ET HJERTEBARN

af Lasse Dümke | | 10. november 2022

”Sell you cleverness and buy bewilderment”

– Rumi

Da jeg første gang hørte dette smukke citat, sad jeg i meget rolige omgivelser. Den effekt det siden har haft på mit liv, efter jeg virkelig tog det ind, må siges at være alt andet end stille og rolig.

Jeg har altid prøvet at forstå mange ting mentalt. Og jeg har egentlig altid synes, at det var jeg ret god til. Det har været en måde at forstå tingene på og få en fornemmelse af orden i stedet for kaos. På universitetet, i diskussioner og generelt i samfundet er den intellektuelle deduktion og forståelse højt prissat. Men prisen for et overforbrug af dette værktøj kan være højt. De sarte og sagte sider af personligheden forglemmes eller overdøves.

En ting jeg aldrig rigtig har forstået er, hvorfor jeg altid har haft så nemt ved at blive berørt. Rørt til tåre. I barndommen var det især en ”upraktisk egenskab” og ofte ret pinligt at begynde og græde efter diskussioner eller en slåskamp. Til tider kunne jeg, føle at jeg hadede den side af mig selv og at det lidt var min mors skyld, fordi hun havde det på samme måde, og jeg måtte jo have arvet det fra hende.

Jeg forstår det stadig ikke. Og jeg kommer ofte ufrivilligt til at prøve og ville forstå det. Ikke mange meditationer har jeg siddet uden tårer. De kommer af sig selv. Tit når det føles som om, at jeg er tæt på noget betydningsfuldt. En hjertekontakt eller et dybt praksisøjeblik. Hvis jeg så tænker for meget over det eller prøver at forstå det, så går følelsen forbi som den kom – pludseligt og uden for min forståelse.

”Tårerne er det, der renser sjælen”, har jeg fået at vide for længe siden. Jeg tror det må have været på mit første meditationsretreat. Sætningen blev budt hjerteligt velkomment af mit system. En udefrakommende kærlig forståelse af en side, jeg ubevidst skammede mig over. En lettelse af et højst unødvendigt tryk.

At turde vise den side af mig i trygge omgivelser, har været som at tage et barn i hånden. At hjælpe det med at stå ved sig selv og langsomt blive gode venner med det. Et barn der rummer en uendelig kærlighed. Jeg prøver at forstå, eller måske mærke, at dette barn leger et sted uden for min mentale forståelse.

 

Kig ud over afgrunden, siger Rumi til mig, og vov at flyv ud i det ukendte.

 


 

Denne tekst er blevet til på Kontemplations interne skriveworkshop.

Deltagerne blev bedt om, på basis af Rumicitatet Sell your cleverness, buy bewilderment, indenfor 15 minutter, at skrive et blogindlæg på højst en A4-side.

Enkelte ting blev så siden rettet eller tilføjet. Men som helhed er teksten identisk med hvad der blev skrevet indenfor tidsrammen.

 


læser biologi på Aarhus Universitet. Han har gennem en årrække været med som hjælper og medunderviser på Kontemplations kurser og retreats.

Han har været optaget af meditation og nærværstræning siden teenageårene.

På vandreture i blandt andet Norge, Nepal og sidst på Azorerne har han eksperimenteret med at forene kærligheden til naturen, glæden ved bevægelse og meditativ praksis. Og han er optaget af både spændingen mellem naturvidenskab og bevidsthedstræning og de to områders mulighed for at befrugte hinanden.

Efterlad en kommentar