende til drømmen, og så kommer der mere information. Prøv med henvisning til de situationer, drømmen henviser til at mærke begge dele, kontrollen og kontakten. Du siger det selv. Det betyder, at dit eget system allerede leverer svaret. De bedste løsninger er dem, systemet selv leverer.
Spørger: Men der er også en længsel efter sprog
Respons: Der ligger også en kontrol i sprog, og du er også en sprogperson. Men man må hengive sig til kaos også. Det sprogløse kaos.
Næste gang den 11. marts 2025 vi vil beskæftige os med drømme og fremtid. Der er to slags måder, drømme forholder sig til fremtiden på:
1) Forudsigende drømme – drømme hvor noget rent faktisk kommer til at ske. Meget sjældent er det hele drømmen, men ofte er det sådan, at noget i en drøm faktisk finder sted i dagene efter den. Læg Derfor mærke til det, når I drømmer.
2) Prognostiske drømme: en opridsning af mulige fremtidsscenarier. De giver en række billeder på, hvordan dit liv kan gå videre.
Hold derfor øje med disse to forskellige typer af fremtidsdrømme i jeres drømme til næste gang.
Vi kan anbefale følgende bøger for jer, der vil læse om drømme undervejs:
Jung: Childrens dreams og Archetypes and the unconsciousnes, som desværre ikke findes tilgængelige på dansk, men kun på tysk og engelsk.
Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden, som desværre meldes udsolgt fra forlaget, men kan med lidt held findes brugt.
Ole Vedfelt: A guide to the world of dreams, denne bog er en delvis oversættelse af ovenstående, som stadig kan købes.