Jeanette_skov_5

DRØMME OG MEDITATION #3

Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

Team: Jeanette Lykkegård og Hanne Linde

 

Referat af tredje kursusgang - 23.2.2021.

Tak for de mange drømmereferater. Sidste gang undersøgte vi en meditativ tilgang til drømme. I dag vil tilgangen være kreativ og kontemplativ.

Øvelse: En kreativ og kontemplativ tilgang til drømme.

  • Start med at strække kroppen. Du kan massere den. Tag kontakt til åndedrættet. Er det muligt at spænde af?
  • Inden du går ind i drømmearbejdet, kan det være gavnligt, hvis der forgår meget i det indre, at spørge om lov til at bruge tid til drømmene.
  • Genkald og udvælg en drøm, som du ønsker at arbejde med.

Drømmens tyngdepunkt.

  • Find drømmens tyngdepunkt. Det sted eller øjeblik, hvor der er mest energi. Der kan være flere end ét.

Storyline.

  • Lav en tegneserie med 4 – 5 firkanter. Du skal finde drømmehistoriens storyline. Trække de essentielle scener ud.
  • Én af firkanterne vil rumme drømmens tyngdepunkt.
  • Hvilke andre sekvenser består drømmen af?
  • Du kan både brug ord og/tegninger til at gengive drømmen. Du er velkommen til at bruge farver.
  • Prøv at slippe al præstation.

Individuelle overvejelser.

  • Vend opmærksomheden indad. Kontakt åndedrættet.
  • Hvad er stemningen i drømmen?
  • Skriv det under firkanterne.
  • Hvor i dit liv genkender du denne stemning?
  • Hvordan mærkes den i kroppen?
  • Hvad fanger din opmærksomhed?

Break-out rooms:

Tre personer i hvert.
Vælg roller: A, B og C. Der er i alt 3 break-out rooms i løbet af aftenen, så alle får prøvet at være A, B og C.

A: Drømmer. Fortæller og reflekterer over sin drøm. (5 min)

B: Har opmærksomhed på drømmer A’s kropssprog, tonalitet/stemmeføring, hudens atmosfære etc. B sørger også for at styre tiden. (2 min)

C:  Deler sin oplevelse af A’s drøm. Intentionen er at støtte A til at få en større forståelse af sin drøm. Det er ikke meningen, at C skal tolke eller komme med vurderinger. Kun hvis drømmeren direkte spørger om hjælp. (4 min)

A: Fortæller, hvordan det var at høre tilbagemeldingerne på sin drøm. (3 min)

 


 

Forskellige hovedtemaer med afsæt i gruppens tilsendte drømme:

Vi har modtaget over 70 drømmeessenser, hvilket er et meget kostbart materiale. I løbet af aftenen vil vi se på udvalgte, der afspejler forskellige måder, drømme kan fungere på. Det er vigtigt at huske, at det altid kun er drømmeren, der fuldt ud kan forstå sin drøm, og at ingen drømme er finere end andre. Drømme taler altid om noget, der er tilstede i os. I en given enkelt drøm er det en begrænset del af vores samlede personlighed, den henleder opmærksomhed på. Både det der er bevidst, og det der er ubevidst. Hvis man skal få et komplet billede og en dybere forståelse, ser man over drømmene i en 9 måneders periode. Over de 9 måneder ser man efter, om alle steder i kroppen og menneskeligheden er repræsenteret.

 

Døden i drømme:

Det er sjældent at drømme handler om den egentlige fysiske død. Hyppigst er det at døden optræder et aspekt af udvikling og vækst. I en vækstproces er der altid noget, der dør for at det nye kan få plads. Vi kender det blandt andet fra myten om Fugl Phønix. Den fugl der brænder op, og som fødes igen af asken.

Mange børn vil mellem de er 10 og 14 år på et tidspunkt drømme om, at deres forældre dør. Dér er de ved at vokse ud af forestillingen om, at deres forældre ikke er hele universet, og at forældrene ikke kan beskytte dem mod alt i verden. Det kan give nogle voldsomme mareridt. Barnet mister sin uskyld, hvilket er en nødvendig omkostning ved at bevæge sig ind i voksenlivet.

Kvinder, der påtænker at blive gravide eller er det, kan også have kraftige drømme om død. Ingen bliver mor uden en meget kraftig konfrontation med døden. Kvinden véd instinktivt, at inde i hende dør for evigt den del, der levede et ungdomsliv. Her sker en forandring fra den ”frie” kvinde uden bindinger til moderrollen. Hun vil resten af livet være forbundet til et barn og til en mand. Idet faderen, ligegyldigt om man er sammen med ham eller ej, også kommer til at spille en rolle.

 

Kamp i drømme:

For kvinder kan kontakten til deres maskuline side starte med at være en kamp. Dvs. at der er en begyndende form for kontakt og dialog. Kamp og aggression kan i det hele taget være en begyndende kontakt til det ubevidste. Første gang man i en drøm møder mere omfattende aspekter af det ubevidste, vil man ofte undvige kontakt eller flygte. Kamp er ofte det første skridt hen imod at konfrontere og siden integrere det ubevidste og ukendte.

 

Aggression i drømme:

Kan ses som noget, der opleves truende for drømmerens personlighed. Det kan være en ressource, som endnu ikke er integreret, og derfor kan opleves som farlig.

 

Seksualitet i drømme:

Det er et livslangt afbalanceringsarbejde at få seksualiteten og mødet imellem det mandlige og kvindelige til at hænge sammen med hjertefølelserne. Når man får en dybere kontakt til sin seksualitet, kan man opleve en næsten arkaisk råhed. I drømme kan man f.eks. glemme at tage sig af et barn og i stedet vælge at have seksuelt samkvem. Der opstår en konflikt mellem det seksuelle og de empatiske hjertemæssige kvaliteter. Sådanne konflikter ses for eksempel i Lars Von Triers film Antichrist og i den græske tragedie Medea, hvor hun i jalousi slår sine børn ihjel.

 

Modsatkønnethed i drømme:

Kvinder har en indre mand (Animus) og mænd har en indre kvinde (Anima). Hvis man f.eks. som kvinde afviser en mand i drømme, kan det betyde, at man skal undersøge, hvad det er for en side, man har mulighed for at lære bedre at kende men her vælger at afvise. Både Anima og Animus er mere konkrete, end vi tror. I tantrisk arbejde, som er en meditativ tilgang til seksualitet, kan en mand for eksempel under kønsakten tydeligt opleve, at han har et kvindeligt køn. Og en kvinde opleve at have et mandligt. Det handler i indre arbejde om at integrere vores modsatkønnethed. Her kan drømme være en vejviser.

Seksualitet i drømme handler derfor så godt som altid, i dybere forstand, om et møde mellem det mandlige og kvindelige inde i drømmeren selv.

 

At samle mennesker i drømme:

At samle og integrere flere forskellige sider af sig selv.

 

Arketypiske symboler i drømme:

Hår: Henfører ofte til styrke. I historien fra Det Gamle Testamente er det, da Dalila klipper Samsons hår af, at han mister sin styrke og han kan overmandes. En drøm, hvor ens hår vokser og bliver længere, kan henføre til, at man er kommet mere i kontakt med sin instinktive styrke.

Dette er det dybdepsykologiske grundlag for at munke og nonner ved indvielsen klippes skallede eller helt korthårede. Det er et udtryk for at instinkterne fra nu af ’klippes af’, lægges under låg.

Æg: Kan stå for spiritualitet. Fuglen kan komme ud af ægget og flyve. Det har også med hjertefølelser at gøre. Drømme, hvori der indgår flyvning, starter i hjertet.

Frugter eller anden tiltagende næring (også æg): Kan for eksempel optræde efter en forbedret kontakt til kroppen. De peger på ressourcer og bevidsthed fra dele af nervesystemet, hvor bevidstheden normalt ikke kommer så tit. Man kan sige, at bevidstheden når nervesystemets vegetative dele.

Bryster: Kan referere til selve brystområdet, til næring og til kvindelighed.

Bygninger i form at et hus: er et personligt rum og står for personligheden.

Butikker: Er et kollektivt rum og står for den kollektive bevidsthed.

Gentagne drømme:  Drømme kommer igen, fordi der er noget, der ikke er blevet forstået. Derfor forsøger den at pege på det igen, for at man kan få mulighed for at se det.

Praksis fra Drømme og meditation, session #3: 'Kreativ, kontemplativ tilgang til drømme'

 

Afslutning: Egen praksis til næste tirsdag:

  • At undersøge den kreative kontemplative tilgang til drømme
  • At føre drømmejournal
  • Daglig praksis på omkring 20-25 minutter. Følg gerne øvelser fra praksisbiblioteket
  • De, der har overskud til det, kan sende os en essens af den mest intense drøm fra ugen, der er gået. Send dette til os senest mandag morgen kl. 9 til kontakt@kontemplation.dk

 

 

Eventuelt: Hvis I under en session, oplever en teknisk udfordring, der ikke kan løses via chat, hvis link ikke virker eller ikke er kommet frem, så kan I skrive SMS til Jeanette: +45 26353801.

Foto: Jeanette Lykkegård

 

Du kan finde flere meditationer og inspiration til din videre praksis i vores

PRAKSISBIBLIOTEK.