DEN LILLE HAREKILLING

Guidet meditation med

lydfil · 11 min

Tegning af mediterende harekilling i en cirkel af squash
 
 
Nogle gange kan det, vi kalder virkeligheden, få en drømmeagtig karakter. 
 
Sådan var det for Britta, da hun morgen efter morgen i den forgangne sensommer iagttog en lille harekilling på udkig efter mad i hendes urtehave.
 
Med en lille fortælling om det møde inviteres du til at mærke aspekter af det at indtage føde – at spise.
 
Måske kender du også til at være vidne til dyrs adfærd.
Og måske kan du med din kontemplative forestillingsevne føle dyrets sanselighed og mærke din egen evne til sanselighed.
 
Og vi kan røbe, at der var mad nok til både dyr og mennesker i urtehaven. 

 

Illustration: Hanneli
Grafik og layout: Mikkel Strandbygaard

 

Britta Karlshøj

er cand.pæd.pæd.psyk. med speciale i mindfulness fra Århus Universitet og psykoterapeut MPF.
Hun arbejder til daglig som privatpraktiserende psykoterapeut og har blandt andet erfaring med drømmearbejde fra mangeårige studier på Vedfelt Instituttet.

Hun har flere års træning i nærværpraksis, sidder årligt i retreat og modtager praksisvejledning af Peter Høeg.

Britta er med i teamet bag Kontemplation og, sammen med Jeanette, koordinator for dette forløb. Sammen leder de to vores studiegruppe i meditation og hverdagens kreativitet.

16 Comments

  1. Kaja Storeide den 14. januar 2026 kl. 18:23

    jeg er den hare
    du så i din have
    du stoppet
    du lyttet
    ga fred til mitt måltid
    jeg merket
    din varme
    ditt våkne blikk
    dine sanser, så åpne
    du var som musikk
    tenk- jeg ble en fortelling
    du bar med deg
    og delte med andre
    DET er en ære
    for en hare å være
    vi er nok i slekt
    forbundet, rett og slett
    mitt harehjerte hoppet
    da nettopp du Britta stoppet

    ❤️ hilsen 🐇

    • Britta Karlshøj den 14. januar 2026 kl. 19:56

      Bevægende at læse dette digt Kaja.
      Hjertelig tak,
      Britta ❤️

  2. Dorthe den 14. januar 2026 kl. 09:44

    først smil og så blev jeg rørt tak ❤️

    • Britta Karlshøj den 14. januar 2026 kl. 12:16

      Tak for at fortælle os det – det bevæger os at mærke, hvordan praksis gør hos den praktiserende ❤️

  3. Birgitte den 13. januar 2026 kl. 23:26

    Kære Britta❤️
    Kom helt til at tænke på alle de flygtninge, der sulter nu og har sultet i verden og blev SÅ taknemlig over, at jeg bare kan vælge at gå hen og bage mine glutenfri boller lige efter meditationen.
    Tak til den lille hare❤️og tak for en så fin guidning, der indeholder så megen visdom, vågenhed og påmindelse🙏❤️

    • Britta Karlshøj den 14. januar 2026 kl. 12:15

      Kære Birgitte ❤️
      Det kan jeg godt forstå – det knuger i hjertet at mærke alt den lidelse, der også er i verden.
      Jeg tror, det er en god vej at tillade os selv at mærke taknemmelighed for de muligheder, vi har – lige nu.
      Tak for din praksis ❤️
      Hjertelige hilsner
      Britta

  4. Zsuzsanna den 13. januar 2026 kl. 10:31

    Tak for den fine historie om den lille harekilling og dens frydefulde morgenmeditation i din køkkenhave.
    Kærlig hilsen
    Zsuzsanna

    • Britta Karlshøj den 13. januar 2026 kl. 15:35

      Kære Zsuzsanna,
      Tak for, at du skriver dette til os.
      Det er berørende at mærke den praksisaktivitet, der summer.
      Kærlig hilsen
      Britta

  5. Anne Kristine Kongerslev den 13. januar 2026 kl. 09:53

    Ej, hvor en dejlig måde at starte dagen på med billedet af den lille hare i græskarbedet, Britta. Helt vidunderlig humoristisk også. Og Hannelis tegning til. Jeg elsker jeres kreativitet – og jer❤️

    • Britta Karlshøj den 13. januar 2026 kl. 15:39

      Tak for at få lov at være med i din morgenstund.
      Og tak for at pege på humoren, som du ved, vi finder inspirerende.
      Vi må bare sige, at vi er også ret vilde med din kreativitet og dig ❤️

  6. hme den 13. januar 2026 kl. 09:36

    Tak for det fine blik og billede på næring. Et helt centralt tema for os alle – her mærker jeg, ledt af din smukke og blide stemme, så megen vågenhed, nærhed og opmærksomhed.

    • Britta Karlshøj den 13. januar 2026 kl. 15:41

      Tak for disse varmende ord og tak for, at du deler, hvad du mærker under guidningen.

  7. Linda den 13. januar 2026 kl. 09:18

    Kære Britta
    Tak for din lille rejse og påmindelse om mødet mellem vågenhed og sanselighed.
    Hjertelig hilsen
    Linda

    • Britta Karlshøj den 13. januar 2026 kl. 15:43

      Kære Linda,
      Tak for at følge os og praktisere sammen med os.
      Hjertelig hilsen
      Britta

  8. Birgit den 13. januar 2026 kl. 08:57

    Tak! ❤️

Efterlad en kommentar