Kære alle på Indre praksis og arbejdsliv, hold 2
Herunder finder I et helt kort resumé over vores første online meditation og supervision, med lydfil af den guidede landingsmeditation med Hanneli, link til musikken vi dansede til og forslag til guidede meditationer.
Hjertelige hilsner fra alle os i teamet.
Hovedpunkter fra online meditation og supervision, 26. november 2024
Efter en kort velkomst og introduktion til onlineplatformen Zoom, guidede Hanneli en meditation med fokus på krop, åndedræt og hjerte.
Du finder lydfilen her:
Så havde vi en kort skrivepraksis, omkring hvad vi opdagede i meditationen, i kroppen, i hjertet og i åndedrættet. Og om der var udfordringer og/eller indsigter.
Herefter gik vi i breakoutrooms i trioer, hvor vi lavede et kontemplativt check-in med udgangspunkt i hvordan man har det lige nu, gerne med afsæt i krop, åndedræt og hjerte.
Efter dette breakoutroom dansede vi skeletdans med Kirsten.
Vi dansede til dette musik:
Efter dansen vendte vi fokus mod projekterne.
Om projekterne:
Det største udbytte af vores forløb får man hvis det lykkes at få en regelmæssig praksis. På for eksempel 20 minutter om dagen.
Og et regelmæssigt arbejde med projektet.
Vi foreslår, som vi talte grundigt om på vores første modul, at I som projekt vælger noget i er optaget af/passioneret omkring.
Og videre: At I vælger noget som måske allerede findes i jeres hverdag/fag/virke ud i verden.
Og at I gør det overkommeligt.
Hvad der forvandler en aktivitet til et projekt, er to ting:
At vi beslutter det skal være noget vi undersøger/udforsker/arbejder med.
Og at vi dokumenterer den proces der derved opstår.
Vi nævnte igen nogle helt enkle eksempler:
Et par gange om ugen at huske hjertet i fem minutter i kontakt med andre mennesker. For derefter for eksempel bare en gang om ugen at skrive en halv side om de erfaringer som denne praksis giver anledning til.
Og vores lille eksempel med at forvandle gåturen med hunden til en praksisundersøgelse af hvad der sker med denne hyggelige, men helt dagligdags, aktivitet hvis vi for eksempel tilføjer Krone-Rod til et udsnit af denne tur. Og en gang om ugen skriver en halv side om hvad dette måtte afstedkomme.
Endelig: At vi minder os selv om at det i vores projekt er processen og ikke resultatet det drejer sig om. Hvis vi undersøger om vi kan holde kontakt til hjertet fem minutter i situationer med andre, er det vigtige ikke om dette lykkes – men hvad der overhovedet sker når vi forsøger at gøre dette.
Projekternes tidshorisont:
Vi vil bede om at I sender os en synopsis, altså en kort skitsering af projektet, senest den 25. januar. Vi vil så på det projektværksted som ligger en uge senere give en oversigt over de tilsendte projekters temaer.
Kreativ feedback
Vi arbejder med tre spørgsmål – tll os selv eller den vi er blevet bedt om at give feedback:
- Hvad synes du fungerer – hvad er du glad for?
- Hvad vil du gerne udvikle videre?
- Hvad vil du spørge mig om?
Kommende sessioner:
Onlinesession #2: 7. januar 2025
Online læsegruppe med Jeanette Lykkegård og Kirsten Rotbøll Lassen
Onlinesession #3: 4. februar 2025
Online projekt- og skriveværksted med Kirsten Rotbøll Lassen og Jeanette Lykkegård
