DRØMME OG MEDITATION #4

 

Undervisere: Hanneli Ågotsdatter og Peter Høeg

Team: Jeanette Lykkegård og Hanne Linde

 

Referat af fjerde kursusgang - 2.3.2021.

Velkommen.

Det er spændende at se, hvordan processen i en gruppe forløber. Det er først nu, hvor vi er ved at slutte af, at vi får en fornemmelse af, hvad der sker med gruppen. Denne gang har vi 20 sider med drømmeessenser. Det bliver meget tydeligt, at der sker en samlet kollektiv åbning ud mod det ubevidste og at der sker en kraftig intensivering af de enkeltes processer og af den samlede proces. Der er sat så megen energi i bevægelse, at vi på en måde er glade for, at der ikke er fire gange til. I så fald ville det kræve en nærmere kontakt som f.eks. at sidde i rum sammen, og at vi ved hjælp af praksis kunne afbalancere den konfrontation med det ubevidste, som drømmene åbner til. Det er en meget interessant erfaring for os at få, som vi aldrig har haft lejlighed til at gøre tidligere, idet vi ikke har afholdt kurser som dette før.

 

Overblik over aftenen 

Opsummering af de punkter vi har gennemgået.
Praksis: Mandalaen som tolknings- og erkendelsesredskab. I skal have skriveredskaber og papir klar – gerne også farver.
Breakout rooms i trioer med fokus på mandalaen som tolkningsinstrument. Samme struktur som sidst med A, B og C.
Gennemgang af tilsendte drømmeessenser. Det er et dilemma at balancere imellem ønsket om meditativ åben klarhed og den sårbarhed, der kan opstå i praksis og breakout rooms, og samtidig give jer alle andel i det kraftfulde materiale mange af jer har sendt. Det sidste er en sjælden mulighed, vi vil vægte i håb om, at I også får ny viden og inspiration, da det afspejler typiske aspekter i drømme.

Opsummering:

Vi har beskæftiget os med to hovedtilgange til drømme.

1. Den synkrone tilgang: hvor man beskæftiger sig med én drøm (synkron kommer fra græsk og betyder ’samtidig’). Her ser man på hver enkelt drøm ud fra:
drømmens kompensative – afbalancerende funktion. Hvad vil drømmen henlede ens opmærksomhed på?
drømmens tilbud om integration. Hvad er det for en mangfoldighed inde i en selv, som drømmen vil vise? Hvis man f.eks. oplever både negative og positive personer i drømme, giver den et tilbud om at mærke, at man har begge de sider i sig, eller hvis både det stoflige, vandige og flydende er tilstede, peger den på, at man har alle elementerne i sig.

 

2. Den diakrone tilgang: Man ser på mange drømme over lang tid (’diakron kommer fra græsk og betyder at der lægges vægt på den historiske udvikling af noget). De har en tilbøjelighed til at bevæge sig igennem kroppens centre eller følge en ni måneders cyklus. Hvilket formodentlig skyldes, at graviditetscyklussen ligger dybt indlejret i vores nervesystem.

 

Tilgrænsende fagområder:

Børns drømme. En tredjedel af alle mennesker har inden for de første 14 leveår haft en eller en række kraftige drømme, som de kan huske resten af livet. De er meget vigtige, og det er som om, de rummer og angiver en hel livsopgave. Carl Gustav Jung har afholdt to seminarer, ”Kinderträumeseminaren”, som var så provokerende, at han ikke tillod, at de blev udgivet imens han levede. I dag er de udgivet som: Children´s Dreams.
Arketyper i drømme. Drømme der trækker på kollektive billeder.
Prognostiske drømme. De forudser eller opererer med forskellige fremtidsscenarier.
Karma i drømme. Vi er meget forsigtige med at bruge det, men gør det fordi Carl Gustav Jung, som var naturvidenskabeligt orienteret, siger, at der optræder noget i drømme, som vi ikke kan finde andet udtryk for end karma. Man behøver ikke at forestille sig det som tidligere liv. Man kan tænke sig, at bevidstheden på en eller anden måde er holografisk. At fra et hvilket som helst sted kan alle tidligere tidsaldres bevidstheder nås.
Praksis i drømme. Der er bestemte stadier, drømme går igennem, alt efter hvor dybt man praktiserer.
Mandala i drømme. Mandala betyder struktur på Sanskrit. Meget tyder på, at bevidstheden og drømmene strukturerer verden igennem næsten geometriske strukturer.
Visdom i drømme. Det er næsten som om, drømme er klogere end drømmeren. De trækker på et større informationsmateriale. Hvad skal man kalde den visdomsinstans, der producerer drømmene? Der er ikke et enkelt svar. Det er næsten som at spørge, hvor kommandobroen sidder for kroppens biologiske helhed. Den sidder jo ikke kun i hjernen, men er fordelt over det hele.
100 jeg’er i drømme: Vi har en forestilling om, at vi er én samlet person, men erfaringer og psykologisk forskning viser, at der ikke er én sammenhængende personlighed. Det er som om, der er flere mennesker inde i hvert enkelt menneske. Det siger noget om personlighedens og virkelighedens kreativitet, at vi det ene øjeblik er som én person, det næste som en anden. G. I. Gurdjieff, den kontroversielle spirituelle lærer, sagde, at der inden i et hvert menneske er 100 jeg’er. Vi tror, det er rigtigt. Dvs. at én natlig drøm bare er et lille bitte udsagn fra én nat og fra bare 1/100 af vores personlighed. Det viser det fragmentariske, hvilket også er en trøst. Hvis man har en drøm med kraftige mørke billeder, siger den sandsynligvis kun noget om en lille del af drømmeren en enkelt nat. Og omvendt. Hvis man har en meget spirituel drøm, gælder det ikke hele personligheden. Det viser, hvor komplekst det er at arbejde med drømmelivet.

Vi har også beskæftiget os med:

at lave en drømmejournal, som er et konkret værktøj, der kan bruges til at se, hvad det er for et billede, der danner sig. Man kommer i kontakt med det ubevidste, modstand og ubevidste ressourcer, så det kan integreres.
at bruge klassisk meditation til at komme i kontakt med kroppen og hjertet, hvilket også er en måde at komme i kontakt med sit ubevidste på. På den måde sker der en slags gensidig befrugtning, hvor drømmelivet understøttes af en meditativ praksis. Beskrevet 1. kursusgang.
den menneskelige individuationsproces og dennes spejling i drømme. Beskrevet i drømmereferatet fra 2. kursusgang.
at have en meditativ, afbalancerende, kontemplativ og integrativ tilgang til drømme, hvor vi på fire ark papir beskrev kvaliteterne ved de forskellige elementer i drømmene for at kunne integrere dem på en mere meditativ måde. Beskrevet i referat fra 2. kursusgang.
den kreative kontemplative tilgang, hvor vi skabte en slags tegneserie via drømmen, som vi arbejdede med i breakout rooms. Her fik drømmeren tilbagemelding på, hvordan drømmen blev fortalt, og på indholdet. Dette er beskrevet i referat fra 3. kursusgang.
drømmetemaer med afsæt i de drømmeessenser I har sendt til os.

Referater fra alle 4 kursusgange.

 

Praksis:

Starter med at komme tilstede, lande i nærværet og i åndedrættet. Slippe præstation. Hvad er mit udgangspunkt lige nu?

Genkalder sig den drøm, man ønsker at arbejde med. Inviterer den ind.

 

Mandalaen som tolknings- og erkendelsesredskab:

Bevidsthedens erkendelsesprocesser arbejder i mandalastrukturer. Med denne meditation bruger vi en naturlig måde at strukturere virkeligheden på, der ligger dybt i bevidstheden og i nervesystemet. Vi arbejder os fra det uorganiserede til det organiserede. I dette tilfælde bruges den kreative proces som instrument til at transcendere organiseringen, til at skabe syntese.

 

Opbygning af mandalaproces:

1) Del dit papir ind i fire felter eller fire cirkler. Lad et femte felt være tomt i midten.

Genkald dig drømmen og start med:

2) Feltet øverst til venstre:dagsrest”.

Mærk kroppen. Træk vejret imens. Skriv den dagsrest ned, som du vil arbejde med.

Det er erfaringen, at de fleste drømme rummer en henvisning til en begivenhed, der har fundet sted inden for de sidste en til tre dage. Denne henvisning kaldes for en dagsrest. Prøv først at finde en sådan. Et eksempel kunne være at man drømmer, at man spiser pasta al limone. I går lavede ens niece rent faktisk denne ret til en. Så pasta al limone er en dagsrest. Lykkes det ikke, kan du frit associere. Er der noget i din drøm, som minder dig om noget i din aktuelle livssituation?

3) Feltet øverst til højre: Drømmens kompensative/balancerende aspekt”.

Hvad vil drømmen henlede din opmærksomhed på? Hvad har du ikke set?

Husk at strække dig lidt, løsne på kæben. Få kroppen med undervejs.

4) Feltet nederst til højre: ”Drømmens tilbud om integration”.

Skriv om det.

Du er hele drømmen. Alle dele i drømmen er dig. Drømmen rummer – alt efter indhold – mulighed for integration af både lys og mørke. Hvis der f.eks. er en legesyg hund i en drøm, så er den måske et tilbud om at integrere et legesygt lystfyldt aspekt. Eller hvis man drømmer, man suser af sted på en islandsk hest. Er der noget af det, der kan integreres? Hvis man drømmer om en urkvindelig kraft, hvad er tilbuddet så?

5) Feltet nederst til venstre: Drømmens følelsesmæssige og energetiske stemning og intensitet”.

Prøv at beskriv drømmen ud fra de vinkler.

En drøm kan lyde helt stille og rolig og være upåfaldende indholdsmæssigt, når man genfortæller den, selvom den var dramatisk. Det omvendte kan også være tilfældet.

6) Vend så opmærksomheden indad. Ind mod drømmerummet. Gennemgå de forskellige processer, mærk kroppen og åndedrættet og hils de følelser og tanker, der opstår, velkommen.
7) Når alle fire felter er udfyldt, skriver du i feltet i midten: ”Den kreative proces”.

Du skal bruge et kreativt udtryk til at transcendere organiseringen. Du kan gengive drømmen som et digt eller tegne den eller gengive den som et symbol. Se om du kan slippe præstation. Du skal bare associere frit og benytte dig af den måde, du er i kontakt med din kreative associerende evne. Jung kalder det kreativ amplifikation. Hvilket ifølge ham er en vigtig tilgang til drømmene.

Stræk. Åndedræt.

8) Når den kreative proces er færdig og efter feedback i breakout room, skriver du under mandalaen:

”Feedback fra gruppen”

1) Refleksioner over hvordan jeg fortalte drømmen.
2) Refleksioner over drømmens indhold.

 

Breakout rooms #1:

Tre personer i hvert. Vælg roller: A, B og C. Der er i alt 3 breakout rooms i løbet af aftenen, så alle får prøvet at være A, B og C.

A: Drømmer. Fortæller og reflekterer over sin drøm. A bestemmer selv, om han/hun vil dele de kreative associationer, og er frit stillet i forhold til, hvordan dette tolkningsinstrument bruges. Det er en slags mikroskop, vi kan prøve at lægge ned over drømmen.  Når man deler, kan man tage udgangspunkt i ens forståelse. Man kan også beskrive, hvordan det var at lave denne mandala-gennemgang og meditation, eller hvordan var det var at lave den kreative forarbejdning af drømmen. Træk det væsentligste for jer frem. (5 min)

B: Er opmærksom på kropssprog, tonalitet/stemmeføring, hudens atmosfære etc. B forholder sig til, hvordan drømmeren fortæller drømmen. B’s opgave er ikke at vurdere eller analysere men at sætte ord på det, der ligger ud over sproget. Skabe en bevidstgørelse af den righoldighed, der ligger ude over ordene. B holder også tiden. (2 min.)

C:  forholder sig til drømmens indhold, dvs. drømmereferatet og refleksionen. Intentionen er at støtte A til at få en større forståelse af sin drøm. Det er ikke meningen, at C skal tolke eller komme med vurderinger. Kun hvis drømmeren direkte spørger om hjælp. (4 min)

A: fortæller hvordan det er at høre tilbagemeldingerne på sin drøm.

 

Gennemgang af gruppens drømme #1

Hvad er sammenhængen imellem flere drømme drømt samme nat, drømme i forskellige dybder af søvn, eller drømme hvor man er halvt sovende og halvt vågen?

Det vil være individuelt, men generelt kan man sige, at ofte er det sådan at hver drøm igennem en nat bevæger sig til et niveau dybere. Jo dybere, jo større fysisk afspænding.

 

Essens 1: En drømmer er ude på havet, kommer ind på et badehotel, der sker en rensning og flere konfrontationer. Den slutter af med frugter og næring. Her ser man, hvordan de tidligere hændelser i drømmen har ryddet for det sidste.

I forhold til at være halvvågen. Her kan personligheden få en større indflydelse på drømmen.

 

Biblioteker, museer og arkiver i drømme. De er kollektive bygninger. Med de billeder begynder drømmen at åbne til kollektive aspekter. De åbner til den dimension, der ikke ligger hos hver enkelt af os, men ligger på fjernlager i den kollektive bevidsthed, hvilket ofte vises som biblioteker, museer og arkiver. Det er den måde, vi er vant til, at information bliver oplagret.

 

Essens 2: Er på museum, hvor en sten bliver sænket ned igennem et hul i gulvet.  Det begynder at blive skræmmende. Det skyldes, at drømmen åbner ned til det egentlige kollektive ubevidste. Det er et enormt område, og hvis drømmen åbner derned, bliver det meget kraftigt.

 

Skibe eller færger i drømme: er ofte billeder på udviklingsrejser. I den græske mytologi færger færgemanden Charon de døde over floden Styx til dødsriget Hades. Det er nedstigningen til døden. I den buddhistiske kanon bruger Buddha billedet af, at man sejler over vand til den anden side. Skibsrejsen er et fundamentalt udviklingsbillede.

 

Essens 3: (Drømme fra flere kvinder i gruppen) møder i forbindelse med skibe positive mandlige kræfter, der hjælper eller kommer med gaver. Det viser paratheden hos drømmeren til at møde ressourcer i den mandlige ubevidste del i denne selvudviklingsmæssige og spirituelle rejse over vand.

Kristne symboler:

Essens 4: Vi er i Mellemøsten. Jeg er hemmelig agent. På et tip fra mig har man fået slået Jesus ihjel. Min opgave er at få to lokale agenter til at opspore disciplene og få dem skaffet af vejen.

Det er en dyb arketypisk drøm. Drømmeren associerer selv til, at han er en slags Judas. Tænker: ”Hvad har jeg gang i?” Når man er i en dyb udviklingsproces, som drømmeren er i, og her med megen energi i solarplexus for at kunne åbne ind i det spirituelle niveau, så møder man de kristne dogmer og regler. Siden reformationen har tradition med ”indre øvelser” været forbudt. Der kan opstå en vrede hos den, der er på en udviklingsvej. Hvad skal man stille op med den undertrykkende del af den kristne religion? Slå Jesus ihjel? Hvordan får man adgang til den positive arketypiske del, og hvad gør man ved den negative?

 

Essens 5: Drømmer om ting der har med skyld og skam at gøre. Er upåvirket af det.

Det kan være arketypiske kristne lag, der begynder at åbne, når man går længere ind i sig selv.

 

Spirituel energi.

Essens 6: Stjæler elektriske pærer, der kan kaste lys uden skygge. Det er et spirituelt billede. Et spirituelt lys har ikke skygger, da lyset ikke kommer et bestemt sted fra. Får skyldfølelse og overvejer at levere det tilbage.

Essens 7: Møder stor spirituel lærer og skriver med hans pen. Vågner med en meget ubehagelig følelse.

Begge drømme handler om at ”låne” andres spirituelle energi. Pennen er for skrivende folk, hvad et scepter er for kongen. Et tegn på magt og spiritualitet. Måske advarer drømmen mod risikoen for spirituel inflation, det at tage spirituel energi fra en lærer. Den peger på den risiko, det er at puste sig op med noget, der ikke tilhører en selv, når man arbejder spirituelt.

 

Pause i drømmelivet:

Mennesker, der er vant til at drømme, oplever, at de pludselig ikke drømmer. Det kan være et sundhedstegn. Der har været så kraftigtinput fra det ubevidste, at systemet siger, at der er sket tilstrækkeligt for nu, og at der skal fordøjes.

 

Breakout rooms #2

 

Gennemgang af gruppens drømme #2

 

Toiletter, urin, afføring og skrald i drømme:

Udviklingsprocesser har to aspekter. Udtrykt af filosoffen Ken Wilber handler udvikling om “Growing up and cleaning up.” Om at vokse og få flere af sine talenter i spil, og om oprensning af skyggen. At komme af med urin og afføring er en dyb nervemæssig afspænding, men det afføder også en opgave med en oprensning af indre affald.

Essens 8: Skraldebil. Drømmer i kontakt med skraldemand. Dvs. er parat til at tage vare på affaldet.

Essens 9 og 10:rre sig eller vaske lort af.

Det er billeder om indre oprensning.

 

Praksis i drømme:

Vigtigt at huske at ingen drømme er finere end andre. Dybere udvikling er ligeligt fordelt mellem almindeligheden, lys og mørke. Men der er en udviklingsvej, når praksis optræder i drømme.

 

1. Flyvedrømme.

Essens 11: Svæver i rummet. Planet. Blå himmel. Alt er dejligt.

Som tidligere nævnt har flyvedrømme at gøre med hjertet.

2. Lucide drømme.

Her véd man, at man drømmer. Der kommer en valgfrihed. Mange vælger at have erotiske oplevelser eller at flyve. Der ligger en konstruktiv mulighed i at bruge valgfriheden til at praktisere.

3. Astrale drømme.

Drømmeren ser da sig selv udefra. Ofte er der gulligt lys. Man kan bruge det til at se dybere og forstå noget. Det anbefales, at man slipper ønsket om at forstå, og slapper dybere af. Så er det muligt at åbne til 5. plan – det første spirituelle niveau og helt nye muligheder.

Essens 12: Drømmer, jeg mediterer. Jeg tænker, jeg må huske at praktisere. Jeg ser kroppen udefra. Den stråler med et lys, som når man skruer på en lampe. Jeg vågner og tænker: ”Økologisk.” Drømmen er som en boble, der er sprækket. Drømmere kan se ind og få en indsigt i sammenhængen mellem fokus og balance.

Arketyper i drømme:

Det kan f.eks. være Jesus eller Judas. Arketyper har en energiside og en billedside. Sjældent at man møder energisiden, da den er frygtindgydende kraftig. Der er lige så megen energi i en enkelt arketype som i hele vores personlighed.

Essens 13: Møder en tidligere kollega, der har haft en mentorfunktion for drømme-jeget. Går igennem en port og er pludselig i Mellemøsten. Kommer til et hus med en mellemøstlig lærer. Der begynder at komme erotik og drømme-jeget krydser gaden med sin mentor. Der er en erotisk urkvinde. Drømmen bliver intenst seksualiseret med børn der tilfredsstiller urkvinden, som vender sit enorme skød udad. Det er urmoderen. (Venus fra Milo /Afrodite) Det arketypiske urkvindelige i en voldsom erotisk form. Normalt vil man kun møde billeder. Men her tager kvinden fat og klemmer drømmerens testikler. Det gør voldsomt ondt. Testiklerne opleves som giftigt grønne. Drømmeren vågner med kraftige smerter omkring hara og kirtlerne i området, samtidig med at der efterhånden er en oplevelse af afspænding i underlivet.

Her er billedsiden først åbnet, og derefter åbner energien til den negative aggressive kvindelighed. I nogle tilfælde kan der opstå fysiske følger i uger/måneder efter en sådan drøm. Denne drømmer er i en proces, hvor det kollektive ligger an til at møde det kvindelige i ham og i det kollektive. Det er en betydningsfuld, men helt sikkert også krævende mulighed. Udfordringen er blandt andet at drømmeren – vurderet ud fra andre drømme - er i et arbejdsmiljø, der primært hylder mandlige værdier. Han skal finde måder at få plads til sig selv den kraftige insisteren fra hans kvindelige ressourcer får plads

Visdom i drømme:

Drømmer 14: Det er en drømmer, der tidligere har drømt, at han vælter et barn omkuld og undskylder for det. I denne drøm skændes en far og en onkel. Drømmeren skælder faderen ud og føler bagefter, at det var for hårdt.

Hans hjerte fortæller ham, at han svinger for meget, og at han skal se på sin følelsesmæssige orientering og arbejde med sin centrering.

 

Breakout rooms #3

 

Plenum

Spiral og cyklus:

Drømmer 15: Drømmeren er vant til at iagttage sine drømme og oplever praksisdrømme. Så bliver der stille i en periode og så starter drømmene igen, med nye praksis drømme.

Udvikling er spiralisk. Man kommer igennem de samme landskaber, men i en højere vinding af spiralen. Kan let tænke at man slet ikke har bevæget sig, og at man gentager de samme skyggedrømme, men man er kommet til et højere niveau i spiralen. Vi har hver vores form for cyklus.

Orme:

Essens 16: Orm i en pude, jeg holder meget af, som jeg altid sover med og har med på rejser. Da jeg ser ormene, kaster jeg den væk.

Der er noget ubevidst i dit system, der gerne vil til. Fordi det er ukendt, opleves det ubehageligt. Orme er små slanger. Slangeenergien er Kundalini-energien, som stiger op langs rygsøjlen og som er konstruktiv og skal være med i alle udviklingsprocesser. Den kan til en start opleves som fjendtlig, da den er ukendt. Der er en konstruktiv kraft, der vil ind i dit system. Fordi det er noget, der ikke er integreret men bliver holdt væk, opleves det ubehageligt som orme og noget, der gnaver inden i dig. Du kan gå ind og spørge ormene, hvad de vil dig.

Da det er puden som måske er et tryghedssymbol, er det muligt at der er noget i den måde du etablerer tryghed og beskyttelse på i dit liv, som du med fordel kan se ind i.

Måske er der visdom i den måde du kaster puden væk på da du opdager ormene. Det kan være fordi du er på sporet af at kunne ændre den måde du etablerer nærvær og tryghed på.

Hvordan kommer man videre?

Når man har forstået essensen af det synkrone og diakrone, skulle man have et godt redskab til at arbejde med sine drømme, og hvis man også bruger en ven eller veninde til at hjælpe én med at se det, som man ikke selv ser, er man godt på vej.

På deltageres opfordring laves der en Facebook-gruppe. Den har Kontemplation ikke noget at gøre med. Vi må aldrig hive i jer. Her kan man kontakte hinanden, hvis man har lyst eller behov. Man kan læse bøger på litteraturlisten. Vedfelt Instituttet bærer en dyb Jung-tradition og har meget erfaring, og der er til tider også kurser på Vækstcenteret der beskæftiger sig med drømme.

 

Afslutning:

Kommet til en definitiv landing. Vi holder sammen en skål af meget energi, der er bygget op. Svært at lande helt så harmonisk, som vi gerne ville. I er i så intense processer, at det ville være dejligt hvis vi havde mere landingstid med jer i denne gruppe. Mulighed for at følge de individuelle processer til dørs. At arbejde mere med meditativt afbalancerende at slippe drømmeindhold. Men dette er ikke muligt. Vi må respektere dette kursus rammer. Dets muligheder og dets begrænsninger. Og glæde os over hvad vi alt sammen har udrettet. Det har for os </