ET TRYGT HJEM
Guidet meditation med
Lydfil · 20 min
Jeanette, som guider denne meditation, er antropolog.
Hun tager her udgangspunkt i et forskningsprojekt hun har deltaget i. Hvor man har undersøgt forskellige menneskegruppers syn på hjem.
Det er meget forskellige grupper antropologerne har spurgt. Men ordet tryghed går igen i svarerne. At være hjemme, at føle sig hjemme, har noget at gøre med at føle sig tryg.
Antropologer stiller spørgsmål – for selv at forstå. Men også spørgsmål som kan giver os som får stillet spørgsmålet, mulighed for at forstå os selv.
Jeanette spørger her, samtidigt med at hun peger os ind mod os selv, om vi er trygge lige nu. Og hvis ikke: Hvad der mon står i vejen.
At forstå mennesker er vel at mærke hvor forskellige vi er – men også at mærke hvor meget vi minder om hinanden. Hvordan vores behov for tryghed hen over alle grænser forbinder alle kulturer.
Denne meditation åbner også en helt upåfaldende og selvfølgelig dør ind mod denne transnationale fællesskabsfølelse.
Foto: Charlotte Toft
Kære Jeanette
Tusind tak for din bevægende guidni ng. Den satte alle mine “hjem” – små som store – i perspektiv… de er jo alle lige vigtige… Og sidst men ikke mindst tak for din/jeres store gavmildhed til en dejlig start på året.
Kærligste nytårshilsner
Charlotte Lønberg
Kære Charlotte,
Hjertelig tak for at dele din oplevelse med januarpraksis og nuanceringen af HJEM. Det bringer os meget glæde og øger meningsfuldheden når vi mærker praksisfællesskab gennem en feedback som nu din. Tak for at praktisere med os.
Varme hilsner,
Jeanette
Tak kære Jeanette for din rolige og reflekterende guidning, der både både bragte mig nye steder hen og hjem til mig selv ❤️
Kærlig hilsen
Linda
Stavtrup
Kære Linda,
Hjertelig tak for at fortælle os dette. Vi er glade for at du praktiserer med os.
Og jeg glæder mig personligt også til at vi sidder sammen fysisk og praktiserer igen.
Kærlig hilsen
Jeanette
TAKK for denne nydelige og åpnende meditasjon en. Den brakte frem i hukommelsen et bilde fra boken « Jegerens Hjerte» av Laurens Van der Post. På sin vandring gjennom Kalahari ørkenen sammen med nomade folket som bor i ørkenen, blir han, en kveld de slår leir, invitert hjem til en kvinne. Når han ankommer står hun ved den lille gropen hun har skapt i sanden og tar i mot ham; velkommen til mitt sted, sier hun.
Å lese dette, for flere årtier siden berørte meg dypt, og festet seg i min sjel som en visjon om hjem. Under meditasjonen forvandlet bildet av den lille gropen i ørkensanden seg til en grop i hjertet; hjerte grop…. Hjem er å ha et rom i hjertet, akkurat stort nok til å kunne ønske en annen velkommen, kunne ta imot en fremmed, eller det fremmede, også i meg selv, med vennlighet og gjestfrihet. Velkommen til mitt sted.
🙏
Kære Kaja,
TAKK for at videregive disse bevægende ord om hjem med os. Og for at henlede vores opmærksomhed på en bog, som i hvert tilfælde fanger min interesse. Dine ord fremkalder i mig minder, som igen fremkalder taknemmelighed. Så tak for at du tog dig tid til at dele med os.
Og ikke mindst: Tak for at praktisere med os.
Mange hjertelige hilsner,
Jeanette