Daniels yogaklode

Egenpraksis efter session #7

Den personlige træning til næste gang er:

XXX.
XXX

Sanselighed
Forsøg tre gange om dagen, bare kortvarigt, at være opmærksom på en sansekvalitet, det kan være en lyd, en form, en duft, en farve- eller lyskvalitet eller en smag.

 

Illustration: Daniel 11 år

 

Ankomstpraksis ved fjerde session: At lytte til de lavmælte stemmer indvendig
med Hanneli Ågotsdatter
Varighed: 05:26

 

Guidet kropsskanning vekslende mellem intentionel spænding og afspænding (optagelse fra fjerde session)
med Hanneli Ågotsdatter
Varighed: 22:50

 

Guidet kropsskanning med fokus på centrum og periferi
med Hanneli Ågotsdatter
Varighed: 18:40 min

Automatpiloten – anden del

Igennem de sidste uger har vi, både i undervisningen og når vi har arbejdet på egen hånd, haft lejlighed til at blive bevidst om nogle af vores automatismer, som vi under ét har kaldt ’automatpiloten’. Automatpiloten er samlebetegnelsen for den del af vores adfærd som er standardiseret og ubevidst. Det er vigtigt ikke at forveksle ubevidst standardadfærd med vores evne til at multitaske. Det er muligt – med træning – at udføre mange komplekse handlinger samtidigt uden tab af nærvær. Prøv eksempelvis at vaske op i hånden mens du taler med en anden, og vær samtidigt nærværende i samtalen
og aftørringen af glassene. Eller undersøg om det er muligt at være nærværende i samtalen med et barn man går med i hånden, og samtidigt helt årvågen i forhold til trafikken.
Multitasking forudsætter ikke automatpilot-adfærd. Multitaske kan man gøre med fuld tilstedevær. Al automatik som vi taler om det her, rummer forglemmelse og tab af nærvær og livsintensitet.
De sidste ugers bevidstgørelse kan have ført til opmærksomhed på nogle af de ubevidste adfærdsformer der gemmer sig inde i eller bag automatpiloten:

1. Nærværet kan slå fra i retning af søvn, det er det vi kalder at falde i staver.

2. Opmærksomheden kan bevæge sig væk fra nuet og ind i dagdrømme.

3. Brugen af sociale medier kan være både nyttig og nødvendig, men det kan også blive en automatisk distraktion.

4. At diskutere med virkeligheden, at ønske intenst at den var anderledes, at være vred eller irriteret på virkeligheden, kan alt sammen være noget vi har vænnet os til at gøre, og som med tiden er blevet automatisk. Det samme kan:

5. Alle forsøg på at fastholde positive eller negative aspekter af virkeligheden, måske bare ud fra en (automatisk og ubevidst) devise om at vi véd hvad vi har, men vi véd ikke hvad vi får.
Ved som en del af hjemmearbejdet at identificere stræk af automatpiloten bliver vi bevidste om hvor omfattende disse måder at fungere på er, hos os alle.

I siddende meditation er det muligt at opleve at automatpiloten aktiveres igen og igen allerede på tankeniveauet. Og at det her er muligt at slå den fra inden den er sunket ned i følelseslivet og kroppen og er blevet til glemsom handlen.

Automatismer udgør altid slør mellem os og virkeligheden, distraktion er altid også opspænding. Til at begynde med kan det føles som et stykke arbejde, en gøren, et projekt at slippe sine vanespændinger. Men der behøver ikke at gå så længe før man kommer på sporet af den dybere frihed bag projektet:

Automatismer dæmper kreativiteten. Hvis vi har vænnet os til at beskytte os på en bestemt måde mod for eksempel vrede, måske ved at lukke, eller ved selv at svare irriteret igen, så mindsker denne vane vores mulighed for at opdage de andre venligere udveje der findes i enhver situation.

At slå automatpiloten fra er at træde ind i en større og mere nuanceret responsiv smidighed.

At opdage og løsne standardreaktioner er et afgørende skridt i retning af at sige ja til livet, at omfavne det livet bringer os netop nu.

Det er et skridt i retning af selvberoenhed, kun for den del af sine reaktionsmønstre man er blevet bevidst om, kan man tage ansvar.

Vær særlig opmærksom på selve det glimtagtige øjeblik hvor vi bliver bevidste om at vi har fungeret med automatpiloten slået til. I det øjeblik er der, hvis man lytter efter, en meget kort, men dyb frihed, inden vanespændinger i næste øjeblik igen begynder at tage over.

Denne frihed er hvad man kalder et opvågningsøjeblik.

The very first and most important step in

breaking free from stress reactivity,

is to be mindful of what is actually happening

while it is happening.

- Jon Kabat-Zinn