Vi er kommet til et punkt i menneskets udvikling, hvor kortsigtede økonomisk-materielle formål, kriterier og hensyn er blevet afgørende for stort set alle beslutninger. Der er næsten ikke plads til andet end kortsigtet økonomitænkning.
Kapitalismens store løfte om vækst handler som nævnt om økonomisk vækst, og økonomisk vækst er, hvad de menneskeskabte samfund og organisationer har stræbt efter med voldsom og stigende styrke og effekt, ikke mindst gennem de sidste få hundrede år. På meget kort tid har mennesket opnået ufattelige forbedringer. Men det har også kostet; måske så meget, at de menneskeskabte fremskridt er ved at tilintetgøre store dele af de naturskabte økosystemer?

Illusionen om ubegrænset økonomisk vækst er ”det fundamentale dilemma ved roden af alle hovedproblemer i vor tid”, siger Capra & Luisi i bogen ‘The Systems View of Life’. Det er jeg enig i. Forestillingen om konstant materiel, økonomisk vækst er ikke alene urealistisk, men destruktiv.

Det hævdes, at den globale økonomisk-teknologiske udvikling indtil omkring 1980 forløb nogenlunde balanceret. Men fra omkring 1980 sker der et kæmpe skred, der på ganske få år har skabt en meget alvorlig ubalance på kloden. Angus Maddison’s ovenfor nævnte tal, de 100.000 kemikalier og de ca. 30.000 lobbyister, skal – iblandt meget andet – erindres her. Geologer regner med, at der fem gange i klodens flere milliard år lange udviklingshistorie har været naturødelæggelsesperioder så voldsomme, at man har brugt ordet udslettelse om konsekvenserne for livet på jorden. Den udvikling og de menneskelige beslutninger, jeg her taler om, er beslutninger, der ifølge de samme geologer muligvis er medvirkende til, at kloden nu er på vej ind i en ny og sjette udslettelsesperiode. Ikke udslettelse på grund af naturen selv, men udslettelse, fordi vi mennesker ikke forstår og ikke respekterer livet på kloden.

På den tidligere nævnte internationale konference blev det oplyst, at der i perioden 1991-2001 blev indleveret 13.950 peer reviewed videnskabelige artikler inden for bæredygtigheds- og klimaområdet, og at kun 24 af disse forkastede synspunktet om global opvarmning. Jeg tillader mig at forstå situationen sådan, at det fortsat i vid udstrækning er menneskelige beslutninger, der afgør udviklingsretning og –tempo på kloden, men at visse beslutninger og kursændringer virkelig haster. Det uden sammenligning mest kritiske er CO2-udledningen i atmosfæren.
I mine første år som forsker var jeg beskæftiget med de ovenfor nævnte matematiske modeller til anvendelse i forbindelse med planlægning og ledelse i offentlige og private virksomheder.
Området hed operationsanalyse eller management science. Mit særlige felt var komplekse optimeringsproblemer, der kunne formuleres som flertrinsbeslutningsprocesser, dvs. beslutningsprocesser, hvor den ene beslutning påvirker grundlaget for den næste, som igen påvirker grundlaget for den næste, osv., og hvor ambitionen er eksplicit at tage hensyn til disse gensidige afhængigheder. Det var disse smukke helheds- og totalbetragtninger, der gjorde, at jeg som ung forsker blev fascineret af en avanceret matematisk-statistisk optimeringsmetode, der blev benævnt dynamisk programmering, og som mestrer sådanne beslutningsproblemer. I dynamisk programmering lå der en kompliceret og smuk matematisk formulering af en del af den helhedstænkning, som jeg i de efterfølgende år blev mere og mere optaget af. I de år, 1970’erne, bevægede jeg mig gradvist bort fra mit hidtidige forskningsfelt og over mod et andet, der var karakteriseret ved, at det rummede en opmærksomhed på levende mennesker og eksplicitte værdier. Denne opmærksomhed fandtes ganske vist også i de matematiske modeller, men her blev den først forenklet på grund af matematikkens love og krav og dernæst forkrøblet til ukendelighed i den praktiske anvendelse. Jeg var på det tidspunkt en del af et stærkt dynamisk internationalt forskermiljø. Det forlod jeg for at bevæge mig over i organisations- og ledelsesforskningsområdet.

Den dominerende ledelsestænkning op gennem 1900-tallet var klart både inspireret og domineret af F. W. Taylors rationaliseringstænkning, troen på den hierarkiske og funktionsopdelte organisation samt videreudviklingen af operationsanalyse- og management science-området. Der har været mange nuancer, krusninger og farvninger i ledelsesfaget, men grundtonen har været fastholdt, nemlig en snæver og kortsigtet optimeringstænkning. Det er denne grundtænkning og stedse flere og markante påvirkninger og angreb på den, som tilsammen medvirkede til, at et vendepunkt tog form i faget og i offentlighedens syn på ledelse, og dette vendepunkt er nu ved at være en realitet. Spirituelle lærere, filosoffer, psykologer, religiøse ledere, andre forskere og praktikere m.fl. har i disse år inspireret og påvirket ledelsesfeltet over alt i verden, også i Danmark.

I Danmark har Bob Moore og Jes Bertelsen spillet en afgørende rolle for den spirituelle interesse og åndelighed, der også har udviklet sig i og i tilknytning til erhvervslivet og den offentlige sektor. Det er ikke særlig eksplicit, men det er tydeligt og virkeligt, hvis man ser efter. Disse to lærere har undervist titusinder af mennesker, som dernæst hver især har været rollemodeller for og har undervist andre mennesker. Og det sætter sig selvsagt spor. Jeg er blevet undervist af Bob Moore og Jes Bertelsen, og det er jeg meget taknemmelig for. Jeg vurderer, at det paradigmeskifte, der er ved at udfolde sig, i høj grad er påvirket, først af Bob Moore’s, og dernæst – og endnu mere markant – af Jes Bertelsens undervisning og virke. Jes Bertelsens undervisning, således som den smukt og nuanceret formuleres i bogen: ‘Det drejer sig om kærlighed’, der er redigeret af forfatteren Peter Høeg, har sat sig spor langt ind i kunst, kultur, erhvervslivet, offentlige virksomheder, det kirkelige liv og forskningsverdenen. Et af kriterierne for, om det lykkes at vælge og reelt betræde en anden vej for virksomheds- og samfundsudvikling, er den videre udfoldelse af dette vendepunkt for ledelse og samfundsudvikling.

Til videre læsning kan vi anbefale Steen Hildebrandt og Michael Stubberups bog Bæredygtig ledelse (Engelsk udgave: Sustainable Leadership: Leadership from the heart). Bogen repræsenterer en foreløbig sammenfatning af nogle af de alternative tilgange og bestræbelser Steen nævner i dette blogindlæg. (red.)

Et vendepunkt – økonomisk vækst en illusion er fjerde del af artiklen Ledelse som et etisk og åndeligt anliggende – et vendepunkt der udkom første gang som et bidrag til artikelføljetonen Ånd i Hverdagen. Den er siden redigeret og tilrettelagt for Kontemplations blog.

Steen Hildebrandt
født 1944, ph.d. og professor ved Institut for Ledelse, Handelshøjskolen, Aarhus Universitet. Tidligere vismand i Det Nationale Kompetenceråd og ledelsesredaktør på dagbladet Børsen. Han er forfatter til bøger, artikler og kronikker om ledelse og samfundsforhold og han er medlem af flere bestyrelser.