Når vi bevæger os indad, kan det være en hjælp at vi gør os klart at vi i praksis med fordel kan veksle mellem at bruge vores evne til at fokusere opmærksomheden og vores talent for at slippe fokus og spænde af ud i defokusering.

Den disciplinerede brug af fokus kan siges at være en yogisk holdning til praksis. Yoga betyder på sanskrit et åg (som det man har over skulderen så man kan bære eksempelvis to spande) eller en disciplin man har påtaget sig.
Modsætningen til dette kan siges at være en tantrisk tilgang til praksis. Dette ord har som stamme sanskritendelsen -tra som betyder blandt andet kontinuitet og findes i betegnesen for den tråd som skyttelen i en væv trækker igennem hele det vævede stykke stof.
Den tantriske holdning kunne man sige meget om, men helt kort beskriver ordet en tilgang til praksis hvor man ser og accepterer alle aspekter af nuet og løbende giver slip på at ville dreje det som sker, i en bestemt retning.

Det mod og nærvær som denne på én gang vågne og defokuserede holdning kræver, kan man nå til ved at træne evnen til fokuseret opmærksomhed. Som kan hjælpe en til at se og mærke alle aspekter af nuet og manøvrere så præcist som muligt.
I denne guidning viser Martin hvordan åndedrættet giver os særlige muligheder for først at indøve vores koncentrations- og fokuseringsevne og derefter bruge denne evne til at finde frem til en tilstand af ikke-indgriben.

Det spontane åndedræt er til stede når vi ikke tænker på vejrtrækningen.
Når vi nu følger disse instruktioner, mister vi, som Martin forklarer, først spontaniteten.
Men derefter har vi mulighed for at blive hvad vi kunne kalde ’bevidst spontane’.
Derved opstår et valg: Vi bliver bedre i stand til at mærke når vores vejrtrækning spontant er uhensigtsmæssig. Som når den spænder op eller helt stopper. Hvad vi så kan mærke, opdage og begynde at slippe

Dermed kan den yogiske disciplin, her den stadig mere nuancerede mærken vejrtrækningen, bane vej for den mere flydende og tantriske regulering af forholdet mellem krop og følelser.