Kære alle

Når vi ser og mærker tilbage til modul 2  med jer, er det med en indre glæde over møderne med jer alle, over Steens oplæg, Jeppes besøg og i det hele taget den samlede kontakt og fordybelse som vi oplevede at indfandt sig hen over dagene. Tak for jeres gode selskab og velvilje, på denne individuelle men også fælles rejse.

Herunder finder I en kort opsummering af hvad vi gennemgik på modul 2:

Alle dage startede og sluttede med meditation i stilhed for de som havde lyst og overskud; på Sol15 om morgenen og i Store Sal om aftenen. Disse stille begyndelser og dagsafslutninger er noget vi holder meget af at kunne dele med jer.

 

Torsdag:

Torsdag formiddag landede vi med indre praksis og stræk af kroppen. 
Herefter havde vi den sørgelige meddelelse at vi har mistet Sadaya, som var med os på første modul. Vi kender ikke dødsårsagen. Vi har valgt at recirkulere den energi hun har lagt i modulet ved sin kursusafgift ved at donere et tilsvarende beløb til organisationen Nunca Mas, som Sadaya har været med til at opstarte. 

Vi rettede derefter vores opmærksomhed mod vores projekter med en skrivepraksis og efterfølgende udveksling. 

Om eftermiddagen havde vi besøg af Jeppe Hein.
Vi begyndte naturligvis eftermiddagen med ‘dans efter frokost’. Herefter havde vi en session med kropsstorming og at holde rum for hinanden. 
Jeppe guidet os igennem nærværsøvelser med fjer, brøl og bi-summen. 
Vi sluttede inden aftensmaden med at sidde lidt sammen i stilhed. 

 

Fredag:

Fredag formiddag havde vi besøg af Steen Hildebrandt, der holdt et oplæg. Herunder nogle hovedpunkter:

•Steen lagde ikke skjul på at han finder det vanskeligt at tale om verdensmål og bæredygtighed og indre bæredygtighedsmål i en verden der er som den vi er i. Derfor mindede han os om betydningen af det arbejde vi tilsammen gør, og at vi ikke er alene, hverken i Danmark eller verden. Der er rigtig mange mennesker, der er optagede af verdens udvikling og hvordan vi kan overlevere en bedre verden til vores børn og børnebørn.

•Vi lever i det geologerne kalder den antropocæne tidsalder, menneskets epoke, fordi vores mulighed for at påvirke kloden er så markant at vores handlinger er afgørende for klodens udvikling. Det er et ansvar vi må påtage os. 
•Den geologiske tidsalder er gammel. Biodiversiteten er milliarder af år gammel, men de sidste 70 år har vi formået at forandre klodens liv markant. 
•Paradoks: Vi skal nu producere 5000 milliarder kroner mere ammunition om året oven i de 20.000 milliarder kroner vi producerer for i forvejen. 
•Verdensmålene: Vi skal transformere kloden, ikke kun korrigere for vores fejl. 
•Geologerne mener at vi lige nu potentielt er i begyndelsen af den 6 massedød i klodens historie. 
•Forudsætningen for at vi kan transformere udviklingen, så den går i en anden retning er at vi indser Gretha Thunbergs sætning: “Ingen er for lille til at gøre en forskel”. 
•Den måde vi måler samfunds succes på er ikke bæredygtige, så hvordan skal vi i stedet måle?
•Einstein: “Det er ikke alt der tælles der tæller, og det er ikke alt der tæller der tælles”. 
•Fremtidens arbejdspladser skal se anderledes ud, måles anderledes.
•En virksomhed skal bidrage positivt til planeten jorden. 
•Virksomheder kan ikke længere eksisterer for sig selv.
•Der er behov for en ny dannelse og en ny etik, en bæredygtighedsdannelse. 
•De forandringer der skal til kommer indefra, som også eksemplificeret ved Inner Development Goals.
•Verdensmålene er noget der er derude, biodiversitet, affald mv, men det skal ændres og det kommer ikke af sig selv. Beslutningerne og handlingerne og lovene kommer kun hvis mennesker vil disse ændringer. 
•Det er vores mentale værdier og følelser som skal ændres, hvis noget skal ændres i den ydre verden.

•Steen henviser til adskillige bøger og dokumenter, som vi har linket til på IPA community-siden.  

 


Du kan lytte til Steens oplæg her: 

 

 


Efter Steens oplæg havde vi en engagerende spørgerunde, hvor det var tydeligt hvor meget tematikkerne fra Steens oplæg berører en stor del af vores gruppe. Vi kommer til at transskribere denne  del i anonymiseret form, som vi sender ud i en senere mail. 

Om eftermiddagen dansede vi ind i vores Familiegrupper. Vi dansede sammen og vi havde kreative processer med at finde gruppenavne. 
Vi rundede eftermiddagssessionen af med meditation. 

 

Lørdag:

Vi startede lørdagen med at gå op på Nørre Snedes højdedrag. Vi lavede gående meditation med øvelsen: krone-rod.
På bakketoppen øvede vi os i at ‘falde i staver’. 
Herefter fortsatte vi fordybelsen med en siddende meditation på Sol15. 
Efter formiddagspausen guidede vi hinanden i en kropsskanning i familiegrupperne ud fra følgende principper: 
· Vi guider ind i nuet
· Vi intervenerer ikke i den andens system ved at foreslå billeder eller forestillinger.
Herefter udvekslede vi om erfaringerne. 

Om eftermiddagen efter den obligatoriske dans arbejdede vi med vores projektprocesser i familiegrupperne, samt med at aftale kommende online møder i disse grupper. 
Vi anbefaler følgende struktur:

Hver familiegruppemøde varer én time.
Hver gruppe afgør om der er en tidtager, eller om man gør dette sammen.

a) Man begynder med at sidde sammen i stilhed fem minutter.
b) Derefter er der præcist ti minutter til hver: Fem minutter til at fortælle om eksistens, praksis og projekt, og fem minutter til at udveksle med/få feedback fra gruppen.
c) Til sidst sidder man fem minutter sammen.

Vi sluttede eftermiddagen med en meditation med fokus på kropsbevidsthed og grounding. 

 

Søndag:

Vi afrundede dette andet modul med en kontemplativ formiddag med meditation og stræk. 
Så introducerede vi vores nye online IPA community-side (se info længere nede).
Herefter fortalte Hanneli om retreat mulighederne (se også yderligere længere nede).

Så fortalte vi om at vi allerede nu vil påbegynde processen med valg af supervisor til den individuelle supervision i efteråret. Valgmulighederne er: Hanneli, Peter, Steen, Michael, Jeppe, Kirsten og Jeanette

Vi afsluttede modulet med videregivelse og herefter frokost.

 


 

Valg af supervisor til dit projekt.

Alle får en individuel supervision på 45 minutter sammen med en af vores supervisorer. For at vælge hvem du ønsker som vejleder til dit projekt – og eventuelt i praksis i den forbindelse – vil vi bede dig klikke ind på følgende poll:

Valg af supervisor IPA 2 

Herefter sender vi en ny poll med datomuligheder. Disse datoer vil fortrinsvis ligge inden 3. modul (30.oktober – 2. november), i enten august eller september.

Skulle man have behov for ekstra projektvejledning, kan dette tilkøbes. 
Har du spørgsmål til dette, er du altid velkommen til at skrive til os på ko*****@***********on.dk

 


 

Om IPA community-side:

I Kontemplation har vi de senere år oplevet en øget efterspørgsel fra kursister om at indgå i praksisfællesskaber. Vi har tænkt over og talt meget om hvordan vi kan imødekomme dette ønske, som også vi oplever som betydningsfuldt. Søndagsmeditationerne online er én respons, og nu har vi så lavet et online community forum på Kontemplations server, i et forsøg på at facilitere et online fælles univers uden om META og andre lignende platforme. 
Tanken er at vi i dette online community kan holde forbindelsen med hinanden, erfaringsdele og udveksle mellem vores onlinemøder og fysiske moduler. Og – hvis det viser sig at være betydningsfuldt – efter endt forløb. 

På community-siden vil I have adgang til de grupper i er tilmeldt, for nu primært IPA2. Hvor det I deler eller kommenterer vil kunne ses af hele holdet, og af Kontemplations team som administrerer forumet.
I vil også finde jeres familiegrupper hvori i vil kunne kommunikere kun med de som er medlem af jeres familiegruppe.
Her skylder vi at sige at vi fra vores side behandler disse grupper er private, men på grund af sikkerhed og tidvis behov for support er forummet designet således at vi som administratorer i princippet vil kunne se indholdet i gruppen. 

Det man foreløbigt kan er at dele tekst, billeder og links, samt kommentere på disse. Man kan bogmærke de indlæg man gerne vil kunne vende tilbage til på en let og overskuelig måde. Man kan vælge at se ‘hovedsiden’ som listeform (mere overskuelig, hvis man leder efter en overskrift) eller fuld format (mere visuel). De opslag vi forestiller os mange vil vende tilbage til jævnligt, pinner vi i højre side kolonne. 

Det er også muligt at oprette chats, her kan man chatte med hele holdet eller med enkeltpersoner. I familiegrupperne kan man oprette chats med medlemmerne af denne gruppe. Chats er usynlige for andre end de som deltager på chattråden. 

Det er relativt intuitivt, så vi inviterer jer til at prøve jer frem. Dette er jo helt nyt for os alle, så skulle der opstå spørgsmål så skriv til os så lærer vi sammen.

Man logger ind her: Community-side

Brugernavn: den mailadresse man har brugt ved betaling af kursusafgiften
Kode: MinCommunity#15Kode

Man kan ændre kode ved at klikke på glemt kode. 

Hvis der er spørgsmål til lige dette med community-siden, er I velkomne til at skrive til Jeanette på co*******@***********on.dk.

 

Et afsnit med GDPR- information
I er foreløbigt oprettet med jeres fulde navn. Ønsker I at ændre jeres navn, til kun at vise fornavn, kan I ændre dette ved at gå ind på jeres profil og klikke på indstillinger. 

Et forum som dette er tryggest hvis vi alle står frem med vores ægte navn, men der kan være grunde til at man ønsker at være anonym i forhold til andre medlemmer udenfor de grupper man deltager i.
Endnu er det kun jer fra IPA2 som er der inde, men lige om lidt åbner vi for at IPA1 holdet også får en gruppe derinde. Det vil sige at jeres navn vil være synlige for flere end blot jer fra IPA2.

Derfor denne vejledningsvideo fra Jeanette hvis I skulle ønske at opdatere jeres navn og profil:

 


 

Om retreat

Som vi har talt om, er det en betydningsfuld del af vores forløb at alle får erfaring med at sidde i retreat: Et retreat er, som vi talte om på andet modul, på minimum fem dage. Der er tre muligheder for at få denne praksiserfaring. 

1) Man kan sidde i eneretreat.

2) Man kan sidde med en lille gruppe af praksisvenner (højst fem talt).

3) Man kan deltage på èt af Kontemplations retreats eller et sammenlignelig retreat (vi skriver ‘sammenlignelig’ med henblik på betydningen af at vi sammen opbygger et fælles sprog for praksis og fordybelse).

Der er for os ingen foretrukken løsning – enhver af disse tre former har sine egne særtræk og muligheder. Herunder lidt om hvad der karakteriserer de tre.

Eneretreat: Sidder man alene, på hvad der kaldes ‘ens egen energi’, får man lejlighed til at mærke sig selv på en helt særlig måde – uden input fra undervisere og andre deltagere. Man vil her normalt blive konfronteret med sig selv på en ofte både udfordrende, opsobrende og lærerig måde.

Sidde med praksisvenner: Sidder man med én eller flere praksisvenner/bekendte er man, da der ikke er en ansvarlig underviser til stede, også i denne form være på delvist egen hånd. Man vil, ved siden af sin egen praksis, skulle forholde sig til, og man vil få måske vigtige erfaringer af, hvad der sker relationelt når energi stiger og ikke afspændes i en lille gruppe. Og man vil kunne støtte sig til hinanden.

Retreat hvor rummet holdes af en eller flere undervisere: Vælger man at deltage på et organiseret retreat, vil man have den beskyttelse der ligger i den organiserede form, i den større gruppe og i at der er én eller flere undervisere og teammedlemmer til stede. I et sådant retreat vil energien, på grund af den større gruppe og på grund af undervisningssignalet, normalt kunne nå en højere intensitet end der er mulighed for hvis man sidder alene eller med en mindre gruppe. Og man vil løbende kunne blive spejlet i ens proces.

Vejledning til selvorganiseret retreat.
Vi gennemgik, ved siden af hvad der er sagt herover, på andet modul forskellige aspekter af selvorganiserede retreats.

Det vil være muligt, hvis man ønsker det, at få vejledning både før og efter det selvorganiserede retreat. Vejledningen vil berøre den enkeltes personlige proces, retreatets struktur og fokus samt drømmeforståelse og samtaler om praksis. Sådanne vejledningssamtaler er med erfarne medlemmer af Kontemplations team.
Retreatvejledning vil rumme en kortere samtale inden retreatet (30-45 min) og samtale efter retreatets afslutning (60 – 90 min), til en samlet pris på 1.500 kroner for begge samtaler.
Hvis du ønsker at gå videre med denne model, kan du skrive til Kirsten på ko*****@***********on.dk.

 


 

Kommende datoer og forberedelse

Onlinesession #5: 8. april 2025
Læsegruppe med Jeanette Lykkegård : Vi arbejder med inspiration fra At vove springet af Pema Chödrön
 Bogen handler om, hvordan vi kan arbejde med vores indre vanemønstre og reaktioner for at møde livet med større nærvær, mod og medfølelse. Gennem udogmatiske kontemplative principper og praksisser viser hun, hvordan vi kan bryde fri af de automatiske reaktioner, der skaber separation og fastlåsthed – både i os selv og i verden omkring os. Bogen er en invitation til at tage ansvar for vores indre udvikling, så vi kan bidrage mere bevidst til de ydre forandringer verden har brug for.

Du finder alle kommende datoer i vores kalender her: Indre praksis og arbejdsliv, hold 2 

 

Forslag til praksis frem mod vores næste møde

HJERTESTYRKE TIL AT MØDE VERDEN

HJERTEFOKUS OG TILLID TIL DIG SELV

KRONE – ROD

WALK THE TALK