Vi var en hel lille flok fra Kontemplation i går på Rungstedlund hvor Karen Blixen Museums direktør, Elisabeth Nøjgaard, havde inviteret til samtaleaften med Claus Meyer og Peter Høeg.

De to mødtes for første gang denne aften, men har i optakten til arrangementet skrevet sammen og fundet ud af at deres arbejde hver især har haft dyb indflydelse på den andens liv og virke.

Kontakten mellem de tre på scenen, Elisabeth, Claus og Peter, var åbenhjertig, hele tiden intens og inspirerende. Og ofte sjov.
Samtalen gik meget hurtigt i dybden, og der blev talt om temaer ingen af dem før havde sagt noget om offentligt: Om sårbarhed, om modet til at føle kærlighed også til tidligere partnere, om hvad de spiser privat, om seksualitet, om hvor håbet findes for menneskeheden i disse krisetider. Og om Karen Blixen som både Elisabeth, Claus og Peter elsker.

Peter spurgte Claus hvordan det er muligt både at opbygge og lede et forretningsimperium og at fastholde sin insistens på kvalitet.
Claus spurgte Peter hvad han har oplevet som sine største menneskelige og kreative succeser.
Elisabeth fik både Claus og Peter til at fortælle om hvad mad og madlavning dybest set betyder for dem.
Og publikum spurgte til sidst om hvordan man skaffer lollandske rosiner (ser herunder), og om kunst og kreativitet altid er forbundet med lidelse.
Fra tilhørerne var der nærvær, fokus og hjertevarme til de tre på scenen – og til rummet og situationen.
Der var slet og ret en helt særlig stemning i Rungstedlunds foredragssal.

Midtvejs i arrangementet blev der serveret en vidunderlig grønsagssuppe med lollandske rosiner som Claus havde lavet. Og spisningen indledte Peter med en form for moderne bordbøn, en kort meditation bygget over kontakten til jorden og kærligheden til råvarerne.
Suppen blev serveret sammen med surdejsbrød (naturligvis!) som vores retreatkok Mikkel Strandbygaard havde bagt efter Claus’ opskrift og inspiration.
I kan måske forestille jer at man som kontemplativ retreatbager kunne få en lille smule præstationsangst ved opgaven at bage surdejsbrød til Claus Meyer? Men vi kan fortælle jer at det gik rigtig godt. På billederne kan I se at brødet blev accepteret, og at vi fik Meyers brødtransmission i Akademiets bibliotek hvor vi afsluttede aftenen.
Og hvor vi fik et glimt af Claus’ nyeste bog, Surdejsskole.

Britta Karlshøj og Vibeke Schellerup som står for køkkenet på Øster Løkke til Nytårsretreatet, fik opskriften på aftenens suppe, og blev klogere på hvordan de lollandske rosiner – som Claus talte varmt om og som var en vigtig ingrediens i suppen – skal tilberedes. Måske har du ikke hørt om lollandske rosiner før? Det havde vi ikke indtil denne aften. Men mens publikum nød suppen, fortalte Claus om denne sjældne danske bælgfrugt. Som for få år siden kun fandtes i begrænset produktion, men nu, på grund af dens smag og ernæringsmæssige kvaliteter, er bleven en delikatesse i Meyers køkken og derfor i år bliver produceret i en mængde af omkring 24 ton.
Claus har lovet at hjælpe os med at skaffe dem, dem og et særligt mel til vores surdejsbrød.
Så vi føler allerede nu i Kontemplation at vi har Claus’s kreativitet – hvis opskrifter og eksempel jo har været med os i retreatkøkkenet fra begyndelsen – med os på en ny og levende måde.

 

Foto: Maria Bjørnstad Meling og Mikkel Strandbygaard