Et sansende efterår. Nærvær i et vandglas
af Anton Horsbøl Skjeldmoes | SANS | 28. november 2015
Anton Horsbøl Skjeldmoes arbejder i et børnehus i Århus midtby. Her deler han sine erfaringer med mindfulness for børn.
Introduktion og første del af Et sansende efterår kan du læse her >>
Vandglasset
Det er fredag, jeg sidder i vores ”lille stue” sammen med de yngste og mellemste børn i en rundkreds. Vi har lige sendt de ældste op til Bamseklub, også kendt som Fri for mobberi. Det er et antimobbeprogram udviklet af Red Barnet og Mary Fonden.
Foran mig har jeg et glas og en kande med vand. Jeg fortæller, at vi nu skal lave en øvelse sammen, hvor vi skal koncentrere os og være meget forsigtige. I glasset hælder jeg nu vand op, så det er halvt fuldt. Jeg tager det op og fortæller, at vi nu skal prøve at sende det hele vejen rundt meget forsigtigt, så vi ikke spilder. Der er helt stille, da jeg sender det over til barnet ved siden af mig. Det går stille rundt. Indimellem kommer der nogle små opmuntrende udbrud fra børnene til hinanden. Glasset når rundt. Uden at der er blevet spildt. Vi har klaret det sammen. Vi smiler til hinanden. Jeg spørger om de vil prøve igen med mere vand i. Det vil de rigtig gerne. Jeg hælder vand i, så det nu næsten er fyldt. Der bliver smågrinet, forventningsfuldt. Vi sender glasset rundt igen. Denne gang blev der spildt en lille smule. Pyt. Børnene er helt med, da jeg spørger om vi skal prøve at fylde glasset HELT op. Koncentrationen er helt i top. Det går nu fyldt rundt. Ved tredje barn bliver der spildt lidt på bukserne. Hun kigger lidt forvildet rundt, men et ”pyt, det tørrer igen” hjælper. Hun smiler, og sender glasset videre. Det når hele vejen rundt, der er kun spildt nogle få steder. Alle er glade. Vi har klaret det sammen.
Herefter laver vi massage. Jeg fordeler børnene to og to, så et mellembarn er sammen med en af de yngste. Vi sender en kasse rundt fyldt med udstyr til massage, hvor børnene selv må vælge hvilke de vil bruge. Først starter den ene med at ligge ned, mens den anden giver massagen. Jeg starter noget afrikansk inspireret musik og massagen begynder. Nogle af børnene har lidt svært ved at finde på hvordan, de skal starte. Efter lidt hjælp er alle godt i gang. Efter cirka 4 minutter er det skifte tid. Igen skal der lige lidt hjælp til, inden alle er godt i gang. Da nummeret er færdigt, beder jeg børnene om at sætte sig op. Jeg fortæller at vi nu er færdige. Efter en hurtig indskydelse siger jeg til dem: ”Hvis der er nogen der har lyst til mere massage må I blive siddende. Hvis der er nogen der gerne vil lege, må gerne gå ud på stuen”. Hurtigt er der to drenge der rejser sig og forlader rummet. De tilbageværende har allerede lagt sig ned igen. De er klar.
Nu ligger de her klar til endnu en runde massage. Det er dejligt, at vi med meget få midler kan hjælpe børnene med at finde en indre ro og mærke deres kroppe.
Mine kollegaer
På mit arbejde er mest mig der arbejder med mindfulness. Dermed er det mest børnene på min stue og børnene i den aktivitetsgruppe jeg står for (de ca. 4-5 årige fra begge stuer) der oplever de aktiviteter jeg laver, hvori der indgår mindfulness. På min stue laver mine 2 kollegaer også indimellem små øvelser sammen med børnene.
I huset har vi voksne mange forskellige interesser. Disse bruger vi sammen med børnene, men også til at inspirere vores kollegaer. Vi støtter hinanden, sparrer og bruger de styrker og interesser vi hver især har.
Jeg for holdt op oplæg for mine kollegaer, så de på den måde har kendskab til mindfulness og grundlaget for de øvelser jeg laver.
Forældrene
En del forældre spørger interesseret ind til hvordan vi bruger mindfulness. Det spørger ind til de forskellige mindfulness øvelser og ind til hvordan vi laver yoga.
På faste tidspunkter spiller vi stille musik for børnene. Nogle forældre fortæller om at deres børn snakker om musikken derhjemme. Børnene ytrer ønske om også at kunne høre den samme musik derhjemme.
Jeg har flere gange sendt øvelser med hjem til forældre. Øvelser som forældrene kan lave sammen med deres børn.
Min egen praksis:
Arbejdet med at bruge mindfulness sammen med børnene er også med til at udvikle min personlige praksis. Før jeg bringer en ny øvelse med til børnene afprøver jeg den selv inden. På denne måde har jeg en større oplevelse af hvad øvelsen går ud på, og har prøvet hvilken effekt den kan have.
Jeg oplever et større nærvær sammen med børnene. Nærværet prøver jeg også at tage med i mit private liv. Blandt andet helt enkelt ved at træne nærvær, ved at lytte til fuglene der synger, nyde regnvejret, mærke mit åndedræt. For mig er denne træning med til at skabe en indre forankring.