Der har altid været en nær forbindelse mellem kontemplation og musik.

I Vesten var antikkens grækere de første der formulerede den forestilling at musikken er en dør eller portal til højere bevidsthed, til det guddommelige.
Pythagoras var optaget af dette, den alexandrinske astrolog, matematiker og musikteoretiker, Ptolemæus, var.
Kepler mente at musikkens naturlige harmonier var nøgler til Guds skaberplan for universet. At verden var en musica universalis, én stor kosmisk musik.
Platon sagde at ’Musik giver sjæl til universet, vinger til bevidstheden, svæv til forestillingsevnen og charme og munterhed til vores eksistens – og til alt andet.’
Einstein sagde: ’Jeg tænker ofte i musik – jeg opfatter mit liv i musikalske termer.’

Musik har helt særlige muligheder for at pege indad – også fordi den er ikke-sproglig.
I denne meditation som er et samarbejde mellem violinisten og komponisten Andreas Bernitt og Hanneli og Peter, rejser de sammen, med ord og musik, gennem et landskab som Andreas arbejder med: De fem begreber Jord, vand, ild, luft – og et femte element.

Når man lytter til denne guidning, kan man lege med at slippe al forståelse. For i stedet at høre både musikken og det sagte som et musikalsk udsagn, en instrumental improvisation.

Vi behøver ikke at gå til de store udenlandske praktiserende for at finde dybe udsagn om musik og spiritualitet: Et sted i det berømte digt Menneske-Livet fra 1847 skriver vores egen Grundtvig at den spirituelle dybde,  sandheden, Ordet, ‘findes på lydhavets bund.’