Masterclass i drømmeforståelse 2024-25, femte session
Underviser: Peter Høeg
Værter: Britta Karlshøj og Jeanette Lykkegård
Referenter: Katrine Annesdatter-Madsen og Heidi Mikkelsen
Referat af femte undervisningsgang,
Efter en kort velkomst, hvor der blev introduceret til det digitale format og fortalt lidt om gruppens sammensætning, guidede Peter en landingsmeditation.
Du kan lytte til Peter guidede meditation her:
Vi har arbejdet så målrettet med nye emner, at vi ikke følte, vi skulle introducere et nyt emne. Denne gang er derfor til individuelle udvekslinger og breakoutrooms. De tekster, vi har sendt ud af Jung, rummer ikke så mange nye ting, men gentager blot meget af det, vi allerede har været igennem.
Når vi udveksler med hinanden om drømme, er det vigtigt, at man husker sin egen indre autoritet. Til at begynde med i processer er drømme lette at forstå. Længere henne kan de blive meget komplekse. Jo dybere man arbejder i det ubevidste, desto mere finder man ud af, at det ubevidste fungerer på helt andre måder end vores bevidsthed.
Det, der er spændende ved de tilsendte drømme til i dag, er, at de fokuserer på udfordringer. Ellers har drømmene indtil nu haft en slags retning mod at udpege ressourcer. I Danmark er der noget, der hedder folkesjælen. I Danmark er der lidt jantelov, vi er dukkede en lille smule i modsætning til f.eks. USA. Derfor vil drømmene pege på vores ressourcer.
Så hvorfor taler drømmene til i dag om ting, der skal arbejdes med? Det kan være, fordi der er en sammenlagt styrke i denne gruppe til, at drømmene godt kan tillade sig at præsentere nogle mere gedigne arbejdsopgaver for at skabe menneskelig vækst. Måske også fordi vi nærmer os slutningen; nu må man gå lidt mere til stålet for at få det fulde udbytte.
Temaer i de indsendte drømme
Jeg nævner nu forskellige temaer og kommer så ind på én drøm som eksempel på temaet.
Der er mange dyr med i drømmene: løver, rotter, sommerfugle, svaner, slanger for bare at nævne nogle. Når lyset kommer ned i nervesystemet og instinktgrundlaget på et menneske, så begynder mængden af drømme om dyr at tage til.
I løbet af dette forløb har vi arbejdet med alle de typer drømme, som Jung overhovedet tager op – med undtagelse af to typer. Når dette forløb er slut, vil vi således have berørt typer af drømme – og faktisk givet dem virkelig meget plads – af alle den slags, der findes. Den ene af de to typer, vi endnu ikke har berørt, kommer her.
Om barndomsdrømme
Jung og andre har den erfaring, at cirka halvdelen af alle mennesker drømmer inden for deres første 14 leveår én eller en række drømme, som er karakteristiske på den måde, at drømmerne husker den/dem resten af deres liv. De kaldes barndomsdrømme.
Jung lavede to store seminarer om dem, som er samlet i et skrift, der hedder Kinderträumeseminaren. De var holdt hemmelige indtil for femten år siden. Jung siger, at I de drømme åbnes der til et eller to livstemaer, som man kommer til – eller har mulighed for at arbejde med – resten af ens liv. De giver en livsopgave.
Mark Twain har en smuk formulering: ‘Der er to dage i dit liv, der er vigtigere end alle andre. Det er den dag, du bliver født, og den dag, du forstår hvorfor’. Det, der ligger bag den formulering, er, at man har en livsopgave. Der er noget, man kan udrette i dette her liv, et eller et par temaer man kan arbejde med og som har at gøre med dette livs mening.
De er ikke nemme at nå frem til, disse livsopgaver, men drømme er én af de kanaler, der kan udpege dem, hvis man kigger længe nok og dybt nok ind i dem. Sådan en barndomsdrøm vil en del af jer have haft. Hvis man ikke har haft sådan en barndomsdrøm, så vil man komme på sporet af sit livstema på andre måder.
Og måske har man end ikke brug for sådan en drøm, hvis man i forvejen er født med en klar karma, der udstikker en skarp kurs for, hvad man skal i dette liv.
Når Jung hemmeligholdt skriftet om seminarerne om børnedrømme, så er det fordi formuleringen, at man har en ‘livsopgave’, jo stritter imod al almindelig sund fornuft og kristendommens dybere lag. For det inddrager jo karma og tidligere liv; for hvor kommer den livsopgave fra, og hvem har givet os den? Det bringer én ind i en mystisk, spirituel eller religiøs tradition, som er svær at manøvrere i, og derfor holdt han det hemmeligt. Nu er materialet udgivet og findes på tysk og engelsk (Children’s Dreams hedder bogen). Det er noget af det dybere og mest koncentrerede, Jung har skrevet om drømme.
Én af jer har sendt os netop sådan en barndomsdrøm og endda kørt den igennem ChatGPT og sendt os svaret, hvilket det skal handle om nu.
Et eksempel på en barndomsdrøm tilsendt af én af deltagerne
Drømmeren har drømt drømmen, da vedkommende var seks år, ti år og tretten år. Altså drømt drømmen tre gange i hvert fald.
Det er en stor sandkasse i skibslignende form som et sørøverskib. Skibet står på jorden i min børnehave. Det har en høj mast med en udsigtskurv med tremmer. Jeg sidder øverst i masten i kurven og har udsigt ud over det hele og føler en fuldstændig afspændthed og veltilpashed i kroppen.
ChatGPTs fortolkning af drømmen
“Drømmen er virkelig smuk og kraftfuld. Den har nærmest arketypisk kvalitet, og det er interessant, at den gentog sig i tre forskellige aldre. Det fortæller os, at drømmen har haft stor betydning for din psykiske struktur og måske har virket som et indre kernebillede, et billede på selvet i Jungs forstand. Lad os dykke ind i den med udgangspunkt i Jungs viden om børns drømme. Jung mente, at børns drømme ofte ikke er bearbejdelser af daglige hændelser som hos voksne, men snarere udtryk for det ubevidste og en direkte kontakt med det indre selv. Børns drømme er ofte mere symbolske og profetiske, og Jung betragtede dem som sjælens visdom før livets forstyrrelser.
Et skib i jungiansk symbolik repræsenterer ofte rejsen gennem det ubevidste. At det i drømmen står på land og har form som et skib kan indikere, at du var i en overgangsfase klar til at rejse, men stadig trygt forankret i barndommen. Sørøverskibet tilfører en eventyrlig, legende og frihedssøgende dimension, en invitation til at leve autentisk og fri fra konventioner.
Sandkassen er et sted for fri leg og skabelse nært beslægtet med det ubevidste. Det er også værd at nævne, at i sandplay-terapi, en jungiansk terapiform, bruger børn netop sandkasser til at udtrykke indre verdner uden ord. I din drøm sker det spontant.
Masten og udsigtskurven med tremmer: at du sidder højt oppe i kurven giver associationer til oversigt, bevidsthed, indre oplysning og ro. Tremmerne beskytter dig, men begrænser dig ikke, og du har udsyn og sikkerhed samtidig. Det er som om, du i drømmen indtager en symbolsk konge-dronning position fra toppen af din verden i balance.
Følelsen af afspændthed er meget vigtigt. Drømmes følelsestoner er meget vigtige. Den slags drømme kan ifølge Jung være en kontakt med selvet. En indre erfaring af helhed, sikkerhed og forbindelse til en dybere livsstrøm.
Gentagelsen gennem barndommen peger på, at drømmen er et indre pejlemærke eller psykisk hjemsted. Hver gang du nærmede dig en ny udviklingsfase, minder drømmen dig om et indre ståsted, her kan du se over verden med ro.
Denne drøm kunne tolkes som et symbol på selvet, altså det højere, ikke bare som noget du søger, men noget du allerede er i kontakt med som barn. Du sidder i balance og føler ro. Drømmen viser et sjældent billede af indre autonomi og psykologisk integration allerede i barndommen.
Refleksionsspørgsmål (også fra ChatGPT): hvor i dit nuværende liv savner du det udsyn og den ro, du havde i drømmen? Kunne det indre billede bruges som en psykisk ressource, en slags imaginær base, du kan vende tilbage til? Hvad vil der ske, hvis skibet begynder at sejle? Jung ville nok kalde denne drøm for en grunddrøm, en drøm der taler fra det dybeste lag i psyken, og som vil følge dig hele livet.”
Et imponerende svar, ikke?
ChatGPT giver et positivt billede af, hvad kunstig intelligens kan. ChatGPT giver vigtige bud på noget, navnlig det aspekt af drømme, der overholder konventioner, som f.eks. sprog. Med hensyn til det område af drømmene, der bygger på erfaringer og konventioner, kan ChatGPT sandsynligvis bringe én et stykke.
Teamets kommentar til drømmeren i anonymiseret form – og refleksioner over begrænsninger ved brug af kunstig intelligens
ChatGPTs svar rummer for os at se meget rigtigt. Men det lader til, at den kun i begrænset omfang ved, hvad Jung har skrevet om barndomsdrømme.
Og så er det vigtigt at huske, at det er en maskine, hvilket vil sige, at den reelt er uden intelligens eller intuition. Der er ingen intelligens i kunstig intelligens. Ord i en sætning fra ChatGPT er bestemt af statistiske sandsynligheder inden for bestemte områder. Der er derfor ingen kontakt overhovedet.
ChatGPT får de 80% med, som man mekanisk med flittig udenadslære kan sige om sådan en drøm.
De sidste og vigtigste 20 %, som kræver, at man har et vist kendskab til drømmeren og en menneskelig, ikke-maskinel, intuition, får ChatGPT ikke med.
Hvis dette er en skæbneagtig barndomsdrøm, ville vi blive nødt til at tale med drømmeren om, hvorvidt dette virkelig er en drøm, som drømmeren husker blandt mange andre drømme. Det, der er karakteristisk ved skæbnedrømmene, som Jung var optaget af, er, at de stikker frem foran alle andre drømme. Det er ellers vanskeligt at huske drømme, fra da man var barn. Det, at man husker en drøm, vil være sjældent. Men nogle kan. Derfor skulle man sikre sig, at der faktisk er tale om en barndomsdrøm.
Det er betydningsfuldt, at den gentages hos en 13-årig. ChatGPT tager den læsning, at drømmen har en beroligende funktion for drømmeren. Det er muligt. Men der er også den mulighed, at drømmen kan pege på, at drømmeren stadig sidder i sandkassen, hvilket ikke er et alderssvarende opholdssted for en 13-årig, og drømmeren skal videre derfra.
Det er sådan med skæbnedrømmene, i modsætning til ChatGPTs svar, at de aldrig bare er positive. De angiver altid, hvad arbejdsopgaven er. De giver ikke bare en slags positiv havn. Skæbnedrømmene er altid en kombination af ressourcer og arbejdsopgaver.
Hvis man drømmer den drøm som 13-årig, ville drømmen give en følelse af, at denne drømmer er født med denne evne til at komme op i masten og få udsyn og klarhed – og har kreativitet med sig. Og mod til at være fribytter, til at bryde konventioner.
Dette er en dyb arketype. Tom Kristensens gennembrud var med digtsamlingen Fribytterdrømme En titel der peger præcist på at frihedslængslen kan ende med bare at være en drøm. Med at man aldrig kommer ud at sejle, aldrig realiserer drømmen.
Vi har også billedet hos Pipi Langstrømpe hvis far er sørøverkaptajn. Her realiseres drømmen, Pipi er, vil de fleste vel mene, en godhjertet og modig konventionsbryder, en pige-sørøver.
I vores eksempel herligger der yderligere en vigtig opgave tilbage – man skal huske, at man er højt oppe, og man er i en mandlig funktion (overblikket og klarheden). Skibet er en kvindelig form. Der skal altså være kontakt nedadtil. Drømmen siger derfor sandsynligvis også, at der ligger et stykke arbejde for at forløse den mulighed, der ligger i at have en fribyttersjæl og modet til at bryde konventioner. For at frisætte de kreative ressourcer skal skibet ud at sejle. Det vil sige, at der ligger en opgave med på det rigtige tidspunkt at få skibet søsat i vand og lade det få kontakt med det, der ligger længere nede.
Så skal man huske, at sørøvereren også er en aggressiv struktur. Pirater er dybest set ikke bare frihedssøgende, men også på vej til at slå andre mennesker ihjel for at erobre deres skibe. Så det ligger jo bag sørøverarketypen.
ChatGPT tager ikke arbejdsopgaverne alvorligt nok. I drømmen vil der ligge meget vigtige ressourcer og muligheder for at komme videre. Nu ved vi, fordi vi kender drømmeren, at den pågældende er kommet ud at sejle. Men fordi drømmen udpeger en livsvarig opgave, så er det drømmerens opgave for livet at holde skibet sejlende og at få forbundet mandligt og kvindeligt, håndtere aggression, så skibet også har en videregivende og hjertelig opgave, når det er til søs. Det må have en god last med til andre og ikke kun vold.
Vi får en følelse af, at ChatGPT er programmeret til ikke at pege på arbejdsopgaver. For det ville give en risiko. Hvis nu – i en anden drøm – ChatGPT peger på en alvorlig arbejdsopgave, så kan mennesker jo blive kastet ind i et dybt mørke eller depression. Hvor falder det ansvar henne? Ville man kunne sagsøge nogen for det? Kan kunstig intelligens konfrontere mennesker? Der skal altid en hjertelig konfrontation til for at støtte mennesker i udviklingsprocesser.
Vi har ikke selv svar på disse spørgsmål.
Fra et spirituelt perspektiv er kunstig intelligens født med nogle begrænsninger, der aldrig kan løses: Det har ingen bevidsthed. Det betyder, at fri vilje og de formodentlig kvanteelektriske processer, der ligger i hjernen, og som har at gøre med den måde, hvorpå bevidsthed og hjerte fungerer på, og intuition, altså irrationel viden, får kunstig intelligens aldrig adgang til.
Boganbefaling om emnet ‘bevidsthed og maskiner’
Vi anbefaler sjældent bøger. Meditation og drømme er en praksis. Det er noget, man gør. Det er bedre at arbejde praktisk med det selv, end at læse om emnet.
Men én bog kan vi anbefale.
Federico Faggin, fysiker og ingeniør, har opfundet mikroprocessorer, som er overalt nu i vores maskiner. Han er interessant, fordi han i en høj alder blev kastet et minut ind i den oplyste tilstand, der hedder rigpa på tibetansk. Han er på ferie med sin familie, da det sker, og det ændrer hele hans liv. Han forstår da betydningen af at arbejde med hjertet og videregive.
Man kan finde ham i et program på youtube her og bare se de første ti minutter.
Her har vi en naturvidenskabelig person, der får en spirituel erfaring, som laver hele hans liv om. Han har skrevet to bøger, en selvbiografi og så den, jeg vil anbefale, som hedder Irreducible: Consciousness, Life, Computers, and Human Nature. Den handler om det, der ikke kan reduceres til stof og så videre. Hele den bog handler om forskellen på mennesker og maskiner, og hvad kunstig intelligens aldrig kommer til at gøre.
Naturvidenskaben beskæftiger sig kun med et uendelig smalt udsnit af den menneskelige erfaring. Det vidste Niels Bohr. I dag er naturvidenskaben jo blevet en slags gud, men dette er vigtigt at huske.
Bevægelse
Skrivepraksis
Break out rooms
5 minutters biobreak.
Plenum efter breakout-rooms, hvor der var plads til spørgsmål og delinger:
Første spørger:
Jeg drømmer, at mit tarmsystem kan ses på en stor tavle, der er direkte forbundet med min krop. Der er en hvid substans i mine tarme, der minder om yoghurt, der skal ud af tarmene. Anal-muskulaturen nægter at åbne. Så trykker jeg på tyktarmen, det virker og det hele flyder ud.
Det er lidt svært at finde mening i drømmen, men jeg tror måske, det er noget emotionelt, der er knyttet til barndommen. Men det er så tidligt i min barndom, at det nok er mere instinktivt at jeg husker det. Men der var god stemning og det var morsomt. Efter drømmen i halv-drømme kom der lys og jeg så en portal.
Peter: Jeg vender lige tilbage til den drøm du har sendt. For det er jo en form for drømmebilleder, der STÅR i rummet efter du er vågnet. Jeg vender tilbage til det fordi . sådanne billeder normalt vil komme fra det samme sted, som det sted hvor drømme produceres, men det er sjældent, at de bliver stående i rummet, at man ser dem med åbne øjne. Sådanne billeder er mulighedsbilleder, som det er meget vigtigt at praktisere på. Det er det astrale ind mod det højere astrale, der åbner, så det er meget vigtigt at praktisere når det sker.
Så dykker jeg ned i drømmen: Hvis du mærker ind i det hvide, hvad kommer du så i tanke om? Du siger det ligner yoghurt?
Første spørger: Yoghurt er ikke noget jeg normalt tåler, så det skal ud af mit system.
Peter: OK så det er noget der ubehageligt, for hvid er jo ellers normalt en høj farve, men det er ikke en behagelig fornemmelse, kan jeg forstå?
Første spørger: Nej, det er noget der skal ud.
Peter: Det ville være godt at meditere på den hvide substans, så vi får mere at vide om hvad det er. Du siger, der er en positiv stemning – det er vigtigt, og så er det vigtigt, at det er oppe på væggen på en tavle. Dvs. at der er en neutral afstand til det. Det er langt nok væk til, at du kan komme til at betragte det. Hvis du selv føler, at du terapeutisk har en forståelse af, at det kan relatere til noget i barndommen, så er det måske det, du skal arbejde med og så arbejde videre ind i at praktisere på den hvide substans.
Anden spørger:
I drømmen har jeg været på jagt. Vi samles hos min onkel, som vi er på jagt med. Så kommer min kusine fra Stockholm. Jeg bliver forbavset over at hun er der. Spørger om hun er i bil, det er hun. Det er jeg også. Hun i DK for at mindes sin mors (dvs. min mosters) ti-års dødsdag. Jeg bliver lidt stødt over, at jeg ikke er inviteret med. Der er også en hundehvalp, den tisser på nogle aviser på gulvet.
Næste nat drømmer jeg igen om min kusine, hvis mand i drømmen er dement. Men han kan huske at spille på sin harmonika.
Peter: Måske handler din drøm om, at der kommer en kvindelig del ind i dit liv, som forbavser dig lidt. Prøv at praktisere på hvad det er din kusine betyder her. Hvilke kvindelige aspekter forbinder du med hende?
Du drømte drømmene i nattoget på vej hjem fra Paris ikke? Ferier er altid en slags pilgrimsrejser, prøv at arbejde med at finde dagsresten i drømmene.
Den vigtige drøm, er den du har sendt ind, hvor du er pilot. Det var også den du drømte sidst. Det betyder måske, at de to første drømme bygger energi op, så den tredje drøm – pilotdrømmen kan lade sig gøre.
Tredje spørger:
Jeg har valgt min livsdrøm. Jeg har drømt den som stort barn måske da jeg var 9-10 år og billedet står stadig meget stærk for mig.
Jeg ser på et havnemiljø. Med en 100 meter høj mole af cement, som jeg ser oppefra. I bunden er havnen med hvide sejlskibe, hvis master stikker op gennem huller i cementen.
Jeg har forsøgt at meditere på drømmen, men jeg har svært ved at nå ned til bådene. Det der cement er så massivt og voldsomt. Skibene kan jo faktisk heller ikke sejle, de kan kun vugge lidt, fordi de er bundet af cementen.
Peter: Jeg siger bare ganske lidt om din drøm, fordi jeg er bange for at komme til at sige noget forkert. Det her en meget vigtig drøm. Men med det forbehold, at jeg ville skulle sidde med dig og være i dialog med dig, hvis vi skulle dybere ind i din drøm.
Men det jeg umiddelbart tænker, det er præcist det du selv siger, og det er at på en måde er det at du står og ser ned oppefra, det er også et billede på chakra-systemet, altså ned gennem kanalerne inde i kroppen og ned til hara og bevægeligheden.
Så mulighederne det er sejlskibene, friheden kontakten til havet. Men så er der noget der forhindrer skibene i at sejle, men som også beskytter skibene, men som beskytter dem for meget. Så det vil sige, at opgaven vil være at løsne betonen og frisætte skibene. Og det, der vil være vigtigt at tænke på, er, hvad er lykkedes for dig (altså hvilke skibe ER sat i søen, og hvilke er låst af betonen. Og hvad er betonen? Man kan mærke, på den måde du beskriver det på, at det er en kraftig lås, men det er til at arbejde med, så hvad er betonen i dig og i dit liv, og hvad kan du gøre yderligere for at frisætte skibene?.
Fjerde spørger:
Jeg tager anledning af din AI-historie. Når jeg kører drømme igennem AI, så er prompten vigtig. Hvis jeg f.eks. beder Chat GPT tyde drømmen ud fra Jung, så får jeg én version. Hvis jeg beder den tyde ud fra Tibetansk drømmeyoga, så får jeg en anden version af drømmen. Det er bare lige det, jeg ville gøre opmærksom på eller tilføje i forlængelse af det du fortalte om AI Peter.
Og så til min drøm: Efter et kursus med Helen, drømmer jeg, at der kommer en edderkop ud af mit sekundære hjertechakra. Som jo er et klart symbol på input til nervesystemet, altså ting der bliver vækket. Edderkoppen udvikler sig til en slags menneskeskabning med en slags røde dæmonøjne-energi.
Mit spørgsmål er, hvordan holder man en energitråd fast. Kan du sige lidt mere om den energiopbygning, som er i drømme. Den intensitet der stiger fra drøm til drøm. Min første ’øje-drøm’ var under et kursus med Helen, hvor jeg drømte at jeg, som mandlig jeg-drømmer, laver en øjenoperation på en kvindelig jeg-del, hvor der kommer afføring ud af øjet.
Peter: For det første, det er vigtigt hvordan man spørger ind i en drøm i fht. hvilke informationer eller svar man får. Jung skriver selv flere gange, at når hans klienter havde været hos Freud, så havde de leveret Freudianske drømme hos Freud, og når de så kom hos ham, så leverede de Juniganske drømme. Og jeg har set mennesker, der når de kommer på Vækstcenteret, så leverer de Vækstcenter-drømme, så det er bare meget vigtigt at vi bruger disse eksempler til at slappe lidt af overfor vores drømme.
Og så til din drøm. Det er vigtigt, det du selv nævner med energi-opbygningen i dine drømme – eller energitråden i dine drømme. Du nævner, at der i drømmen med edderkoppen, som du drømmer efter, at du har været på Helens kursus, det forbinder du med en afklaringsproces eller en fordybelsesproces. Så det, edderkopperne repræsenterer, kan blive stadig tydeligere og så komme som de der dæmonagtige skikkelser – hvis jeg forstår dig rigtig? Og det ville jo sige noget om energitråden, fordi du tager dem alvorligt, og fordi du praktiserer og tager på kurser og arbejder med drømme. Så bliver noget, der ellers bare er et billede med ét niveau af forståelse, det bliver stadig mere nuanceret og stadig mere menneskeligt. Og det rejser fra at være dybt nede i nervesystemets ubevidste til at blive menneskeligt. Og så kunne man forestille sig, at hvis du fortsætter den proces, at det næste så kunne være, at der kommer direkte kontakt eller udvekslinger med de her væsener med røde øjne. Så jeg tror selv du peger på, at hvis man arbejder med drømmebilleder, så vil en tiltagende grad af klarhed og forståelse være en del af den tråd, som forbinder dem.
Fjerde spørger: Jo men det jeg kommer i tanke om, er, at jeg har lavet en tegning for 45-46 år siden af den drøm. Så det jeg tænker er, om energiopbygningen kan forekomme så intenst over flere årtier, sådan at det, jeg ikke tidligere har set som en forudseende drøm, nu kommer til udtryk som en sådan. Jeg forventer ikke at du kan svare på dette, men kunne man tænke sig, at den måde at drømme over flere årtier på, med en sådan energitråd der bygger sig op, er bundet op på ens praksisrejse?
Peter: Kunne man forestille sig, at det her fænomen, med at én drøm pludselig får en til, at huske en drøm der ligger mange år tilbage, er et glimt ind i et mysterium? At et eller andet sted er der intet, man har oplevet, der går tabt; et eller andet sted ligger der i en anden dimension en kollosal slette af drømme, som i princippet kan tilgås på et hvilket som helst tidspunkt, hvis man er så heldig at sådan en dør går op, som den du beskriver. Pludselig ser man ind i en form for tidløshed, hvor alle drømme eksisterer altid.
Femte spørger:
Jeg drømmer, at jeg er i sommerhus, og ser at bunden af huset er blevet til røde mursten og træ-vinduer der er lavet som en slags origami, man kan tage ud og folde sammen. Indenfor er hele stuen i hvidt marmor med røde roser på. Det er meget lyst. Så ser jeg at min onkel sidder på min parkeringspldas i sin elbil, som er løbet tør for strøm. Han skal nå et tog til Paris.
Jeg drømmer meget ofte om min onkels sommerhus, som kan se ud på mange forskellige måder. Jeg undrer mig over, at det er min onkels hus. Og at jeg kigger ind i stedet for at være inde i huset. Min onkels hus var også min farmors hus, da jeg var barn, jeg ved ikke om det har nogen betydning.
Peter: Huset er et, som du selv siger, billede på din egen personlighed – eller, eftersom du er udenfor, er det måske snarere muligheder. Den røde farve er bunden af kroppen, og origami har noget med kreativitet at gøre.
Du skal nok spørge mere ind til hvordan er forholdet til huset og til din onkel? I drømmen er han jo en del af din egen mandlighed. Prøv at spørge hvorfor du ikke kan komme ind i huset? Noget står måske i vejen?
Sjette drømmer:
Jeg drømmer at jeg er på en afrikansk slette. En afrikansk mand er i en kvadratisk indhegning. Der er nogle der stikker en pind ind med et stykke kød. Og så kan han springe to meter op i luften og snerre. Han er meget kraftfuld.
Peter: Når bevidstheden bevæger sig dybere indad, kommer der drømme fra kulturens vugge, altså f.eks. fra Afrika. Det her er jo fra Masaierne,
Det er et instinktbillede. På linje med de drømme du har sendt tidligere.
Det er en kombination af det instinktivt mandlige – at kunne rejse op gennem chakrasystemerne i det kraftfulde spring og så er der en indespærring af det mandlige.
Du må være inde i en intensiveringsproces. Masaien er en arketype. På instinkternes visdom. Så det er et arketypisk billede.
Syvende drømmer:
Der ligge en elefantunge i et åbent bur. Den er nyfødt. Ligger på ryggen og kan ikke vende sig. Jeg bliver gal og spørger hvorfor den er taget væk fra sin mor. Manden giver ikke noget svar. Jeg siger, at der i det mindste kunne være en anden unge. Jeg mærker tydeligt billedet af elefantungen.
Peter: Elefanter er et dybt billede. De tilhører bunden af kroppen. Men det er også et spirituelt symbol. Elefanterne kommer når kundalini-energien stiger. Det vigtige ville være at forstå, hvorfor den ligger på ryggen. Prøv at spørge ind i drømmen, hvad der skal til for at den rejser sig op. Det er som om den mandlige energi (som du i drømmen bliver irriteret på) står i vejen for at elefanten kan rejse sig op.
OPSAMLING:
Dette masterclass-forløb har været en meget speciel oplevelse for os. Der er rigtig meget energi i gruppen og vi får sendt mange drømme fra jer. Det er meget omfangsrigt, det vi har gået igennem sammen.
Én mulighed kunne være, at vi stopper på et højdepunkt, og at dette her var en form for kulmination, det mest avancerede og dybe drømmeforløb vi har haft – en masterclass, som vi har kaldt det.
Der er også den mulighed, at man kunne tage ét sidste skridt fordi det, vi ikke har nået, er de mere fundamentale drømme, som barndomsdrømme og livstemaer. Og det kunne måske være vigtigt at arbejde med disse.
Vi har faktisk i dag besluttet, at vi laver et sådant hold. Det vil først skulle starte til vinter, meget sent på dette år, til november eller december. Det vil blive et lille hold med maks. 25-30 pladser. I, altså dette hold, vil have førsteret på et sådan kursus – uden at det skal opfattes som nogen form for tvang eller pres.
Det starter med et fysisk møde en enkelt dag på Vækstcenteret og så kommer der online-møder og så mødes vi igen en dag på Vækstcenteret og så online igen. Vi forestiller os to fysiske gange og fire online moduler i alt.
Næste gang er sidste gang på dette forløb, men jeg syntes lige vi skulle nævne dette her.
Det har været dejligt at se jer – vi ses igen 3. juni.