Du har sat et aftryk
af Hanne Linde | RELATION | 29. juli 2023
”Forestil dig et menneske eller et dyr, som betyder noget for dig. Som du holder af.” Det er afrundingen af dagens meditation.
Igen dukker du op. Det er forskelligt, hvem denne invitation kalder på. Det er magisk. Hvem manifesterer sig i dag? Det er aldrig helt til at vide.
Det er et stykke tid siden, det var dig.
Men nu er du her.
Dine lysende blå øjne. Din værdighed. Din ro. Dit væsen toner frem. Som dengang jeg i mørkekammeret med alkymistiske væsker fremkaldte papirfotos, dukker du op. For få øjeblikke siden var du gemt bag dagligdagens gøremål. Bag andre sindsbilleder.
Nu er du her lyslevende.
Sådan opleves det. Jeg kan høre dit åndedræt. Se måden du strækker dig på. Fuld af nydelse. Tilstede i hver en muskelfiber. En nydelse der inspirerer og forplanter sig til min krop. Du læner dig op ad mig. Vil gerne have kontakt. Din duft. Din berøring. Alt vækkes til live.
Jeg overraskes igen og igen over, at en erindring kan være så sanselig.
Jeg fornemmer min hånd, der mærker din varme krop. Et kort øjeblik stivheden, kulden den dag du holdt op med at trække vejret. Da jeg sad med det tændte stearinlys ved din side og tog afsked. Mit røde sjal svøber dig. Din duft er forandret. Mødet er ikke længere muligt. Fraværet af liv er markant.
Så vender livfuldheden atter tilbage.
Pludselig sidder du på dit yndlingssted. Ser ned på mig. Fra stolpen der holder gelænderet. Vi kan lade vores ansigter hvile mod hinanden i denne position. Du er uendelig blød. Dine hvide hår berører min kind. Jeg mærker hjertet åbne sig. En kærlighed. En hengivenhed.
1000 vis af møder ligger som aftryk i mit hjerte. I min krop. Mit sind. Jeg dvæler i kontakten. Der har været andre før dig og en anden efter dig. Men du har en ganske særlig plads. Dit og mit væsen klingede på en ganske særlig måde på trods af det artforskellige. Projicerer jeg noget menneskeligt over på dig? Sikkert. Men der var også noget andet. En villighed til at mødes i sanserne. Kærtegnene. Kontakten.
Jeg husker første gang, jeg så dig. Legende med dine søskende under trappen. Små hurtige glade bevægelser inden du træt væltede omkuld ved min side. I var 5 små kattekillinger. Jeg skulle vælge en. Det blev ikke svært. Det var som også du traf et valg, ved at placere dig så tæt. I 13 år nød vi hinandens selskab. I 13 år berørte vores fysiske legemer hinanden. Men i ånden kan vi stadig mødes. Et dyr og et menneske. To bevidstheder. Varsomt. Respektfuldt. En mulighed. Og selv om du ikke længere sidder på din vante plads og ser på mig, kan du stadig få min krop til at strække sig i velvære. Mit hjerte til at danse.
Denne teksts baggrund:
For vores team og regelmæssige gæstebloggere holder vi skriveworkshops hvor vi går i dybden med forskellige skriveøvelser og skriveprocessens kobling til meditation og kreativitet.
I sommerens serie har vi fordybet os i dyrehistorier. De er for det meste sande, men der kan have indsneget sig et element af fiktion. Og nogle gange slet ikke. Kun sandheden.
Til dyrehistorierne fik Charlotte fra vores team den idé at hun ville give alle de 13 indlæg et postkort. Med det har hun skabt en serie postkort til sommerens dyrehistorier som binder det hele tematisk sammen. God læselyst!
er uddannet Bachelor i Medicin, fysioterapeut og mindfulness underviser og er ansat i Gentofte Kommune som konsulent i mindfulness og relationskompetencer. Her har hun udviklet forløbet: ”Bliv ven med din hjerne.” Et forløb der er målrettet elever, fagpersonale og forældre. Hanne er også billedkunstner. Hun er tilknyttet Statens Kunstfonds huskunstnerordning og har en lang erfaring med at undervise både børn og voksne i billedkunst, nærvær og kreativitet. Hanne er en del af teamet bag Kontemplation og modtager praksisvejledning af Hanneli Ågotsdatter.
