Velkommen til denne næstsidste gang på dette online forløb.
Aftenens tema er ’Skønheden i at være uforberedt’.
Om betydningen af kontrolslip. Om bevægelsen mod yin. At vove åbenheden. Glæden ved at være den evige begynder.
I forhold til nuet er vi altid uforberedte – for nuet er altid overraskende. Så vi kunne også kalde aftenens tema: Det ukendtes skønhed.
Forberedelse er nødvendig, er livsvigtig. Men overforberedthed blokerer for kreativiteten, som ofte folder sig ud i balancepunktet mellem den omhyggelige forberedelse og den fuldstændige åbenhed.
Det er træningsforberedelsen – for eksempel i praksis – som giver modet til at slippe al forberedelse.
Tak for de tilsendte mails.
Èt tema i mailsene er dyb sorg og fortvivlelse efter et dødsfald: Sorgprocessers naturlighed. Måske kan og skal sorg og fortvivlelse ikke gå væk. Måske er de døre. Men det kræver, at vi kan stå i disse døre, være i disse følelser mens vi praktiserer.
At vi kan finde det balancepunkt, hvor vi lader følelserne strømme frit igennem os uden at dyrke dem.
Et andet tema handler om kreativitet som vej til dybere dele af én selv: Betydningen af et publikum.
Meditation over uforberedtheden.
Femkanten er ikke en sikring mod det ukendte, tværtimod, femkanten skal hjælpe os til at møde maksimalt uforberedte. Til at slække på vores forberedtheds parader.
Kroppens meddelelse til dig lige nu?
Åndedrættets meddelelse?
Hjertets?
Bevidsthedens?
Kreativiteten: Hvis du slap nu, hvilken forandringsproces ville du føres ind i?
Hvad ankommer du til, hvis du er helt ubeskyttet?
Betydningen af at have træning i at praktisere for at kunne møde det ubeskyttede.
Det mod det kræver at møde verden med uforberedthedens tillid.
Tillid til praksis, tillid til det sårbare møde.
Meditation over uforberedthed:
Bevægelse.
Vi begynder liggende. Vi lytter til ’Tall Tear Trees’ af den norske saxofonist Jan Gabareks. At møde din krops ønsker og behov og kreativitet uforberedt. Forsøg at bevæge dig med det som kroppens impulser peger på lige nu.
Bevægelse til ‘Tall Tar Trees’:
Skrivepraksis.
Vi skrev haikudigte om nuet. Hvad berører dig lige nu? Hvad fylder dig?
Guidet skrivemeditation – Haiku:
Herefter fordelte vi os i break out rooms, hvor oplægget var, om det er muligt at dele, uforberedt, noget som føles meningsfuldt lige nu? Samtidigt med at du forbliver i kontakt med dig selv, det vil sige mærker kroppen og følelserne? Er det muligt at vove at have tillid til, at uanset hvad der sker, uanset hvad du hører dig selv sige, er det et meningsfuldt bidrag til kontakten med de to andre og med dig selv?
Delinger i plenum.
Hvad som helst kan tages op, men det kunne være spændende, hvis nogen havde erfaringer fra hjemmearbejdet, der var: meditation, krone-rod og at registrere et dagligt møde med henblik på at mærke, hvor dets kreativitet ligger.
Spørger 1: Jeg har været optaget af tre typer af møder; fordybende møder, konfliktfyldte møder og kreative møder. De to typer møder går det rigtigt godt med, og samtidig er det overraskende svært for mig med konfliktfyldte møder. Det får jeg ikke helt hul på. Jeg gør det samme igen og igen, hvor vi ikke kommer et bedre sted hen.
Respons: Dette rum er ikke egnet til at gå konkret ind i en sådan konfliktfyldt situation. Jeg tænker, at det kunne være nyttigt både for dig og for gruppen, at jeg siger lidt om det, vi i Børns Livskundskab kalder relationskompetence samtaler.
Først beskriver man situationen og prøver at gå helt tæt på det minut, hvor konfliktoptrapningen sker. Man beskriver desuden settingen, så lytteren har mulighed for at danne sig et billede af situationen.
Så kigger man på, hvornår begyndte konflikten at bygge op.
Hvordan havde din krop det?
Dit åndedræt?
Hvad gjorde dit hjerte?
Hvad skete der i bevidstheden?
Og til sidst, hvad tror du, der foregår inde i den anden?
Og derefter spørger lytteren, kan du forestille dig et lille skridt, der kunne bløde denne relation op?
Spørger 1: Kan man ikke gøre det, når det pågår?
Respons: Jo, men det er ikke så nemt. Derfor er samtaler med en anden person nødvendigt af og til med henblik på at blive mere bevidst om de processer, der foregår bag mønstrene. Hvor er rødderne til den mørke plante?
I al vrede er der ubevidsthed i. Hvad er min andel af vreden?
Enhver konflikt kan ses som at begge parter holder i en stav. Du kan løsne dit greb i staven, men ikke gøre noget ved dens anden greb.
Hvad dine positive erfaringer med at fordybe spontane møder angår, så tænker jeg netop, med din egen formulering, at der i ethvert møde på en måde er en tryllestav til stede, en kreativ mulighed, hvormed vi kan lave små mirakler.
Spørger 2: Jeg er i gang med flere forskellige åndedrætsøvelser, som jeg gør, når jeg er alene. Når jeg er i kontakt med et andet menneske, har jeg intention om at lave åndedrætsøvelser imens, men jeg kommer væk fra det. Jeg lykkes ikke med det.
Respons: Lad os lege med det lige nu. Du og jeg laver en åndedrætsøvelse imens, vi taler. Første skridt er at opdage, at det er en mulighed. Nogle gange hjælper det at flytte opmærksomheden hen mod egen stemme og mærke, at det er vejrtrækningen, der bærer stemmen.
Spørger 2: Jeg var nervøs for, at du foreslog, at vi skulle gøre det nu. Det er nemmere for mig, når jeg lytter. Når jeg taler, ryger min bevidsthed ud.
Respons: At være talende og i dybere kontakt kræver meget træning. Fra mit første møde med dig til nu, oplever jeg, at du er mere centreret i dig selv. Der er en grounding. En tyngde.
Spørger 2: Det betyder ikke, at det er blevet mindre udfordrende. Mine ønsker er blevet klarere og det bliver tydeligt for mig, hvor langsomt jeg går i denne proces.
Respons: Jo mere man ved, jo mere ved man, hvad man ikke ved…
Spørger 3: Jeg har været dårlig til at lave hjemmearbejdet. Jeg har lange togture til og fra arbejde, små børn. Det er som om, der er meget, der står i vejen.
I en skrivepraksis jeg selv udførte tidligere i dag, skete der det, at det jeg skrev berørte mit hjerte. Dette fik meditationen til at virke stærkere på mig i dag end ellers. Ordene kom før noget andet følte jeg , samtidigt med at ordene støjede. Jeg glemmer, hvor jeg skal hen, og hvor jeg er. Jeg overvejer om, det er et overload af stress, som blokerer. Der er en følelse af uligevægt. Det er skrive bliver følelsesmæssigt overvældende. Jeg plejer at få det bedre af at meditere. Men for tiden kommer der mere ubehag, da jeg skulle mærke min krop, min vejrtrækning. Mærke mit system. Neutral iagtagelse giver mig mere ro.
Respons: Din situation er – og ville være for en enhver – meget krævende. Er der noget i din ydre verden, der gør, at stressniveauet er større end, det plejer at være?
Spørger 3: Jeg underviser en meget krævende klasse. Jeg fik en diagnose for ½ år siden og i en afklaringsproces i forhold til medicinering. Jeg er lidt urolig for, hvad medicinen gør ved mig. Jeg er presset af, hvor jeg skal hen med det.
Respons: Sådan som det beskriver de positive dele, virker det på mig som har du et kreativt konstruktivt system. Det, der kan bekymre mig, er, hvorvidt du får draget omsorg for dig selv. Fornøden ro. Kreative og meditative situationer kan være hjælpsomme. Det kan måske løses ved i din eksistens at skabe mere plads til selvomsorg.
Spørger 3: Altså rytmer og en form for struktur?
Respons: Jeg ved det ikke og sidder ikke med løsningen. Men jeg ved, at man ikke kan meditere sig fra basale eksistentielle vanskeligheder. Eksistentiel afklaring. Medicinsk afklaring. Det er nødvendigt. – Og det kan være godt at meditere i et tog med noise cancelling høretelefoner.
Spørger 4: Jeg mærker lige nu, at det er en øvelse ind i det uforberedte. I breakout room mærkede jeg en åbenhed og sårbarhed. Noget åbner, noget bliver bange. En lidt mere nøgen fornemmelse. Jeg mærker mere end, jeg plejer. Nogle gange går jeg nærmest i hi. Jeg svinger ligesom mellem åbenhed og det at gå i hi.
Respons: Du gør det, vi gør i aften, du gør det uforberedt. Kan du mærke din egen sårbarhed på en måde helt ubeskyttet? Kan du mærke din krop samtidig? Så snart vi er en udfordrede, så snart vi er i sårbarheden, kan kropskontakt være en støtte.
Spørger 4: Det kan jeg, når jeg stiller ind på det – breder mig selv ud.
Respons: Specielt bunden af kroppen er det vigtigt at have kontakt til. Ved hjerteåbenheden glider kroppen let i baggrunden, øvelsen er at hente den frem og mærke vores fysiske robusthed.
Spørger 4: Det er ikke min styrke med tydelig kropsfornemmelse, det kræver et andet fokus.
Respons: Det kræver træning. Ved kontakt med kroppen og stadig være i sårbarheden. Når krop og sårbarhed kan være der samtidigt, opstår større grad af balance.
At drage omsorg for sig selv er kulturelt set ikke særligt nemt.
Hjemmearbejde.
- Èn daglig meditation.
- 10-15 minutters uforberedthed.
- Èn daglig situation hvor du i modsætning til, hvad du plejer, undlader at forberede dig, undlader at forsøge at kontrollere situationen og ser, hvad der sker. Er vidne til din egen ubeskyttede åbenhed.
Hvis undervisningen giver anledning til spørgsmål eller erfaringer, kan man sende en mail til os på ko*****@***********on.dk senest søndag aften kl.19 før vores møde.
Vi vil ikke komme til at svare hver mail individuelt, men vil inddrage det i undervisningen til at præcisere denne.