Masterclass i drømmeforståelse 2024-25, fjerde session
Underviser: Peter Høeg
Værtinder: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård
Referenter: Katrine Annesdatter-Madsen og Heidi Mikkelsen
Referat af fjerde undervisningsgang,
Efter en kort velkomst, hvor der blev introduceret til det digitale format og fortalt lidt om gruppens sammensætning, guidede Peter en landingsmeditation (findes ikke på lydfil).
Vi gennemgår forskellige temaer fra jeres drømme i dag, men det samler sig ikke på helt samme klare måde, fordi det tilsendte materiale er fra et stort tidsrum.
Jeg nævner nogle ganske få temaer og så gennemgår vi cirka otte drømme, der rummer emner af almen interesse, og som er af en type, som de fleste kan relatere til. Der er selvfølgelig også valgt et par drømme, der siger noget om aftenens tema, nemlig drømme om fremtiden.
Først helt generelt:
Vi har lagt mærke til hvor meget foråret fylder i drømmene denne gang. Der er drømme med dyreunger, graviditeter, der er drømme, der foregår udenfor på grønt græs i dejligt vejr. På en eller anden måde må disse få forårsdage, som vi har haft, være nået langt ind i drømmene. Det synes vi er bemærkelsesværdigt.
En af jer har drømt om en ranke, der snor sig opad med både visne og nye blade, denne drømmer skal tænke over, hvad er de visne blade, som skal falde af for at lette rankens videre vækst.
Der er mange positive, lyse drømme. Og man kan mærke at drømmeren har en følelse af YES! Det går godt. Men her skal man huske, at drømme altid også har en kompensativ funktion. Man skal huske, at der i dagene omkring drømmen også vil være et mørke. Det skal man huske på, så mørket ikke presses væk og slår tilbage på et andet tidspunkt.
Drøm #1
Sammen med en mindre gruppe af måske medpraktiserende har jeg et ærinde hos et par, som er spirituelle lærere. Kvinden er klædt i hvidt, en kjole med flæser og blonder og manden antyder med ord, og derefter nænsomt med hænderne om kvindens mave, at hun er gravid. Alle er opløftede og overraskede. Derefter forlader kvinden huset.
Peter: Drømmeren, der er meget trænet i at forstå drømme, skriver at det vel viser, at drømmeren har kontakt med både den mandlige og kvindelige del af sin egen personlighed.
Og så er graviditetsbilledet vigtigt i drømme. Det siger noget om vigtige udviklingsmuligheder. Så sådan en drøm er rigtig positiv. Det drømmeren skal huske er, at drømmen også kompenserer for en følelse af, at man måske ikke var helt så optimistisk som drømmen er, at der måske er noget mørke, som drømmen .
vil afbalancere. Det er vigtigt, da der er mange lyse forårsdrømme, at huske, at der altid er et kompensativt element. Det er vigtigt at huske, at drømmene altid forsøger at afbalancere.
Så er der en påfaldende mængde af drømme, 8-10 stykker, hvor det kvindelige afvises af det mandlige. Så det vil vi sige noget nærmere om.
Det første er, at der helt sikkert er en kollektiv dimension her. Det vi ser ude i verden nu, det er
verdenshistorisk, voldsomt. Vi er på mange måder vidner til et sammenbrud af en gammel verdensorden. Det har været i gang i lang tid, men nu er det eksponentielt vokset. Der er virkelig tryk på i verden, det, vi ser, er krig, magtudøvelse, økonomisk pres – store mængder af mørk mandlig energi. Hvis vi forestillede os at verden, menneskeheden, det kollektive var én person, så har det mandlige lige nu overtaget magten og presser det kvindelige voldsomt. Det giver sig naturligvis udslag i vores alles drømme. Når der er så kraftig en kollektiv global atmosfære som den vi oplever nu, så vil det altid slå ind i drømmene.
Jeg vil nu prøve at sige noget om de psykologiske implikationer for hver enkelt af os:
Drøm #2
Jeg ser en mandlig ven på afstand, han står med sin bagage, måske på vej hjem fra et retreat i Østrig. Jeg forsøger at kontakte ham, men han går i modsat retning. Jeg føler mig afvist.
Peter: Udover at denne drøm rummer en refleks af, hvad der foregår internationalt, er der også noget personligt relationelt i drømmen, som kun drømmeren kan vide hvad er. Drømmeren skal naturligvis spekulere over, hvad det er for en ven, hun møder i drømmen, og hvad hendes relation til denne ven er. Men dette vil altid være et tyndt ydre lag. Længere nede er det drømmerens egen mandlighed, der afviser kvindeligheden inde i drømmeren.
Det er meget hyppigt, at man ser sådanne drømme. Mænd vil typisk drømme om at være afvist af det kvindelige inde i sig selv. Og kvinder vil føle sig afvist af det mandlige.
Vores erfaring er, at der er to typer aspekter i vores indre psykologi, der er årsagen til at den slags drømme opstår. Vi tager først de drømme, der primært er drømt af kvinder, som føler sig afvist af det mandlige. Her er det sådan, at der ofte er to hovedårsager til, at den konflikt opstår indvendig i en kvinde. Den første er, hvis man som kvinde ikke giver sin naturlige disciplin i livet nok plads – så presser man sin mandlige side og så slår den mandlige side inde i én selv tilbage.
Drøm #3
Jeg læser et eksempel på en sådan drøm:
Først kommer den administrerende direktør for mit arbejde hjem til mig i mit barndomshjem. Vi sidder midt i huset, hvor min far havde sit skrivebord. Vi har en god samtale, han er glad for min sparring.
Dernæst er jeg i kirke.
I den tredje scene får jeg besøg af en spirituel mentor, igen er vi i mit barndomshjem. Igen sidder vi ved min fars skrivebord. Jeg fornemmer at min mentor har travlt, men jeg har tre bøger jeg gerne vil vise ham. Han ser dem, men er utålmodige og vil gerne af sted.
Peter: Drømmeren tolker drømmen som, at drømmerens spirituelle side siger at der er noget der er vigtigt, og at vedkommende ikke skal fortabe sig i arbejde.
Det virker som en rigtig læsning for mig.
Det går fint for hende med at inkorporere det mandlige. Hun har taget den mandlige autoritet til sig. Farens skrivebord er en dyb arketype og et billede af at tage autoritet.
Samtidig er der noget som drømmen forsøger at vise drømmeren, nemlig hvordan hun kan komme videre. Den spirituelle mentor er jo en side af hendes egen mandlige spiritualitet. Og han er utålmodig over at få vist bøgerne. Der er noget i drømmerens egen mandlighed, der er utålmodig med drømmeren. Samtidig kan jeg sige, at drømmeren ved jo, at essensen af en drøm ikke skal fylde mere end seks linjer. Men drømmeren har sendt 28 linjer for at forklare dette her. Det er jo sjovt, at selve den tilsendte drøm, dermed bliver et performativt bevis på, at drømmeren har svært ved at bringe sin maskuline sides evne til at fokusere og forenkle i spil. Drømmeren har skrevet så langt fordi drømmeren har lagt for meget autoritet ud på os, og på mig, der skal sige noget om dette her. Og når man lægger for meget autoritet væk fra sig selv og ud på noget i omverden, så svigter man sin egen indre mandlighed og så kommer den til at optræde som utålmodig over for en selv.
En klog kvinde sagde engang: Hvis man ikke praktiserer disciplineret, så ydmyger jeg’et selvet. Det vil sige, så ydmyger ens almindelige personlighed ens egne højere muligheder.
Det betyder at det er vigtigt som kvinde at finde frem til sin egen naturlige disciplin, ikke over-jeg’et, eller det som far siger. Risikoen ved det kvindelige, der ikke er afbalanceret af det mandlige, det er, at det spreder sig ud over for mange ting.
Så det ene man skal være opmærksom på som kvinde, det er, at man kan spørge sådan en drøm om, det er om der er for meget kaos, er den kvindelige vågenheds vidde blevet for kaotisk, fordi den ikke er balanceret af det mandlige i drømmeren?
En anden mulighed, hvor det her billede kommer op, er, hvis en kvinde er for streng ved sig selv. Altså presser sig selv f.eks. arbejdsmæssigt. Så presser hun sin egen indre kvindelighed, og så opstår der en konflikt mellem det mandlige og det kvindelige. Så bliver hendes indre kvinde vred på hendes indre mand, og det mærker hendes indre mand, og så afviser han hende.
Så når kvinder har en drøm, om at blive afvist af det mandlige, så er det godt at se ind i om man giver sin naturlige mandlighed plads, det kunne f.eks. være at kigge ind i om man giver den fornødne tid, den fornødne disciplin, til f.eks. ens praksis.
Den anden ting man skal være vågen på, er, om man presser sig selv for meget i den ene eller anden sammenhæng.
Så er der en hel del drømme der handler om praksis:
Nogle handler om lys.
Drøm #4
Jeg sidder på gulvet i et tomt rektangulært rum med en lysekrone, som er lavet af dyrekød. Jeg føler i hjertet medfølelse med dyret, som har måttet lade livet.
Efter en stille energiopbygning bevæger lysekronen sig fra side til side helt op til taget. Til slut eksploderer lysekronen. Og bliver til et hav af glasstumper i transparente, turkis, lyseblå farvetoner, som spredes i en stor cirkel på gulvet. Jeg nyder farverne, de er utroligt smukke. Jeg er overvældet, men er ikke bange. Jeg vil dele oplevelsen med nogen som er udenfor rummer, men dem der står udenfor (som er diffuse) er ikke interesserede.
Billedet med kødet højt oppe i lysekronen – i lyset og bevægelsen opad er et dybt shamanistisk billede. Men det går vi ikke dybere ind i her.
Som vi talte om sidst, kan den enkelte drøm, når den når en bestemt energiopbygning, ikke nå videre. Og det er lampen, der eksploderer, et eksempel på. Glasstumperne i blå farver er et symbol på kreativitet. Blå har med kreativitet at gøre. Måske et billede af at drømmeren kan forsøge at være opmærsom på om opbygget spirituel energi kan komme til at aflades/afspændes i kreativitet.
Drømmeren kan måske også forsøge at gå tilbage til dem, der står udenfor og spørge, hvorfor de ikke er interesserede. Måske er det drømmens blide måde at sige på, gå nu ikke for meget op i det billede, for så er det heller ikke mere spændende. I morgen kommer en ny drøm.
En anden drøm bliver lucid. Drømmeren ser sig selv udefra og ser ind i sine egne øjne og lysintensiteten stiger.
En tredje drømmer oplever at praktisere i drømme, og der bliver lys og hun vågner, men
lyset fra drømmen bliver i rummet. Det er sjældent men det sker, at mennesker, især når mennesker praktiserer i drømme, at når de vågner, bliver scenariet stående tredimensionelt i rummet.
Drøm #5
Denne drøm har noget at gøre med, hvad der sker, når vågenheden når ned til nervesystemet.
Dette er en mandlig drømmer:
Er i et hus og står i et rum med 8 kvinder og danser, jeg er fri og i flow. Mærker min krop og de enkelte trin meget kraftigt. Det føles fantastisk. Efter dansen står jeg og taler med nogle mennesker. Pludselig kommer der kakkerlakker op mellem gulvbrædderne. Flere og flere. Kigger ned i en 20 cm revne mellem brædderne og ser uendeligt mange kakkerlakker på vej op. Der er også to gigantiske tusindben, en syv-otte meter lange og med ben som stolper. Det er stærkt ubehageligt og jeg vågner af drømmen.
Peter: Energiniveauet er højt (drømmeren føler sig fri og har det fantastisk) og så åbner det direkte nedad til nervesystemets kontakt med det ubevidste, og så vælter det op med insekter.
Tusindben er meget tæt ved slangeskikkelsen. Så drømmeren er meget tæt ved kontakten til kundalini-energien.
Denne drøm er konstruktiv, det er ikke nemt at komme ned til insekterne. Så man skal bare vænne sig til det, og så kan drømmen komme videre uden at drømmeren behøver at vågne, og så kommer der mere information.
Drømme hvor der sker noget med tænderne er meget hyppige. H. C. Andersen drømte tit, at han tabte sine tænder, han har skrevet om det i sine dagbøger, og han har også skrevet historier om det. Per Olov Enquist har også skrevet om det i teaterstykket ”Fra regnormenes liv” hvis ene hovedperson er H.C. Andersen,. Som her taber sit gebis da han på besøg ved hoffet vil kysse kongens elskerindes, Grevinde Danners, fødder.
Drøm #6
Jeg drømmer, at halvdelen af en tand, en hjørnetand eller en kindtand, knækker af helt nede ved roden. Det er den usunde del af tanden, der knækker af, og den sunde del står hvid tilbage. Først bliver jeg bekymret og senere glad over at se den sunde del af tanden, der står tilbage.
Tænder er en del af skelettet, så drømme om tænder er altid også karmiske drømme (siger Jung). Det kunne være interessant at spørge drømmeren om det er en hjørnetand eller en kindtand, og om det er i over- eller undermunden. Drømme om tænder i undermunden har med den duale, almindelige verden at gøre. Overmunden har med spiritualitet at gøre. Hjørnetænderne, altså rovdyr tænderne, har med aggression, fastholdelse og præcision at gøre. Kindtænderne har med forarbejdning af verden at gøre. Fortænderne har med far og mor at gøre. Far til højre og mor til venstre.
Det ville være interessant at spørge drømmeren om, hvad det her svarer til i drømmerens liv, hvad associerer den pågældende til her. Mon det har noget at gøre med, at noget er skilt fra og så står noget sundt tilbage. Det er det vi ofte har talt om, at i dybere processer er der noget, der skal dø, før noget andet kan komme til.
Så er der to Mandala-drømme:
Drøm #7
Er til en jobsamtale, hvor vi på et stykke papir skal skrive ”restriktiv” i øverste højre hjørne.
Jeg forstår ikke opgaven, men min veninde skriver ”Hæmning” i øverste venstre hjørne, ”Sikring” i nederste højre og ”Luminativ” i nederste venstre hjørne.
Ordene udgør en mandala med fire hjørner:
Hæmning – Restriktiv
Luminativ – sikring
I den øverste del af mandalaen er de negative og udfordrende aspekter af tilværelsen. Hæmning og restriktion, altså begrænsning. Og i de nederste er de positive ressourcer.
Sikring sikrer mod, når der kommer meget energi; og luminativ, det er åbning. Luminativ er desuden en modsætning til hæmning, hæmning er er lukning og luminativ er forbundet med lys/åbning.
Restriktiv er modsætningen til sikring. At sikre os er godt, men at sikre os for meget, det er restriktion.
Drømmen siger, at der er klarhed i drømmerens system omkring disse kategorier. Så drømmeren skal sætte sig ind i midten af denne mandala og praktisere.
En anden mandala drøm
Drøm #8
Jeg sidder ved et rektangulært A-bord med indbyggede bænke sammen med en tidligere chef. Jeg bliver anerkendt på grund af min viden om alkymi. Jeg ser et billede fra en gammeldags havn. Fem ens fragtskibe skal kombineres i en bestemt rækkefølge. Skibene har værdier, to har værdien én og andre har brøker, de er gule og med sort skrog. De forestiller Maria Profetens aktiom.
Peter: Dette er en kompleks drøm. Igen har vi en mandala, før var det et rektangulært stykke papir, her er det et rektangulært bord. Stort set hver gang der er rektangler på spil, så er det mandalaer.
Skibe i drømme er meget ofte noget med kvindelige aspekter af drømmeren. Så her er fem kvindelige aspekter af drømmeren, som skal organiseres på en eller anden måde.
Farven gul har med solar plexus at gøre. Sort kan både være en høj farve, men kan også sige noget om skyggen.
Maria Profeten, det er en interessant person. Hun var den første kendte vestlige kvindelige alkymiker (som levede for små 2000 år siden), og hun er berømt for en formulering, som har rigtig meget med mandalaer at gøre: ”Først er alt ét, det er spædbarnstilstanden. Så opstår to, og det er dualiteten, hvor alt adskilles. Så kommer tre, som er muligheden for at transcendere forskellene. Det er det vi gør, når vi praktiserer i et håb om at alt kan smelte sammen. Så opstår fire: den nye enhed, den nye høje transcendente enhed.
Dette er en drøm om mandalaer. Så skibene forestiller Maria Profetens aksiom. Det første skib er spædbarnstilstanden. To skibe er adskiltheden og så er det tredje, det fjerde og det femte skib på en eller anden måde transcendent.
Drømmen (fortsat): Jeg introducerer min hustru til chefen og snakker senere med en veninde og en ukendt kvinde i orange.
Peter: Orange har med hara at gøre. Så vi har chefen, drømme-jeg’et, den ene kvinde, veninden og en ukendt kvinde i orange. Så der er fem personer i drømmen, ligesom der er fem skibe. Så det er en kompleks drøm. Bevidstheden arbejder her mandalisk og med nogle dybere alkymiske billeder.
Det kunne være sjovt at spørge drømmeren, hvordan drømmeren selv ser drømmen.
Drøm #9
Jeg bliver slået til ridder af Jesus. Jeg bliver konge af rotterne. Jesus har tøj på som en korstogsridder. Det hele foregår i et hvidt lys. Der er en stor grå rotte, som i den fysiske verden.
Rottekongen var en berømt gøgler som blev kaldt Cipriano, han var en meget yndet underholder på de danske markeder. En vild person, der kunne tale som Tribini. Ordene bare væltede ud af ham. Denne drøm har en meget speciel humor og bringer nogle meget store modsætninger til udtryk.
Så til denne drømmer ville jeg sige at, fordi vi også har fået lov at se flere tidligere drømme, at der er nogle kraftige potentialer som kræver at man ser ind i sine skyggesider. Rotter i drømme har med selvdestruktion at gøre, så der er noget at kigge på. Og der er humor, som er denne drømmers visdomsside, der prøver at få den pågældende til at se ind i, hvad det er for et mørke, der ikke bliver arbejdet seriøst med, så nogle af disse meget høje billeder kan blive til noget. Denne tematik, modsætningen mellem mulighederne og en vægring ved at se ind i skyggen, har også været tematiseret i tidligere drømme.
Drøm #10
Det er en lang drøm med mange personer og spor.
Tre gange i løbet af drømmen dukker et foto af min søster op i baggrunden af et rum. Tredje gang ser jeg grundigt på billedet. Det er min søster som lille pige, hun smiler da hun ser mig, men har en tåre i øjet. Så vågner jeg. Efterfølgende har jeg tænkt på, at hendes alder på billedet var den alder hun havde, da vores far døde, da vi var hhv. otte og ti år.
Peter: Når noget kommer tre gange i drømme – så er det fordi der er en insistens, det er vigtigt.
Vi har taget denne drøm frem fordi der er noget betydningsfuldt her, som drømmeren skal mærke ind i. Når man drømmer om en søskende, som er yngre end man er nu, kombineret med en slags meddelelse (tåren i øjet på pigen), så er det sandsynligvis en eller anden form for sorg i en meget forfinet udgave. Drømmeren skal ind og have fat i sin indre søster, og måske ligger der også noget i relationen mellem de to søskende. Der er helt sikkert noget konstruktivt, i form af smilet og tåren. Vigtigheden af dette understreges af insistensen – billedet der dukker op tre gange i drømmen. Der er et eller andet kostbart her, som drømmeren med held kunne gå tilbage til.
Vi dansede
Før vi går videre med vores skrivepraksis, så skal vi have en drøm, som adresserer fremtiden (aftenens tema).
Det hører med, at drømmeren oplyser, at der ligger et kompliceret møde foran drømmeren, hvor den pågældende skal konfrontere kommunalt ansatte personer med, at drømmeren mener, at de har begået alvorlige fejl. Så det er helt sikkert, og det er også drømmerens egen oplevelse, at denne drøm forholder sig til det møde som ligger foran. Og det hører med til historien, at drømmeren har en meget klar følelse af at have ret og at have en stærk sag. Drømmeren er mand.
Drøm #11
En kvinde stiller sig op ved en skranke og bliver betjent i en udefineret location, som i en bank eller et offentligt kontor. En mand stiller sig i kø bag hende, men stiller sig bevidst for tæt på hende og nyder at stjæle sig til næsten-kontakten. Samtidig med at han for en sikkerheds skyld overdrevent sender kropssprog af kikset uskyld til omgivelserne.
Drømme-jeget er ikke fysisk til stede i drømmen, men henvender sig vredt til manden og beder ham om at træde tilbage. Manden reagerer med falsk fortørnethed, parat til at tage konfrontationen med drømmeren.
Drømmeren vågner, har ubehag ved drømmen, det virker som om det var på vej ud i fysisk slåskamp mellem manden og drømmeren.
Peter: Jeg tror at drømmerens højere i drømmen giver et muligt bud på, hvad der er vigtigt i det møde, der ligger foran drømmeren. Drømmen giver nogle vigtige komponenter som drømmeren ikke er opmærksom på.
Husk at Jung siger, at drømme, der er foregribende, dvs. drømme der anticiperer fremtiden, meget ofte kommer når der er konflikter, der skal løses. Her kan drømmen give vigtige brikker.
Her skal vi se på, at drømmeren, som er mand, har en følelse af, at han har ret og at modparten har gjort noget forkert.
Men vi skal huske på, at alle aspekter og personer i en drøm repræsenterer aspekter i drømmeren selv.
Drømmeren overskriders in kvindelige sides grænser. I den næsten rethaveriske overbevisning om at have fuldstændig ret, og at de andre tager fuldstændig fejl, der mangler en kvindelig lydhørhed.
Drømmen forsøger at gøre drømmeren opmærksom på to ting:
Du må ikke glemme din kvindelighed i det møde, du står foran, og det har noget at gøre med hjertelighed, tolerance og forståelse for andre. Vi her har ingen mening om, hvordan sagen rent faktisk er, og hvem der har ret eller ikke ret. Men den holdning med hvilken drømmeren går til det kommende møde på, der advarer drømmen ham mod, at det er for mandlig en tilgang. Han glemmer sin egen indre kvindelighed – og der er for meget aggression.
Måske kunne drømmeren spejle sin drøm med en ven. Som kunne fortælle ham om, hvor han er for hård, hvor der måske kunne være mulighed for mere blødhed.
Drømmen forsøger at bidrage til den bedst mulige løsning på det møde, der ligger forude.
Skriveøvelse og break out rooms
Udveksling efter break out rooms
Spørger 1: Tre drømme i går nat: 1) jeg står over for en mandlig ledertype. Han siger til mig, at han sætter pris på min måde at tænke på. Jeg har ikke en tæt relation til ham, men der opstår et knus, en anerkendelse. 2) Den fortæller jeg ikke. 3) Jeg sidder i en bil med min mor, som sidder ved rattet. Jeg sidder til højre, to kvinder på bagsædet. Jeg oplever min mor som uklar og spørger, om hun er okay, og at jeg gerne vil tage over. Det med ikke at sidde ved førersædet har været et tema i lang tid, men her indtager jeg det, men føler mig usikker. I det virkelige liv har jeg ikke kørt bil i flere år. Det er som om, bilen er roteret, så jeg ikke kigger ud af forruden, men jeg kigger ud ad et vindue, som er afgrænset. Aktuelt står jeg i en situation, hvor emotionerne har kørt på højtryk de sidste dage og har drænet mig. Jeg kan ikke se klart og ved ikke, hvad jeg skal gøre.
Peter: Hvad er spørgsmålet?
Spørger 1: Hvad fortæller drømmen mig?
Peter: Hvorfor de to drømme? Siden du fortæller to, som du oplever, hænger sammen?
Spørger 1: Knuset fra min leder, en mandlig side, er et løft af noget positivt. Omvendt i den anden drøm: den usikre kvindelige side. Giver det mening at putte det ind i det spørgsmål, du stiller om, hvorvidt der peges på noget fremtidigt, på ressourser, handlemulighedet etc.?
Peter: man kunne godt sige, at drømmene giver nogle råd. Den første er kompensativ. Du har oplevet dig emotionelt presset og forvirret. Drømmen husker dig på klarheden i dette. Og en hjertelighed. Derfor både værdsættelsen og knuset.
Den anden drøm peger på, at der er dels en begrænsning – biler handler om personaen, vores fremstilling af os selv ude i verden. Det at du på en måde ikke ser direkte ud ad forruden, men ud af et vindue, og at synsfeltet er begrænset, kunne tyde på, at der er noget i dét, der udfordrer dig; altså måden, hvorpå du træder ud i verden og viser dit eget væsen frem, noget i din selvfremstilling, er begrænset. Førersædet peger på, at du på en mandlig handlekraftig måde har vovet noget, du ikke har vovet i mange år, men noget i din selvfremstilling skal ses, som ikke bliver set nok. Kunne det give mening for dig?
Spørger 1: Ja, det kunne det nok godt, tror jeg. Jeg er for fokuseret på noget snævert. Det, jeg drukner i, er ude af proportioner.
Peter: I bilen er det vigtigt at have en helhedsfølelse i trafikken. Noget i din selvfremstilling mangler helhedsbilledet. Jeg tror, at drømmebilledet vil sige dig det. Samtidig med at den første drøm peger på, at der også er klarhed og hjertelighed til stede.
Spørger 1: Jeg blev ramt af det med, at hvis man som kvinde stresser sig selv, og det gør jeg meget lige nu, og udlægger meget autoritet på omgivelserne, så bliver det et problem. Det ramte mig.
Peter: Det passer også med din drøm.
Spørger 2: Jeg har tre drømmeklip: 1) Jeg går igennem et regnbuehul og kommer til to døre. Jeg skal vælge mellem de to døre. Den ene fører mig ind i et rum fyldt med bjørne eller bamser, måske mest bamser. Bag anden dør handler rummet om, at jeg skal svæve ud, og så kommer jeg til at svæve over et stort stykke natur. Min indstilling i drømmen er lidt for let, at det er som at slippe for let på en måde, hvor det ikke er udviklende. 2) Jeg kører hurtigt i biler, det er min søn, der kører. I virkeligheden er det mig, der kører for hurtigt. Vi kører ved siden af et hurtigkørende tog. I starten er det sjovt, men jeg bliver bange, så jeg siger til min søn, at vi skal sætte farten ned. Vi ender ved en strand, en stereotyp, surrealistisk strand. Det er et billede. Unge kvinder træder ud af en bil, og de vil gerne ud at bade. De er lyshårede ligesom min søn. Lidt til venstre er der en eller flere mænd. Han har olieplettet arbejdstøj på og tatoveringer. Han er ukompliceret. Han er bare sådan. Men det, der er, er, at jeg skal vælge, hvem jeg hører mest til, og det har jeg svært ved at forstå. Jeg har ikke lyst hår. Det er en underlig situation at skulle sættes i. 3) Jeg får at vide, at jeg skal opgive noget, give slip på noget og værdsætte noget. Jeg oplever, at de tre klip hænger meget sammen.
Peter: Vi tager bare den første drøm. Regnbuer er vigtige. Når man bevæger sig gennem eller hen til regnbuer, så får man fortættet information. De to døre, du kommer til, bjørne-bamser, den anden dør – over et stykke natur – handler om kontakten til instinkterne. Dit højere vil have dig til at tage dine instinkter alvorligt. Du har mulighed og ressourcer i instinkterne. De to følgende drømme detaljerer dette. Vandet, som har med det ubevidste at gøre, og med seksualiteten, aspekter af dit mandlige og kvindelige. Men grundoverskriften findes i den første drøm. Den peger på ressourcer i dine instinkter. De to følgende drømme specificerer, hvad du kan gøre og udfordringer i det, og det giver dig nok følelsen af, at de hænger sammen.
Mon ikke den stereotype strand og de lyshårede kvinder er billeder på noget overfladisk? Ligesom det at flyve over naturen uden at forholde sig dybere til den, vel er overfladisk?
Mens den olieplettede og tatoverede mand i hvert fald ikke giver sig ud for andet end han er. Han udtrykker ikke sin overflade, men sit væsen.
Vil du give disse muligheder en tanke?
Spørger 2: Det vil jeg.
Spørger 3: Jeg har et generelt spørgsmål: de voldsomme forandringer vi ser, og hvordan de påvirker vores drømme, individuelt og kollektivt, som du var inde på i begyndelsen, kan du sige lidt mere om det? I min opfattelse er det, vi ser nu, den største forandring i verdensordenen siden 1930’erne og 1940’erne. Dengang levede Jung også. Kan man indhente indsigter derfra, tror du?
Peter: Gyldendal har i ’uglebøgerne’ samlet fremragende oversættelser af Jungs tekster, som blev skrevet i mellemkrigstiden. De rummer hans syn på, hvad der foregår i dybdepsykologien. Bogen Nutid og Fremtid er fremragende oversat og meget letlæst og nem at få fat i antikvarisk, fordi Gyldendal trykte en kæmpe mængde, så den skulle være nem at skaffe. Det, jeg kan sige, er, at det, der foregår, lægger et meget stort psykologisk tryk på os alle sammen. Det, der sker, hvis man kigger på det meditativt eller dybdepsykologisk er, at når mennesker bliver pressede, som det sker nu, så regredierer de, altså vender tilbage til barndomstilstanden. Man bliver som et barn igen og vil gerne have en stærk far. Derfor støtter og stemmer man på autoritære personligheder. Man bliver bange og klamrer sig til disse figurer, og så udspiller der sig forfærdelige scenarier. Det virker for mig som om, at mange mennesker presses mod infantile måder at tænke på, fx at kaste dæmoniske fjendebilleder op på andre mennesker, som hindrer samarbejde. Man glemmer, at empati og venlighed er vejen frem. Mennesker, der er længere meditativt end vi er, meget længere, siger, at trykket i det kollektivt ubevidste er meget stort.
Nu siger jeg noget, som jeg måske ikke skulle sige, så vi tager det som en røverhistorie, og dette, jeg siger nu, er heller ikke virkeligt eller erfaret for mig: de mennesker med høj bevidsthed som fx Dalai Lama, der kan se ind i de bevidsthedstilstande, som indtræffer, når man dør, bardo-tilstandene, kollektive tilstande, hvor bevidstheder er i én overgang til en anden, siger, at trykket hér er så stort fra især børn, der dør i krigszoner. Så lige nu er disse kollektive bardo-tilstande enormt belastede.
Her i weekenden havde Hanneli og jeg vores IPA2-forløb, og vi havde Steen Hildebrandt med. Han er god til at pege på alle de konstruktive ting, der sker under radaren, fx den grønne ungdomsbevægelse eller alle de mennesker kloden over, der arbejder med hjertelighed. Hildebrandt har en overbevisning om, at disse grupper kommer op til radaren. Jung skrev selv fra sin tid i mellemkrigsårene, at det, der ville afgøre, hvad der ville komme til at ske, var, om sådanne små grupper, der eksisterede under radaren, ville komme op til overfladen.
Dette er bare en amatørs bud på disse spørgsmål, ikke?
Spørger 4: Jeg har en gentagen drøm, hvor jeg bevæger mig op ad en trappe, og så bliver jeg lucid, og det har altid noget at gøre med et sted, jeg har boet før. Der er et kraftigt mørke herinde, som har en kontraherende struktur, som jeg smelter ind i. Der opstår en kraftig frustration i sammensmeltningen med det mørke, hvor jeg bliver frustreret over, at jeg ikke udnytter luciditeten til at praktisere. Jeg bliver låst fast i et spor, som jeg ikke kan koble mig fri af. Jeg føler mig låst i det og vil gerne vende det med dig. Hvilken opgave udpeger drømmen?
Peter: Som vi har talt om før: når en drøm bliver lucid, stiger vågenheden, og dybden af information bliver større. Når drømmen gentager sig, er det særlig vigtigt. Så: hvad er mørket? Du skal spørge ind i det, smage på det, mærke det.
Spørger 4: Det har en kontraherende funktion, hvor det suger det lucide ind i sig og opløser det og hele drømmen. I den sidste drøm var mørket af en neutral karakter, men bevægelsen var at blive suget ind i det. I en tidligere drøm var det noget smertefuldt.
Peter: Jamen, det er noget følelsesmæssigt, der holder dig fast. Det er en vane. Hvad er det for nogle vaner? Hvis du kunne spørge mørket, hvis det var en person, hvad ville det så sige?
Spørger 4: Det er ligesom om, jeg ikke har en dialog med det mørke. Jeg er ikke åben over for at mærke ind i det i drømmen, så jeg afviser at høre, hvad det har at sige.
Peter: Men hvis du nu gør det nu som en kreativ leg, hvad siger mørket så? Det er noget, der vil dig noget. Hvad vil det dig så?
Spørger 4: På en måde tror jeg, at den udpeger den bevægelse, der er i det, som jeg kan genkende fra min proces.
Peter: Hvad er det for en bevægelse?
Spørger 4: Den kontraherende bevægelse, som gør, at jeg bliver fikseret frem for at forholde mig mere frit. Jeg er lidt i tvivl og kan ikke fornemme det 100 %.
Peter: Jeg synes, du selv siger det. Det vil dig et eller andet, og du vender dig fra det i drømmen. Det handler om at gå ind i mørket. Der er noget i dig, der ikke vil det – ikke vil se det. Noget i dig skubber det fra dig, og derfor er det mørkt. Det handler om at åbne sig for mørket, så det kan afgive sin information. Der er for stor udspænding mellem luciditeten, lyset og vågenheden, og så det mørke, hvor du ikke vil vide af. Der skal etableres en bro, så kan det gå videre. Og det kommer som en opstigning, fordi det er en af de vågenhedsbevægelser gennem chakrasystemet, som vi har talt om før. På hvilken etage er det, at du møder mørket?
Spørger 4: I første drøm er det 1. etage, og i anden drøm er det 2. etage.
Peter: Så kan man jo mærke, at det bevæger sig opad. Det er jo også det, der gør, at det i første omgang er ubehageligt, og så bliver det neutralt. Så du er inde i en afklaringsproces, hvor du nærmer dig mørket, og du møder det stadig højere oppe i dit system, dvs. stadig nærmere det mentale, hvor man kan forstå det. Prøv at mærke ind i det og meditér på mørket og giv det langsomt plads til at komme til stede i dine drømme. Så vil det sandsynligvis give information fra sig.
Spørger 4: Jeg prøver at have en lidt mere åben indstilling over for det, tillade det og lade det komme mig i møde
Peter: Meditativt også.
Spørger 5: Du nævnte min drøm med kakerlakker og store tusindben. I nat havde jeg en drøm om gulv og membranen mellem gulvet og det, der er nedenunder. Jeg ønsker mig et perspektiv på følgende: Jeg er i dette rum, hvor der er dette gulv. Håndværkere kommer ind og prøver voldsomt at bryde det op. Jeg skubber dem til side, da jeg ikke vil have, at de skal lave hul i gulvet her, hvor jeg kan se på det. De får dog boret et hul i gulvet, og vi kigger ned i det i fællesskab. Rummet er højt og lyst med lysindfald. Det er tørt, og der er fjernvarmerør. Det hele er meget vinkelret og stringent og fornuftigt. Jeg og håndværkerne har en ordveksling om, hvor sundt dette rum er. Jeg kan ikke lade være med at tænke på det her med gulv og kælder i sammenhæng med drømmen fra sidste uge med kryb og ubehag. Hvad siger membranen, gulvet og dybet i disse sammenhænge?
Peter: Tror du ikke, at i begge drømme er gulvet bevidsthedens gulv og det, der er under, er det ubevidste? Grunden til, at du kan få den anden drøm, er vel, at du har haft den første. I den første drøm har drømmeren mødt det vanskelige ved det ubevidste. Fordi du har accepteret det, så kommer den anden drøm, der fungerer som en udrensning. Jeg tror ikke, du kan få denne drøm, uden at du har været i en proces, hvor der er sket en udrensning. For at få et billede af en kælder på denne måde kræver det, at man har lavet et arbejde med sit ubevidste. Denne drøm er en frugt at det. Aspekter af dit ubevidste har du set ind i, hvilket er værdifuldt både relationelt og meditativt. Også lyset – at det er et lyst rum, der er kommer lys ind i det ubevidste. Kan du godt forbinde det med noget?
Spørger 5: Ja, helt bestemt.
Spørger 6: To scener i en drøm: jeg bliver jagtet af rockertyper. Vi slipper ikke væk, og det viser sig, at vi er tre kvinder, og at en af os skal voldtages. Vi er to ældre, så de vælger den unge. Det er voldsomt skræmmende, og jeg forestiller mig, at der kommer en mand ind i rummet, men det er en kvinde, og hun er overgrebspersonen, og så bliver jeg for alvor bange. Imens det sker, tisser jeg store mængder urin og prøver at skjule det. Jeg tisser i et glas, og da jeg ser glasset, så er der ikke særlig meget tis, og det er mørkegult. Jeg er nysgerrig på skiftet fra mand til kvinde, overgrebskvinden, og det med tis.
Peter: Tis i drømme rummer afspænding i underlivet. Det kan være et afslapningstegn, og det kan være en afspænding af angst, ligesom man kan tisse, hvis man bliver meget forskrækket. Her skal du selv mærke ind i, hvad det kan være. Skiftet: Til at begynde med er drømmejeget kommet i kontakt med sin egen mandlighed. Idet det er et nyt aspekt af det mandlige for drømmejeget, så opleves det som truende og overgrebsagtigt. Du skal lede efter de steder, hvor du bliver mandlig, så du ryster dig selv, nok til at dine kvindelige sider oplever det som et overgreb, specielt en yngre, mere sart del af dig. Grunden til, at der sker en forvandling, skyldes, at bag eller ved siden af den mandlige side, der opleves som truende, er en kvindelig del, der opleves som truende eller endnu mere truende. Så du skal finde en del af dig selv, hvor din egen kvindelighed kan opleves som negativ. Så du kunne meditere på, at disse overgrebsskikkelser er sider af dig, og at det handler om at byde dem velkommen. De opleves kun som negativt, fordi du støder dem væk. Derfor opleves de som overgrebsagtige. Når man holder om dem eller byder dem velkomne, vil de afgive deres positive ressourser. Giver det mening?
Spørger 6: Ja, det giver mening. Tusind tak.
Spørger 7: Jeg skal nå et tog sammen med hele familien. Der er udfordringer med billetmaskinen og billetkontoret. Alle børnene kan ikke blive klar, og jeg ender med at opgive. Det med at opgive kan jeg ikke særlig godt lide. Kompenserer drømmen for netop dette?
Peter: Dette er en klassisk stress-drøm. Sådan en drøm kommer, når man i den ydre verden er under et pres, man har svært ved at overkomme. Du skal se ind i, hvor du i den virkelige verden er presset. Se også på børnene, de indre børn. Sådan en drøm rummer også en advarsel. Den kan være en reaktion på en ydre tilstand.
Vi kan anbefale følgende bøger for jer, der vil læse om drømme undervejs:
Jung: Childrens dreams og Archetypes and the unconsciousnes, som desværre ikke findes tilgængelige på dansk, men kun på tysk og engelsk.
Ole Vedfelt: Din guide til drømmenes verden, som desværre meldes udsolgt fra forlaget, men kan med lidt held findes brugt.
Ole Vedfelt: A guide to the world of dreams, denne bog er en delvis oversættelse af ovenstående, som stadig kan købes.