FORBUNDETHED

Guidet meditation med

Lydfil · 14 min

I bogen Den empatiske civilisation kaster fremtidsforskeren og økonomen Jeremy Rifkin et nyt lys på verdenshistorien.
Det samme gør historikeren Rutger Bregman i bogen Humankind.

Begge disse bøger peger på at vi mennesker dybest set vil hinanden det godt. At vi dybest set er humankind, venlige. At historien i høj grad skabes af empatiske handlinger.

Denne venlighed er, mener Jeremy Rifkin, forankret i kroppen.
Vi kan, når vi mærker vores egen krops sårbarhed, dens længsel efter og værdsættelse af et godt liv i hjertelighed, med et godt helbred, umiddelbart forstå andre. Vi erfarer, mener Rifkin, gennem vores kroppe og hjerter, direkte andres kroppe og hjerter.

Denne forestilling får i denne guidning med Martin Guldberg en hjerteforankring i praksis. Ved at vi føres mod dybere kontakt til hjertets sårbarhed, til dets forbindelse med åndedrættet. Ind mod hjertets muligheder for, som svar på vores invitation, at åbne direkte mod at vi mærker og dermed erfarer vores forbundethed med andre.

 

Martin Guldberg

Martin er cand.phil., sanger, manuskriptforfatter, komponist og studielektor ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Kommunikation.

Han har været chef på Den Ny Opera, og han underviser i mindfulness, sang, stemmetræning, kommunikation og arbejde med chakra- og energisystemet.

Martin er certificeret yogalærer fra Kripalu Yoga and Health Center i Massachusetts, USA, og underviser i meditation, mindfulness og yogafilosofi på flere danske yogalæreruddannelser.

Under vejledning og med anvisninger fra Bob Moore og Jes Bertelsen har Martin praktiseret meditation og mindfulness i mere end 30 år. Han tager jævnligt på retreats.

Efterlad en kommentar