ONLINE PRAKSIS – EFTERÅR 2021
Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg
Team: Jeanette Lykkegård og Britta Karlshøj
Referat fra forløbets fjerde session, 7. december
Dagens tema: BEVIDSTHEDEN.
Vi begyndte med en kortere siddende meditation, hvor vi sammen landede i rummet. (Lydfilen finder du herunder.)
Derefter gik vi ind i et længere meditationsstræk, hvor vi arbejdede med fire trin ind i at klargøre og fordybe bevidstheden. (Punkterne listes nedenstående kort op, derudover kan lyttes til lydfilen, som du finder herunder.)
1.Den mentale forståelse af bevidstheden.
Den er et mysterium. Men vi véd:
a) den taber sig i sit indhold og glemmer sig selv.
b) Den vandrer.
c) Den er oftest fokuseret på noget.
2. Fokus og centrering: Krone-rod.
En frisering af bevidstheden, der samtidig fokuserer på en formdannelse i energisystemet.
Gå rundt i stuen: Stop af og til op og fokusér på et enkelt punkt eller en enkelt genstand. Forsøg at finde ligevægt mellem, at du mærker dig selv – her kan centreringen med krone-rod hjælpe – og at du ser det ydre objekt.
Dette er koncentrativ meditation, træning af onepointedness.
3. Rummet.
Slip fokus og centrering og mærk bevidstheden som et rum. Mærk, hvordan der uafbrudt formdanner noget i dette rum. Se en tanke begynde og afsluttes. Afslap tankemusklen. Dette peger mod neutral iagttagelse.
4. Slip indad.
Flyt opmærksomheden til rummet du befinder dig i. Lad enhver formdannelse i rummet blive anledning til en lille, yderligere, kropslig og psykisk afspænding. Denne panoramiske åbenhed kaldes choiceless awareness eller med danske ord ‘valgløs opmærksomhed.’
De store lærere siger: Vågenheden kan vi aldrig miste. Den var der inden, vi blev født, og den er der, når vi dør.
Vi arbejder med at opdage bevidsthedens grundlæggende vågenhed.
Derefter gik vi ind i en skrivepraksis, hvor vi skrev om et møde med nærvær.
(Lydfilen finder du herunder.)
Efterfølgende var vi i breakout-rooms tre og tre. Her opfordredes vi til at dele, hvad der måtte føles betydningsfuldt fra vores praksis sammen.
Guidede lydfiler fra session #4
Udvekslinger
I den sidste del var der plads til spørgsmål, kommentar eller delinger.
Spørger 1: Jeg oplevede i begyndelsesmeditationen, at jeg ingen ord har, når jeg skal ud af meditationen.
Respons: Det er en erfaring, vi ofte hører og selv erfarer. Det er som om, der kan være en blufærdighedsgrænse, når vi går ud af en meditation. Der er ikke nogen quick-fix løsning på den oplevelse, når vi træner at gå indad og udad. Veg gætter på, at det er et vilkår at finde ud af, hvordan vi tager den sarthed med ud i kontakten til andre mennesker – den sarthed som vi møder indeni i meditation.
Spørger 1: Jeg oplever det nærmest hver gang, at vi mødes digitalt. I dag var det lidt nemmere at tale fra det sted, hvor der måske ikke er så mange ord.
Respons: Det understøtter det vi gerne vil med praksisundervisningen, at vi forsøger at forholde os uambitiøse. Skrivemeditationen er på den måde tænkt som en bro mellem den indadvendte og udadvendte praksis.
Spørger 1: Jeg oplever det også med meditationerne fra praksisbiblioteket, at ordene får trukket mig væk fra dybden.
Respons: De guidede meditationer kan være en støtte måske særligt i begyndelsen. Vi foreslår, at du bruger de guidede meditationer, når de opleves som en støtte og derefter sætte dem på pause eller slukker, når de ikke opleves som en støtte. Det er på en måde paradokset med ord.
Benny Andersen skrev som slutningen på et digt: “jeg er bedst, når jeg er alene”.
Spørger 2: I breakout delte jeg om et møde, som var forholdsvist intenst for mig. Jeg ønskede at åbne op om noget, der var vigtigt for mig. Så inden mødet lagde jeg mig ned, tankerne kørte og havde en dømmende kvalitet. Jeg forsøgte at mærke kroppen. Der var et ubehag omkring brystet. Så kom en stigende intensitet – og noget åbnede sig, der kom en form for afspænding. Jeg har en følelse af, at der skal mod til at åbne. Noget jeg oplever, jeg skal lære. Lære at lytte til modet.
Respons: Det gør indtryk at høre din klarhed og selvindsigt – og at du var i stand til at registrere din indre proces. Det gør særligt indtryk på mig, at du lægger dig ned – det er jo en form for hengivelse – en form for kontroltab.
Spørger 2: For mig var det at give slip på det mentale rum og fra en liggende position en fysisk afspænding.
Respons: Krop og hjerte synes vigtige for, at du kunne gå ind i kontakten. Opleves det også sådan for modtageren af din kontakt?
Spørger 2: Ja.
Spørger 3: For mig var nærværsmødet et møde med en kollega, der egentlig omhandlede nogle praktiske ting – men som også blev et sanseligt møde, idet hun lagde sin bløde hånd på mit håndled. Jeg har egentlig haft en stresset dag, men nu i skrivemeditationen går det op for mig, at jeg tog imod hendes varme i de 5-10 sekunder, det varede. Mit oprørte nervesystem blev mødt af ro.
Respons: Spændende – hvad bidrog du mon med? Hvad får du gjort, så du kan tage imod?
Spørger 3: Jeg modtager subtilt hendes varme. Jeg registrerer hendes hånd, øjenkontakten. Selve registreringen har været mit bidrag. Jeg bliver glad over at mærke det lavmælte dagligdags møde.
Respons: Det lyder som om kroppen tager imod nærværskvaliteten i berøringen. Udtrykket i hendes øjne, hendes smil – en mental opmærksomhed. Hendes hjertelighed, som du tillader at åbne dit hjerte for. Det er fascinerende at så mange niveauer af kontakt udfoldes i så kort et tidsrum.
Spørger 4: Jeg oplever, at der kan være nærvær i mødet – i øjenkontakten med min kat. Jeg gik ned med stress for nogle år tilbage. Jeg kan mærke, at jeg undersøger – hvad er fokus – hvad er nærvær? Jeg oplever at kunne være 10 mennesker i samme rum, vi er kollegialt samarbejdende – det er noget andet end den ro, jeg oplever i mødet med min kat. Kan der være nærvær også i kreative fremadskridende situationer? Kan opslugtheden og intensiteten også være nærvær?
Respons: Det lyder til, at du undrer dig over, om der findes forskellige nærværskvaliteter? Og om der er en risiko ved opslugtheden? For at være helt ærlig. Det forskningsarbejde du er i gang med, virker så betydningsfuld, at vi ikke har lyst til at interferere med den, da det vigtigste er, at du finder din egen løsning. – Dog er det vores erfaring, at når vi er kreative, er det normalt sådan at der også er en kontakt indadtil – hjemme i os selv. Ind mod kreativitetens kilde. Så kreative processer så at sige har indbygget en nærværskvalitet. Kunne du prøve at undersøge dette i din videre forskningsproces?
Spørger 4: Jeg skal forske videre. Jeg er selv kommet frem til en del-konklusion, der omhandler empati. Jeg har en teori om, at min stress ikke omhandler arbejdsmængde eller arbejdsform. Jeg forsøger at slække på min disciplin og bruge empati rettet mod mig selv som en form for selvomsorg.
Respons: Virkeligt vigtigt. Mennesker er mere udfordrende at være sammen med end dyr. Ikke alle arbejdspladser er indrettet til og med empati.
Spørger 4: Du er inde på et kæmpe dilemma. Man kan ikke pådutte andre empati. Man er nødt til at starte med sig selv.
Respons: Og det kan vi.
Spørger 5: Hos mig er der mange refleksioner i gang. Jeg blev vaccineret i dag – det var det møde, jeg skrev om. Så reflekterer jeg over – er jeg alene med den person, jeg er alene med i et rum? Der sker jo mange ting indvendigt. Kan man se sig fri fra at ønske sig anerkendelse fra sine forældre, selv når de er døde for længe siden? Nærværsmøder kan også fortælles videre – det påvirker vel også mødet? Som gymnasielærer havde vi en tid, hvor vi havde åbne døre og kunne overvære hinandens undervisning. Der gik det op for mig, at vi kontakter eleverne meget forskelligt, og dermed bliver de meget forskelligt motiveret for faget. Det leder til, at jeg spørger mig selv, hvem er jeg egentlig? Og hvorfor er jeg forskellig over for forskellige mennesker? Jeg bliver opmærksom på ‘det indre publikum’, og det tænker jeg på, at jeg kan være mere opmærksom på ved fremtidige møder.
Respons: Det er også håbet – hvordan gik vaccinationsmødet?
Spørger 5: Det var et godt møde – en fin samtale.
Respons: Det lyder som om, der er noget, der er lykkedes i en formel situation – at være nærværende – således at det ikke bare blev en ligegyldig situation. Du spotter også arketypiske strukturer som eksempelvis en autoritetsprojektion på den der giver vaccinationen – og I træder begge, både du og lægen, ud af det, og der opstår et virkeligt møde. Tak for det.
Udover referatet og lydfilerne fra i dag henvises der til vores praksisbibliotek, der frit kan benyttes til støtte for egen praksis.
Som januar i år vil der i kommende januar også være januarpraksis på bloggen, hvor vi dagligt lægger en ny meditation op. Januar 2022 vil vores fokus være på åndedrættet.
Med åbne mikrofoner sagde vi tak for i aften – glædelig december – og på gensyn i det nye år.
Du kan finde flere meditationer og inspiration til din videre praksis i vores PRAKSISBIBLIOTEK.