Jeanette Lykkegård

DRØMME OG MEDITATION #2

Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

Team: Jeanette Lykkegård og Hanne Linde

 

Referat af anden kursusgang - 9.2.2021.

Velkommen og tak for de mange drømmeessenser. Første gang var et grundkursus i drømme. I dag bevæger vi os ind i et mere avanceret felt. Dagens tema handler om:

 

  • En meditativ tilgang til drømmene
  • Den menneskelige individuationsproces og dens spejling i drømme

 

Øvelse: En meditativ tilgang til drømme.

 

  • Start med at strække kroppen.
  • Genkald dig en drøm, du ønsker at arbejde med.
  • Vælg 4 aspekter fra drømmen og skriv dem ned på fire forskellige stykker papir. Det kan for eksempel være en person, et rum, en følelse, en ting, et ord.
  • Drømme-jeget, som er den observerende instans, og som kan være mere eller mindre tydelig i drømmen, kan være blandt de fire eller tilføjes som et femte aspekt.
  • Fordel papirerne med hver deres aspekt på gulvet i forhold til deres vigtighed. Det, der opleves mest centralt, får en central placering. Mindre centrale aspekter placeres i forhold dertil.
  • Stil dig på ét ark ad gangen.
  • Mærk efter. Hvilke associationer kommer til dig, når du forbinder dig med det pågældende aspekt? Mærk kroppen og åndedrættet.
  • Noter det, der kommer op, på arket.
  • Se nu på drømmen som en helhed. Brug et nyt ark papir.
  • Oplever du tomhed, tristhed, glæde?
  • Hvordan reflekteres drømmen fysisk i kroppen?

Er der områder af kroppen, der aktiveres mere end andre?

  • Hvad vil drømmen vise? Hvad er det afbalancerende? Peger den på noget, der mangler, eller på noget, der måske er for meget af?
  • Hvad er tilbuddet? Hvad er det integrative?

 

 

Break-out rooms

Instruktion: Pauser og stilhed er velkomne undervejs.

 

Plenum med spørgsmål:

Spørger 1: Essens: ”Der er orange musikanter. Jeg befinder mig i et hus, hvor jeg lukker et barn og en mand ind, men ikke en hund. Lidt derfra bag et hegn står et stort hestelignende lidt fabelagtigt dyr. Jeg er berørt og trist over at hunden, der virker truet og sårbar, ikke bliver lukket ind.”

Respons: Dyr repræsenterer forskellige instinkter. Hvad er det for kræfter, der gerne vil til? Er hestedyret, der står lidt længere væk bag indhegning, farligt, fordi det er lidt ukendt? Før kvaliteter integreres, kan de virke skræmmende. Prøv at spørge: Hvad vil du mig? Der er kreativitet i drømmen repræsenteret af blandt andet de orange musikere.

 

Spørger 2: Essens: ”Mit drømme-jeg er strengt over for et barn, der med stor kreativitet bager kokostoppe.” Jeg bliver vred og ked af, at jeg ikke har lært mere, og over at jeg stadig er streng over for det kreative i mig.

Respons: Hvad bliver aktiveret i dig? Hvad er den kropslige respons? Prøv at lade det bevæge sig. Giv det plads. Kokostoppe repræsenterer næring. Der er næring i det kreative. Den indre dommer er også en ressource. Den er et af dine børn, som siger, at det der kan være farligt. Du kan måske blive forladt. Ofte kommer denne dommerfunktion i skikkelse af alt andet end et barn, hvilket kan gøre det sværere at give det omsorg. Undersøg hvad det egentlig er for en størrelse. Både det bange og det kreative barn rummer ressourcer og skal ses og have omsorg. Måske de kan lege sammen?

Hvis man forestiller sig, at man sidder med et glas halvt fyldt med vand. Så er det halvt fyldt med det kreative barn. Der er glæde over: Tænk, jeg har et glas med vand! Man kan vælge at se denne positve side -  men man kan også vælge dommerens side. Tænk at jeg ikke er kommet længere. Se alt det, der mangler. I det valg tillader du dommeren at tage magten. Efter i aften er processen at sidde og mærke begge dele af dig selv. Det er drømmens tilbud. Samtidig er det vigtigt at huske, at det er et øjebliksbillede og en lille del af os. Andre drømme kaster lys på andre aspekter. De viser input og næring i forhold til noget, vi ikke har set.

 

Spørger 3: Essens: ”Jeg oplever afvisning fra en nær person.” Afvisningen bliver, da jeg stod på papiret, til en beskyttelse og hjerteåbning. Da jeg fik drømmen, var jeg oprindeligt irriteret, fordi den ikke stemmer overens med virkeligheden. Jeg er meget berørt over at mærke, hvordan fordybelsen kan forvandle den første reaktion.

Respons: Vi forsøger at gå uden om hovedet og fornuften, og prøver at lade det transformere sig, så der måske opstår en mulighed for nye informationer.

 

Spørger 4: Essens: ”Jeg kommer til at vælte et 5-årigt barn, som jeg er meget irriteret på. Det ser voldsomt ud, men det slår sig ikke. Jeg undskylder meget, men det tilgiver mig ikke.”

Respons: De indre børn – vi har en hel flok inden i – hvilke ressourcer rummer de? Er de et aspekt af dig? Barnet kan repræsentere noget, der ikke er vokset helt op. Hvad sker der, når barnet bliver væltet? Er der noget sårbart, der bliver undertrykt?

 

Spørger 5: Essens: ”Drømme-jeget er betragtende. Der er opbrud. Noget med at rejse og pakke. Der er en krig i forrige århundrede. En by bliver forsvaret. Der er også en glædesfest og frugttræer, der blomstrer. Stemningen er præget af usikkerhed og spænding, men kan måske føre til en forhåbningsfuld overraskelse.”

Respons: Du rejser meget i dit virkelige liv. Hvad er uroen, krigen og kanonerne? Er der dybe overvejelser om eksistentielle ændringer?  Er der nogle risici og omkostninger repræsenteret ved krigen og nogle fordele repræsenteret ved festen?

 

Spørger 6: Essens: ”Rå hospitalsbygning med store sterile, hvide og grå forladte rum. Drømme-jeg (kvinde/mand) er ængstelig. Der ligger en person i en hospitalsseng. Vedkommende er i koma. Drømme-jeget skal sammen med en person, der kender hospitalet og som optræder sikker og lederagtig, finde ufarlige rum, da der kommer giftgas fra loftet.” Jeg er meget berørt af den håbløshed og tomhed, jeg føler efter den meditative tilgang til drømmen.

Respons: Hvad er det indre hospital i dig? Dit drømme-jeg ved ikke, hvordan det skal navigere, men en mere fjern del af dig ved det godt. Der er også en del af dig, der er i koma, og som ikke er ved bevidsthed. Den del skal have omsorg. Hvad vil det sige at indånde gift? Hvor får du forgiftet dig selv? Drømmen peger både på noget i dit liv og noget længere inde? Vigtigt at give det plads. Sidde med det og mærke aspekterne.

Praksis fra Drømme og meditation, session #2

Guidet lydfil med meditation, bevægelse og skrivemeditation med Hanneli Ågotsdatter:

Den menneskelige individuationsproces og dens spejling i drømme

Droemmechakra-illustration_red

Forudsætninger for udviklingsprocesser er en vis grundlæggende balance i den ydre og indre eksistens.

Hvordan spejler en dybtgående menneskelig udviklingsproces sig i kropsområderne og drømmene?

Et balanceret rodcenter udtrykker sig ved en (nogenlunde) balanceret økonomi- og boligsituation. Og ved et nogenlunde sundt og balanceret forhold til ens krop.

Et balanceret forhold til hara betyder at seksualiteten er nogenlunde udfoldet, og at man har periodevis kontakt til sin livslyst. Og at der i ens udadvendte engagement i omverdenen indgår lyst.

Solar pleksus er nogenlunde balanceret når man har kontakt til og kan udtrykke sine emotioner og ikke er for bange for dem. Man kan både sætte grænser og bløde dem op. Og man har en vis gennemslagskraft – i forhold til hvad der passer for ens gemyt – i den ydre verden.

Hjertets udtryk er udadgående kærlighedsfølelser, en vis tillid til eksistensen, empatisk indføling i andre.

Halsen har med udtryk og kreativitet og gøre – findes der kreativ foranderlighed i ens liv, kommer man lydlidt til udtryk?

Pinealcenteret har man kontakt til når man har groundede intuitioner og en vis tillid til irrationel viden.

Og så er dette center – sammen med halsen og kronecenteret – reflektionsområder for spirituel intelligens: sansen for at der findes ’noget højere’, noget der er mere og andet end materialitet.

 

Når den personlige udvikling intensiveres

Rodcenteret - Når bevidstheden stiger i rodcenteret, løsnes bindingen til tilværelsens materielle aspekter. Der begynder at komme en løshed, man begynder at slippe dogmer og alt for faste meninger.

I drømmene kan det ytre sig i at man finder nedgravede lig. Dette er udtryk for at bevidstheden begynder at komme i kontakt med de ’døde’, altså upåagtede, aspekter af ens personlige liv.

Drømme om vilde dyr og insekter tyder her på at vågenheden er ved at trænge ned i nervesystemet.

Når denne tiltagende bevidsthed ned til nervesystemets vegetative dele, fremkommer i drømme blomster og planter.

De store dyr kan optræde i rodcenterdrømme. Er det de domesticerede dyr, den grå indiske elefant, hesten, æslet, koen er det ofte billeder af den del af rodcenteret man er blevet fortrolig med, som man i positiv forstand behersker.

 

Lystcenteret - Når vågenheden stiger i lystcenteret, bliver den praktiserende konfronteret med vandets flydende, smidige, men også skræmmende tilstandsform. Og bevidstheden begynder at åbne til først det personlige og siden kollektivt ubevidste.

Livet bliver mindre fast og forudsigeligt. Kontakten til seksualitet og livslyst intensiveres med de udfordringer dette medfører.

I dette område hører vanddrømme i deres uendelig mange skikkelser hjemme.

Alkymisternes hoveddrøm er her konfrontationen med vanduhyret. At blive eksempelvis slugt af hvalfisken, som Jonas, og blive spyttet op igen og have gennemlevet denne konfrontation ville være en transformation der tyder på at man på afgørende punkter har etableret bevidsthed i lystcenteret.

Drømme om på forskellige måder at blive konfronteret med vandets væsner, trusler og muligheder peger på muligheden for at møde og konfrontere det ubevidste.

 

Solar Pleksus - Med tilstrækkelig kontakt til hara kan man begynde at møde følelsernes ild i solar pleksus. Først som anelser, derefter som egentlige ilddrømme.

I takt med disse drømme vil man i sit liv møde voldsommere emotioner: vrede, angst, vild opstemthed, triumf, fortvivlelse. Udviklingsvejen går over først at se og mærke emotionerne, så udtrykke dem katharsisk, i sit liv og/eller med en terapeut. Og derefter når man langsomt og gradvist til at kunne danse med de voldsomme følelser.

Drømme der forudskikker denne fase, kan handle om vulkanudbrud eller eksplosioner.

Den kraftigste transformative ilddrøm er: Hele verden brænder.

Har man fået en vis fortrolighed med solar pleksus, kommer måske drømme med kontrolleret ild: Bål, ild i kakkelovne eller lignende.

Ilden er energiens synlige form. Drømme om mennesker eller dyr eller blomster med aurisk udstråling omkring sig vil ofte stamme fra bevidstgjorte aspekter af solar pleksus.

 

Hjertet er kilden til kærlighedsdrømme. Drømme med udadgående hjertefølelser, tillid, sympati, kærlighed og taknemmelighed til andre. Og måske drømme om hjertesorg.

Ved forhøjet kontakt med hjertet begynder man at ane at man ikke behøver at være uhjælpelig bundet til materialitet. Her stammer flyvedrømmene fra. Og her begynder de lucide drømme som regel også. Hjertedrømmens arketype er: Jeg flyver i vægtløs frihed.

I hjertet reflekterers også det mentale – særligt i drømme som på én eller anden måde rummer åndens eller tankernes frihed (’Man binder os på mund og hånd/Men man kan ikke binde ånd/Og ingen er fanget, når ånden er fri’ digtede Poul Henningsen)

 

Halsen er refleksområde for det kreative udtryk. Forhøjet vågenhed i halsen spejles i kreative drømme hvor man måske spiller, synger, skriver, maler eller danser kreativt.

I halsen forstærkes kontakten til det spirituelle. Alkymisternes hoveddrøm i halsen er den hvide elefant. Det stoflige gennemlyst og gjort vægtløst. Som Gandalfs forvandling fra grå til hvid i Ringenes Herre.

På dette udviklingstrin vil mennesker i intense processer ofte naturligt begynde at udfolde kreativitet: Man får pludselig trang til at male eller sy tøj, til at gå til kor eller spille tværfløjte. Dette vil da være naturlige aktiviteter der fra et spirituelt standpunkt øger energiens mulighed for fra halsen at stige højere op.

 

Pinealcenteret – midten af hovedet – har med intuitiv irrationel viden og visdom at gøre. Og med lys. Forskellige lysdrømme, vidsomsskikkelser omgivet af lys, visdomsråd fra det guddommelige – ’Gud taler ofte engelsk’ sagde Hanne Kizach – har med dette kropsområde at gøre.

Når kontakten til dette center stiger, øges muligheden for at få prognostiske og clairvoyante drømme der reelt foregriber fremtiden.

 

Halsen, pinealcenteret og kronecenteret er de tre såkaldte højere kropscentre. Når kontakten til dem øges, stiger muligheden for af og til at få såkaldte praksisdrømme. Som er en særlig kategori af drømme man venter med at fortælle om til praktiserende rent faktisk oplever dem.

 

At meditere på drømme

Den vigtigste måde hvorpå drømmelivet og vores meditative praksis kan støtte hinanden, er ved at vi af og til giver drømmene plads og iagttager dem meditativt, ikke vurderende, projektløst.

Dette kan suppleres ved at vi, som en kreativ fantasi eller visualisering, anbringer drømmen i det kropsområde som vi oplever den har forbindelse med. Og iagttager den meditativt dér.

 

Break-out rooms / 2.runde.

 

Plenum med spørgsmål

Spørger 7: Essens: ”Der var i drømmen meget solar plexus med masser af vrede og krænkelser, og så også kontakt til Hara. En kåbe af noget divaagtigt, som efterhånden ændrede betydning fra at virke forkert på de andre til at jeg mærkede en glæde og frihedsfølelse.” For mig gav det rigtig god mening at relatere til områderne i oplægget.

Respons: Man kan vide, at man har taget imod det essentielle tilbud, der er i enhver drøm, hvis der kommer et løft eller en frihedsfølelse. Det kan have mange veje. For eksempel en følelse af indsigt eller at være i stand til at være i et mørke i drømmen. Det behøver ikke at være eller blive lyst. Det kan sagtens være arbejdsomt, men løftet i energien viser, at du tager imod tilbuddet.

 

Spørger 8: Essens: ”Hus. Mursten og rum fylder meget. Der er et børnekor i en kirke. Kunst, hvor meget af det er i blå farver, er skjult i taghave, der trænger til at luges.”

Respons: Kunne tilbuddet handle om dine kreative ressourcer? Om at noget i rodcenteret arbejder på at frisætte kreativ energi?

 

Egen praksis til tirsdag d.23.2.:

 

  • Afprøv den meditative tilgang til drømme
  • Før gerne drømmejournal
  • De der har overskud til det, kan sende en essens af den mest intense drøm fra perioden. Send dette senest mandag 22.2. kl. 9 til kontakt@kontemplation.dk
  • Hav gerne daglig praksis på omkring 20-25 minutter. Følg f.eks. øvelser fra

 

 

Eventuelt: Hvis I under en session, oplever en teknisk udfordring, der ikke kan løses via chat, hvis link ikke virker eller ikke er kommet frem, så kan I skrive SMS til Jeanette: +45 26353801.

Foto: Jeanette Lykkegård

 

Du kan finde flere meditationer og inspiration til din videre praksis i vores

PRAKSISBIBLIOTEK.