HJEMFØLELSE
Guidet meditation med
Lydfil · 19 min

Når vi begynder på en indre hjemrejse med at huske hvad det vil sige at være hjemme, kan det føre i hvert fald to steder hen:
Til at hjemfølelsen kommer til stede –
og til at den ikke gør –
og at man så måske opdager hvad der står i vejen for at det sker.
og at man så måske opdager hvad der står i vejen for at det sker.
I denne guidning inviteres vi til at udforske begge muligheder: Både den indre tryghed og fred – og det som måtte stå i vejen for disse kvaliteter.
‘Mange af os bor ikke mere i vores hjemland – og vores følelse af hjem kan være knyttet til det vi kommer fra. Som vi måske ikke lige nu kan tage tilbage til. Som måske heller ikke mere findes i den form det engang havde.
Men vi har muligheden for at finde hjem i os selv. Og på den måde være der for andre – måske åbne vores hjertehjem for andre.’
Sådan siger Hanneli et sted i denne guidning.
Oplevelsen af hvad der er hjem, hvad der føles hjemligt, er vel forskelligt fra menneske til menneske.
Derfor forsøger denne meditation ikke at foreskrive hvad hjem er – eller at udpege en bestemt tilstand.
I stedet inviterer den til en undersøgelse: Af hvad hjem er for dig – af hvordan dit samlede væsen har det, hvordan det reagerer, hvordan det vil handle når det oplever sig som værende hjemme.
Ved siden af denne unikke forskellighed i oplevelsen af hjem viser erfaringen også at vi mødes om nogle særlige fælles døre der fører ind mod vores indre hjem. Uanset hvilken kultur vi kommer fra: Disse almenmenneskelige døre har med nuet at gøre, med nærvær, med en bevidsthed omkring krop, åndedræt og følelsessystem.
Så denne meditation kredser om hvordan vi bedst kan byde os selv: Velkommen hjem!
Denne meditation var en ren, fin og særlig lise for sjælen. Perfekt efter en lang arbejdsdag. Tak for oplevelsen, Hanneli
Kære Heidi – det er en glæde at høre.❤️ Med ønsker om en afspændende aften herfra.
Åh altså… jeg ved ikke, hvad det er♥️
Måske det norske, sprog, som jeg elsker. Måske roen, det langsomme og intense. Intonationen og rytmen. Jeg elsker Hanneli’s stemme. Føler mig så tryg og “set”.
Tusind tak for endnu en vidunderlig meditation. Denne bliver endnu en favorit.
Kære Helle – hjertelig tak for dette – vi giver dine ord videre til Hanneli.♥️