Vi har alle en medfødt mulighed for at udfolde glæde ved naturlig disciplin – ved at udforske den hjælp vi kan få ved at gøre noget som er betydningsfuldt for os, regelmæssigt, ved at give det opmærksomhed, tid og plads.

Dette er på en måde så almindeligt, så fællesmenneskeligt, at vi alle véd det.
Alligevel kan det være godt at blive mindet om forskellen på en mere tvangspræget, viljestyret aktivitet og så den naturlige disciplin.

I denne korte meditation – den varer bare cirka 10 minutter – peger Peter på at naturlig disciplin, i modsætning til de tvangsprægede aktiviteter som udføres med det som meget passende kaldes kadaverdisciplin, rummer både lyst og hjerte. Både en form for legeglæde og opdagerbegejstring og en kontakt til den med hjertet forbundne oplevelse af meningsfylde.

Netop opdagerbegejstringen er vigtig.
Den er tæt forbundet med leg, børn er, sagde Jesper Juul, små forskere og deres videnskabelige disciplin er legen.
Den behøver vi ikke at glemme som voksne, meditation er udforskning, giver vi os lov til at mærke efter er hver meditationsperiode forskellig, ser vi dybt nok efter er den altid ny, aldrig før oplevet på denne måde.

Paradokset er, som Peter her siger, at vi ikke når frem til denne projektløse, udforskende, ofte glædesfyldte åbenhed uden gennem at sætte masser af vilje og beslutningskraft ind på processen.
Vi må i os selv finde dedikationen til praksis.

Det er et paradoks – løsningen kan ikke forklares – gå med og lad os opleve den!